Kan religion og udvikling forenes?

Et projekt i Etiopien indikerer, at jo mindre religionens rolle er, des bedre er mulighederne for, at samfundet udvikler sig. Men holder det?

Kvinden Aba Genale med vanddunke i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælp projekt i Etiopien.
Kvinden Aba Genale med vanddunke i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælp projekt i Etiopien. Foto: Mikkel Østergaard/ Denmark.

En af det 21. århundredes mest indflydelsesrige teoretikere, amerikaneren Samuel P. Huntington, mente, at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem kristendommens udbredelse og graden af demokrati og udvikling. En del har givet ham ret, og mange har modsagt ham. Men måske kan vi blive klogere på forholdet mellem religion særligt kristendommen og samfundsudviklingen ved at skele til Afrika.

I 1972 grundlagdes en lille by i det nordlige Etiopien, Awra Amba, som på flere områder adskilte sig fra resten af landet. Ud over at vægte lighed mellem kønnene højt er Awra Amba også speciel, da man i det ellers ret troende Etiopien ønskede at minimere religionens rolle, hvorfor man meget bevidst valgte ikke at basere sin samfundsmodel på en samlende og organiseret religion, som det blev formuleret.

LÆS OGSÅ: Afrikas demokratiske duks

Netop det at man eksplicit lægger afstand til religion, har løbende ført til angreb på det lille samfund, fra både kristne og muslimer i det omkringliggende område.

Men hvordan er det så gået trods modstanden? På en lang række af de parametre, man normalt benytter til at måle et samfunds udviklingsgrad med, er Awra Amba i dag foran i forhold til resten af Etiopien. Væksten er væsentligt højere, det samme er den forventede levetid, ligesom antallet af analfabeter er langt under landsgennemsnittet. Det har både Verdensbanken og andre internationale aktører opdaget, og det store spørgsmål er naturligvis hvorfor? Skyldes det religionens minimale rolle i det lille samfund? Dette er naturligvis svært at verificere, da religionens reducerede rolle blot er ét af Awra Ambas karakteristika. At man præsterer bedre end det etiopiske landsgennemsnit kunne også skyldes, at man vægter lighed mellem kønnene højt.

Når det er sagt, er der ikke så få, der ser en sammenhæng mellem religionens dalende rolle i Europa i 1800- og 1900-tallet og kontinentets rivende udvikling i samme periode. Med andre ord: at industrialiseringens succes og kirkens reducerede magt var to sider af samme sag. På den anden side er det sådan, at USA, hvor religionen fylder noget mere i det offentlige rum, kan siges at have været endnu mere succesfuld end Europa.

Ser vi på udviklingen netop nu altså i hvilke verdensdele det går fremad, og i hvilke det ikke gør giver det heller ikke et entydigt svar på, om religion er en hæmsko for udvikling, irrelevant eller måske ligefrem fremmende. Tag eksempelvis Kina, der gennem de seneste par årtier har oplevet en eksplosiv økonomisk vækst, samtidig med at landet har set en voldsom stigning i antallet af kristne. Det forhold harmonerer perfekt med Huntingtons tese. Han har også kædet Sydkoreas enorme økonomiske og politiske succes sammen med kristendommens ligeledes voksende rolle i landet.

Problemet er bare, at Huntington i særlig grad vægter netop kristendommens rolle, og her må man sige, at store dele af Asien har oplevet en massiv udvikling, der ikke kan reduceres til et spørgsmål om kristne lande versus ikke-kristne lande. Et oplagt eksempel er det mægtige Indien, der er multireligiøst med hinduismen som den dominerende religion. Eller Malaysia, der er muslimsk, men som også har været et vækstmirakel?

Selvom man altså ikke får noget klart billede af, hvilken rolle religionen spiller for et lands udvikling, er det stadig en udbredt antagelse, at religion, og især grad såkaldt traditionelle religioner, ikke harmonerer særlig godt med et moderne vækstsamfund. Traditionelle værdier er ikke noget værd og bør erstattes af et moderne menneskerettighedsregime. Faktum er i dog, at mange lande også i Afrika i disse år oplever massiv fremgang (selvom det er meget ulige fordelt), og at både ikke-religiøse mini-samfund som Awra Amba og store relativt religiøse nationer som Indien oplever vækst. Man kan derfor ikke entydigt slutte, at religion står i modsætning til udvikling.

Brian Esbensen er cand.scient.soc. med speciale i udviklingsstudier og internationale politiske forhold. Han kommenterer aktuelle udviklingspolitiske problemstillinger for Kristeligt Dagblad.