Michael Ighodaro har fået politisk asyl i USA. Han tilhører en af de mest udsatte og forfulgte befolkningsgrupper i sit hjemland, Nigeria, hvor han arbejdede med homoseksuelle, hiv-smittede mænd i hovedstaden, Abuja. Michael Ighodaro flygtede, efter at han var blevet udpeget som homoseksuel på internettet og i lokale radiostationer. Hans lejlighed blev brændt ned, og i oktober sidste år blev han brutalt overfaldet på gaden. Han overlevede, men med en brækket hånd og flere brækkede ribben, og overfaldet blev fulgt op af dødstrusler. Med hjælp fra organisationen Heartland flygtede han derefter til USA.
Michael Ighodaro er blot et af ofrene for den forfølgelse, som homoseksuelle udsættes for i Afrika. Alene i Sydafrika blev mindst syv homoseksuelle myrdet eller voldtaget mellem juni og november 2012 ifølge en rapport, der blev offentliggjort af menneskerettighedsorganisationen Amnesty International tidligere på året.
LÆS OGSÅ: Det er blevet farligere at være homoseksuel i Afrika
De seneste år viser et voksende antal tilfælde af chikane, marginalisering, diskrimination og fysiske overfald i Afrika baseret på seksuel orientering. Disse handlinger finder sted i lande, hvor retsvæsenet kriminaliserer sex mellem personer af samme køn, og hvor politiet og retsvæsenet intet gør for at forhindre disse forbrydelser, skriver Amnesty International i rapporten.
Sex med en partner af samme køn er forbudt i 38 af Afrikas 54 nationer. Det gælder muslimske lande som Mauretanien og de 12 delstater i det nordlige Nigeria, som har indført sharia, hvor homoseksuel praksis straffes med piskeslag eller stening. Men i de overvejende kristne lande er situationen ikke meget bedre.
Nigerias sydlige stater straffer homoseksualitet med op til 14 års fængsel. En ny lov, der kun venter på præsident Jonathan Goodlucks underskrift for at træde i kraft, gør det også muligt at straffe enhver, der har kendskab til andres homoseksualitet, men undlader at anmelde det til politiet. Uganda, som også har fængselsstraf for sex med en partner af samme køn, har i flere år diskuteret et lovforslag om dødsstraf. I lande som Cameroun, Zambia, Sierra Leone, Liberia og Zimbabwe udsættes homoseksuelle for politivold, der af Amnesty International beskrives som en form for tortur.
Vi hører formentlig kun om en lille del af tilfældene af vold mod homoseksuelle, fordi de ikke tør gå til politiet af frygt for at blive fængslet eller udsat for politivold. Kriminalisering af homoseksualitet er med til at legitimere volden, der også favoriseres af udbredt straffrihed for gerningsmændene. Dertil kommer chikane, herunder voldsomme verbale overfald mod homoseksuelle eller dem, der udpeges til at være det. Folk bliver afskediget, smidt ud af deres boliger, fordrevet fra familien og lokalsamfundet, hvis det kommer frem, at de er homoseksuelle, siger Laura Carter, Amnesty Internationals talskvinde i spørgsmål om seksuelle minoriteter.
Afrika er verdens mest homofobiske kontinent, og forfølgelsen er så alvorlig, at EU-Domstolen netop har anerkendt seksuel orientering som grundlag for asyl og dømt Holland til at give asyl til tre mænd fra henholdsvis Sierra Leone, Uganda og Senegal.
Vedvarende rygter ophidser befolkningen. For eksempel påstanden om, at vestlige homoseksuelle organisationer organiserer rekruttering af børn og unge for at omvende dem til homoseksualitet. Det opfattes som et komplot mod afrikansk kultur.
Bag rygterne står politikere, der ved, at der er stemmer i at piske en stemning op mod homoseksuelle. En anden kilde til hetzen er kirker og kirkesamfund, siger Laura Carter.
Nogle kirkeledere er med til at piske en stemning op mod homoseksuelle, som for eksempel Martin Ssemba, grundlægger af Makerere Community Church i Uganda, der fortæller sine kirkegængere, at homoseksuelle spiser afføring. Den nigerianske præst Enochi Adeboye fra Redeemed Christian Church of God hævder, at homoseksualitet vil få menneskeheden til at uddø på grund af manglende børnefødsler. Og den anglikanske biskop i Oyo, ligeledes i Nigeria, kalder homoseksuelle for umenneskelige, vanvittige, sataniske væsener, der ikke fortjener at leve.
Det har en meget stor effekt på troende mennesker, når kirkeledere hævder, at de har Gud på deres side, når de opfordrer til vold mod homoseksuelle, siger Judith Kotze, der leder den kristne organisation Inclusive and Affirming Ministries, IAM, i Sydafrika.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch sendte i oktober en appel til pave Frans med opfordring til at fordømme vold mod homoseksuelle og bidrage til at moderere lokale kirkelederes udtalelser om homoseksualitet. Det sker blandt andet, efter at en koalition af katolske, anglikanske og ortodokse kirkeledere har støttet loven om dødsstraf mod homoseksualitet i Uganda. Den katolske kirke i Uganda har for eksempel afsat biskop Christopher Senyonjo, der går imod kriminalisering af homoseksualitet.
Det er især amerikanske evangelikale missionærer, der i de seneste 10 år har rettet deres indsats mod Afrika.
Kapya Kaoma, der er tidligere anglikansk præst i Zambia, har kaldt det for en internationalisering af kulturkampen om homoseksualitet i en rapport af samme navn fra tænketanken Political Research Associates.
Den kendte tele-evangelist Pat Robertsons American Center for Law and Justice nævnes blandt dem, der bekæmper homoseksualitet i Afrika. Andre er mormonske Family Watch International og Scott Lively, leder af den kristne organisation Abiding Truth Ministries, der nævnes som inspirator til lovforslaget om dødsstraf mod homoseksuelle i Uganda.
Vi ved for eksempel, at organisationen Exodus International, der bekæmper homoseksualitet, sammen med Scott Lively i marts 2009 organiserede en konference i Kampala, der fremstillede homoseksualitet som et komplot mod Afrika og mod familien. Denne konference synes at have givet stødet til lovforslaget om dødsstraf, siger Judith Kotze.
Disse og andre organisationer finansierer de afrikanske kirker, som i stigende grad er i opposition til de vestlige moderkirker, herunder den anglikanske kirke, der for eksempel har accepteret åbent homoseksuelle biskopper.
Men andre kristne trossamfund og ledere begynder at udvise bekymring over den tiltagende forfølgelse af homoseksuelle i Afrika. Desmond Tutu, nu pensioneret biskop i Sydafrikas anglikanske kirke, har erklæret, at han hellere vil ende i Helvede end i en homofobisk himmel. Desmond Tutu har også opfordret Kirkernes Verdensråd, WCC, til at tage spørgsmålet om kirkernes ansvar op ved den netop overståede generalforsamling i Busan i Sydkorea.
Generalforsamlingen blev netop mødt med fjendtlige demonstrationer organiseret af Koreas største protestantiske trossamfund, CKK, der kritiserede medlemmer af Kirkernes Verdensråd for at være for positive over for homoseksualitet.
Omvendt kritiserede andre deltagere WCC for ikke at tage spørgsmålet om forfølgelse af homoseksuelle alvorligt.
Folk forfølges, overfaldes og dræbes, for eksempel i Afrika. Og nu hører vi, at Kirkernes Verdensråd ikke har nogen politik på området, sagde Heleen de Boer, leder af European Forum for LGBT Christian Groups, efter en udtalelse fra Walter Altmann, formand for WCCs central-komité.
Kirkernes Verdensråd har ingen politik imod og ingen politik for homoseksualitet, sagde han ved en pressekonference i Busan.
Olav Fykse Tveit, WCCs generalsekretær, tilføjede, at der ikke er konsensus blandt kirkerne. Men de homoseksuelle er ikke uden for kirkerne, de er inden for. De er mennesker, brødre og søstre. Derfor er det et spørgsmål, der vedkommer os.
Vores mål er ikke, at alle skal acceptere homoseksualitet, siger Judith Kotze, der organiserede en workshop i Busan om holdninger til homoseksualitet med dialog mellem homoseksuelle og andre deltagere.
Men vi må kunne blive enige om, at der ikke skal øves vold mod seksuelle mindretal, og at det ikke er acceptabelt at opfordre til had eller fremstille homoseksuelle som undermennesker. Vi ønsker at skabe dialog i såkaldte sikre rum, hvor modstandere af homoseksualitet kan møde homoseksuelle som medmennesker. Men vi forventer ikke, at Kirkernes Verdensråd tager stilling for eller imod homoseksualitet, siger hun.
Det er heller ikke menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watchs hensigt med henvendelsen til pave Frans.
Vi anerkender, at den katolske kirke har ret til at være for eller imod for eksempel ægteskab for homoseksuelle. Men lovgivning som den nigerianske går langt videre og kriminaliserer enhver, der deltager i organisationer til støtte for seksuelle mindretal. Vi mener, den katolske kirke officielt bør tage afstand fra love og personer, der bærer et budskab om had, skriver organisationen.