Er den vestlige nonne og søster ved at uddø?
Det kan noget tyde på, hvis man tager udgangspunkt i de seneste opgørelser fra Vatikanstaten og den katolske kirke i Danmark.
På tre årtier er antallet af nonner og søstre i Europa, USA og Oceanien faldet med 300.000, mens vi her i Danmark er gået fra 701 nonner og søstre i 1965 til 160 sidste år.
Og der bliver ikke kun færre nonner og søstre i den vestlige verden. De, der er tilbage, er også ved at være oppe i årene.
LÆS OGSÅ: Den indre længsel
En undersøgelse fra USA viser, at kun tre procent af nonnerne og søstrene er 40 år eller yngre, og at gennemsnitalderen er 65 år.
Det flugter med billedet i Danmark, hvor gennemsnitsalderen ifølge den katolske kirke ligger på omkring 60 år, og hvor der går flere år imellem, at en kvinde vælger at vie sit liv til Jesus.
Det er en ærgerlig udvikling, mener Czeslaw Kozon, biskop i den katolske kirke i Danmark.
Det er beklageligt. For det er et vigtigt vidnesbyrd om kirken og en vigtig livsform, der går tabt i kirken, siger Czeslaw Kozon.
Biskoppens oplevelse er, at det er et udtryk for en generel trosafmatning i Vesten, og det samme mener Iben Thranholm, katolsk debattør og teolog.
Det er et led i den generelle udvikling for kristendommen. Man kan ikke se sig selv i en livsstil, der er så berammet. Alle fællesskaber er i det hele taget presset af udviklingen imod individualiseringen. Det er et tegn på en generel samfundskrise, hvor familierne også falder fra hinanden, mener hun.
Men det er en overfortolkning, lyder det fra Katrine Winkel Holm, tidehvervsk teolog og samfundsdebattør.
Hvis det er et problem, så er det et problem i den katolske kirke. Det siger ikke noget om samfundet overhovedet. Jeg ville personligt blive ked af det, hvis min datter blev nonne. Hun skal da have en familie med mand og børn. Klostertanken er et tegn på en virkelighedsflugt. Luther gjorde i stedet hele verden til et kloster, for man kan ikke bare træde ud af verden.
Spørger man Anders Klostergaard Petersen, professor MSO, på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, handler udviklingen med den faldende nonne-og søsterstand om, at ingen forbinder det med høj social eller kulturel status at vie sit liv til en højere orden, som nonner og søstre gør det.
At tage en sådan beslutning hang tidligere i høj grad sammen med at stige ud af samfundet, at blive en del af en elite. Det kan man gøre på mange andre måder i dag, ved at blive topatlet eller skuespiller, så attraktionskraften ved en nonnetilværelse er nedadgående, siger Anders Klostergaard Petersen.
Desuden hænger det sammen med, forklarer Anders Klostergaard Petersen, at de opgaver, som nonnerne og søstrene oprindelig varetog, er overtaget af velfærdsstaten. Det drejer sig eksempelvis om arbejdsopgaver inden for sygehus- og skolevæsenet.
Når nonne-og søster-standen er ved at uddø, så skyldes det, at de ikke kan tilpasse sig samfundet, og at samfundet ikke er tilpasset dem. Men der kan jo ske et nybrud. Det kræver dog, at de får en særlig funktion i samfundet. Det har de ikke længere.
Mens der bliver færre nonner og søstre i den vestlige verden, er antallet stigende i Afrika og Latinamerika.