Det er øjensynligt ikke set siden vikingetiden. Men nu er landets første gravplads, som kirken ikke har indviet, snart en realitet.
Odense Kommune har netop sendt en anmodning til Kirkeministeriet om godkendelse af en skovbegravelsesplads i Kohaveskoven lige uden for Odense, som ikke skal indvies af folkekirken, hvilket normalt er sædvane.
Dermed får blandt andet ateister opfyldt et ønske, der aldrig tidligere er imødekommet af de danske myndigheder.
LÆS OGSÅ: Nyt ateist-tiltag rejser debat om neutralitet
I Aarhus har der i de sidste to år været et område til begravelse af ateister og ikke-religiøse, og København fik for nylig to afdelinger af samme slags. Men begravelserne sker i indviet jord modsat den kommende plads i Odense, påpeger landskabsarkitekt ved Odense Kommune Casper Vett.
Begravelsespladsen i Kohaveskoven bliver ikke indviet af nogen, heller ikke fra folkekirken, siger han.
Casper Vett har været en af eksperterne på anlæggelsen af den første uindviede skovbegravelsesplads.
Han understreger, at pladsen alene kan bruges til urnenedsættelse, fordi man ikke samtidig bygger et kapel, som efter loven kræves ved kistebegravelser.
Kommunale skovbegravelsespladser på uindviet jord blev en mulighed, efter at politikerne i 2008 vedtog en ny lov.
Der har været forskellige tilløb, men indtil nu har ingen anlagt den form for gravplads. Casper Vett mener, at nu må det være en ren formalitet.
Vi har været i løbende kontakt med ministeriet og tilpasset gravpladsen og dens regulativ efter deres anvisninger. Kirkeministeriet har blandt andet krævet, at gravpladsen får faste retningslinjer for, hvordan den må bruges, af hensyn til sømmeligheden, hvilket vi selvfølgelig sørger for, siger Casper Vett.
Han oplyser, at der allerede er to urner, som venter på at blive sat ned i skovbunden.
Der bliver tale om en gravplads efter samme princip med hensyn til anonymitet, som i kirkegårdenes askefællesgrave.
Der kan ikke opsættes gravsten med navn til markering af urnen, som i øvrigt skal være biologisk nedbrydelig.
Når Odense Kommunes projekt føres ud i livet, vil det være oprettelse af den første ikkeindviede begravelsesplads i Danmark, vurderer antropolog Gitte Lunding, som er leder af Kulturcenter Assistens i København.
Lige fra de første kirker blev bygget, og de første kirkegårde anlagt rundt om dem, er gravpladserne blevet indviet. Jo tættereman kunne blive begravet på det hellige alter inde i kirken, jo bedre. Det var kun, hvis man var forbryder eller selvmorder, at man blev begravet uden for indviet jord. Dengang var indviet jord et klart positivt begreb for alle, siger Gitte Lunding.
Indtil i dag har ateisterne anset det for at være et nødvendigt kompromis at skulle begraves i indviet jord.
Allerhelst ville Ateistisk Selskab have foretrukket et uindviet, neutralt stykke kommunal jord, fri for religiøse symboler både i København og i Aarhus.
Det er derfor glædeligt, at begravelser i ikkeindviet jord nu ser ud til at blive til noget, siger formand for Ateistisk Selskab Kurt Bilsbo.
Vi har i mange år arbejdet på at få områder i de største byer udlagt som ikkereligiøse begravelsespladser, men har været nødt til at acceptere, at de blev oprettet på kirkegårdenes indviede jord.