Udsigt til 10. klasse-kompromis

Bertel Haarder siger hertil, at han vil studere forslaget med stor interesse. Især vil han undersøge nærmere, hvordan det erhvervsrettede spor tænkes bygget op.

– Forslaget lyder fornuftigt, men jeg kan godt være bekymret for, om det bliver alt for fleksibelt. For det vil øge risikoen for, at der i praksis ikke sker nogen ændringer, og der er brug for ændringer, siger undervisningsministeren.

Per B. Christensen er formand for landets skoledirektører i Børne- og Kulturchefforeningen, som også har formuleret et nyt debatoplæg om 10. klasse. Også her er der en opblødning, idet oplægget lægger op til, at efterskolerne skal bidrage til uddannelsessystemet med "bredde, engagement, kultur og faglighed".

– Der skal være en hovedvej fra ungdomsklassen til erhvervsuddannelserne, men vi tror, at alle parter kan samles om også at lave en lille åbning i retning af de gymnasiale uddannelser. Efterskolerne skal ikke fredes, men vi vil meget gerne give dem anerkendelse for deres bidrag til unges dannelse og afklaring, siger Per B. Christensen.

Skoledirektørerne foreslår også, at Undervisningsministeriet får lavet en evaluering, så udbyttet af et efterskoleophold kan dokumenteres. Dette forslag bliver dog køligt modtaget af Efterskoleforeningens formand.

– Vi mener ikke, der er brug for flere evalueringer. Der er brug for en reform af 10. klasse, som på den ene side tilgodeser de unge, som af den ene eller anden grund har brug for et efterskoleophold, og på den anden side tilgodeser regeringens interesse i at få de sidste 20 procent af hver ungdomsårgang videre i uddannelsessystemet, siger Anna Kolind.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk