Hvis alle blev udmeldt af kirken, ville hver anden melde sig ind igen

Ny undersøgelse viser, at 48 procent af danskerne ville vende tilbage til folkekirken, hvis deres medlemskab blev sagt op

Hvis Folketinget siger god for den aftale, som de 17 eurolande blev enige om natten mellem torsdag og fredag, og Danmark dermed vil tilslutte sig, kan det ikke udelukkes, at den skal til folkeafstemning. REUTERS/Sebastien Pirlet (BELGIUM - Tags: POLITICS)
Hvis Folketinget siger god for den aftale, som de 17 eurolande blev enige om natten mellem torsdag og fredag, og Danmark dermed vil tilslutte sig, kan det ikke udelukkes, at den skal til folkeafstemning. REUTERS/Sebastien Pirlet (BELGIUM - Tags: POLITICS). Foto: Bjarne Jakobsen/ Denmark.

Forestil dig, at alle medlemskaber af folkekirken blev annulleret. Ville du så aktivt melde dig ind igen?

Sådan lyder et spørgsmål i en meningsmåling fra Center for Kirkeforskning. Og til det svarer under halvdelen 48 procent af de adspurgte danskere ja.

Resten ville ikke melde sig ind i folkekirken igen eller svarede ved ikke.

Der har været målinger om samme spørgsmål siden 1964. Her var der 72 procent, der ville melde sig ind igen. I 1987 ville 45 procent genindmelde sig.

LÆS OGSÅ: Hans Raun: Hvem er egentlig folkekirken?

Centerleder Hans Raun Iversen fra Center for Kirkeforskning mener, at det er et åndssvagt spørgsmål, som Socialforskningsinstituttet stillede for første gang i 1964.

Og det siger intet om folks adfærd, snarere noget om deres holdninger.

Hans Raun Iversen mener, at mantraet fra 1990erne har været, at nu skal alle selv tage stilling, og derfor kan man jo bare melde sig ud af folkekirken.

Han tilføjer, at man kan læse tallene sådan, at befolkningen får et løsere forhold til folkekirken.

Sognepræst Niels Henrik Arendt er nyvalgt formand for Grundtvigsk Forum. Han skelner mellem dåben og indmeldelsen som motiv til at blive medlem af folkekirken.

Det er selvfølgelig nemmere at blive medlem af folkekirken, hvis ens forældre har truffet beslutningen for en.

Men folk bliver også provokerede af at forholde sig aktivt til deres medlemskab, siger han om statistikken med kun 48 procent, der angiver, at de ville melde sig ind igen.

Niels Henrik Arendt tilslutter sig, at afstanden mellem folk og kirke er vokset i de senere år.

Det er ikke ligefrem et wake up call (advarselsråb, red.) for vi har vidst det hele tiden, og den tilvækst af folk, der kommer i kirkerne, går ikke gennem folkekirken, siger han.

Men det er de kirkelige handlinger især, der gør, at de tynde bånd til kirken bliver en smule tykkere, siger han og tilføjer, at der kommer flere folk i kirke end nogensinde før. Det skyldes blandt andet nyere kirkelige tiltag som babysalmesang og spaghettigudstjenester.

Lektor Hans Vium Mikkelsen fra Teologisk Pædagogisk Center mener, at mange danskeres forhold til folkekirken er det samme som til deres nytårsforsætter: Slankekuren bliver ikke til noget, og det gør udmeldelsen af folkekirken heller ikke.

Jeg tror, at mange bliver i folkekirken på grund af ritualerne. Folkekirken har en stor livskapital, som samtidig giver troen et sprog og et rum. Ritualerne er også for den ikke så fast i troen-troende, siger Hans Vium Mikkelsen.