Folkekirken har langt større udfordringer foran sig end de spørgsmål om struktur, ledelse og økonomi, der fylder meget i debatten i dag.
I hvert fald hvis man skal tro de 10 kirkelige aktører og iagttagere, som Kristeligt Dagblad har bedt nævne den ifølge dem største udfordring for folkekirken i det nye kirkeår, der begynder på søndag. Her bliver der blandt andet peget på kirkens billede af sig selv som værende i krise og på dens manglende fokus på det åndelige menneske.
Flest af de adspurgte mener, den største udfordring for folkekirken er at synliggøre sig som en del af samfundets fundament. Eller som Preben Kræn Christensen, provst i Skads Provsti ved Esbjerg, siger det: oplysning, oplysning, oplysning.
LÆS OGSÅ: Kirken lever lokalt, men nogle opgaver løses bedst nationalt
Vi lever i en tid, hvor vi oplever store forandringer og tab af tradition, og i denne tid kan man sige, der er et vigende folkeligt fællesskab, hvilket kan resultere i, at der mangler viden om, hvad kirke og kristendom i virkeligheden er. Derfor må folkekirken styrke sit fokus på oplysning.
Til trods for det seneste kirkeårs store debat om folkekirkens penge, kirkelukninger og folkekirkens styre i fremtiden ser ingen det som den væsentligste udfordring at få afklaret, hvem der bestemmer hvad i folkekirken eller få styr på økonomien.
Begge dele er dog vigtigt, siger Preben Kræn Christensen. Det er bare ikke det vigtigste.
Hvis folkekirken kan få bedre fat i folket, kan man køre nok så meget styring ind, uden at det har stor betydning. Vi kan sagtens forblive en rummelig folkekirke alligevel.
Det samme mener Morten Aagaard, teolog og leder af Kirkens Korshær i Aarhus:
For mig er strukturen helt ligegyldig, for det handler ikke om rammer, men om indhold. Her mener jeg, at den største udfordring for folkekirken er dens identitet. Hvis den er der, betyder rammerne mindre.
Biskoppeni Haderslev Stift, Marianne Christiansen, mener heller ikke, at folkekirken i første omgang står og falder med den overordnede struktur.
I stedet er den største udfordring at få brudt med det besynderlige billede og selvbillede af at være en kirke i krise, siger hun.
Folkekirkens struktur kan være vigtig, da den skal tjene virket. Men de største udfordringer ligger i det daglige, og her lammes folkekirken af et billede og selvbillede af at være en tom skal i krise. Det billede er meningsløst.
Ifølge religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Lüchau bekymrer folk omkring kirken sig samlet set mest om folkekirkens vision.
Uanset hvad der sker med folkekirkens styring, kan folkekirken ikke fungere uden en vision. Fordi strukturen er en teknisk og politisk sag, som der allerede tages hånd om, vil man hellere koncentrere sig om, hvor folkekirken er, og hvor den går hen.
Samtidig er det ifølge Peter Lüchau meget karakteristisk, at man i dag er gået over til at tænke folkekirken som en helhed.
Hvis man stillede samme spørgsmål for 20 år siden, ville der være mere fokus på det nære som gudstjenester og andre lokale aktiviteter. Dengang var man interesseret i sognet, men på grund af et større fokus på økonomi og medierne, som skriver, at folkekirken har problemer, vil man i dag vil se folkekirken som en samlet størrelse.
At struktur ikke ses som den væsentligste udfordring for folkekirken, kan også skyldes, at debatten har eksisteret før, siger lektor i teologi ved Aarhus Universitet Else Marie Wiberg Pedersen.
Folkekirkens struktur blev diskuteret meget for 10 år siden, uden at det resulterede i særlig meget. Nu er der ganske vist sket mere i form af et udvalgsarbejde og kirkelukninger, men samtidig er man blevet træt af at tale om det. For så meget fører det alligevel ikke til, og der er en bevidsthed om, at der ikke sker noget med forholdet mellem stat og kirke.
Baggrund SIDE 19leder side 20