Københavns overborgmester Frank Jensen (S) er glad for sang og ikke mindst fællessang. Denne sidste torsdag i november, hvor borgmesterkabalen efter kommunalvalget endnu ikke er gået op, har han fundet en pause til at tale om sang her på overborgmesterkontoret, hvor man aner, at julen er på vej. Fra kontorets blyindfattede ruder er der udsigt til det julepyntede Tivoli.
LÆS OGSÅ: Glæden ved fællessang skal genoplives
Mange af hans politiske kolleger ved, at han er glad for sang, men det kom som lidt af en overraskelse for hans valgkampagnemedarbejdere, da han foreslog, at de skulle synge sammen. Efter at have brugt timer på at lave strategi til valget foreslog Frank Jensen, at de fandt sangbøger frem.
Jeg kunne godt mærke, at nogle af de unge var noget fremmede over for det. Det er sådan lidt uha at høre sin egen stemme. Vi skiftedes til at foreslå sange, og den, der foreslog en sang, skulle synge for. Det sidste er mange utrygge ved, men når man først har gjort det et par gange, så er det bare dejligt, siger han om sangseancen, som strakte sig over tre timer.
Og den slags fællessangsoplevelser har Frank Jensen haft mange af. Han er tenor og typen, der gerne synger i badet. Sangen har fulgt ham siden opvæksten i Aalborg, hvor familien jævnligt var til korstævner, fordi Frank Jensens far var engageret i sangforeningen Brage.
I min barndom var det salmebogen, vi sang mest efter. Jeg er vokset op med søndagsskole og blev kirkevant fra barnsben. Da jeg blev politisk interesseret og kom på kurser på Esbjerg Højskole, blev jeg rigtig glad for Arbejdersangbogen. Mange af sangene er ganske dramatiske, men de er tændt af noget. Når jeg synger fra salmebogen, stemmes der en særlig følelse i mig. Salmerne skaber et fællesskab og en tro på, at vi kan udrette noget sammen. Hver gang jeg tror, jeg har fundet min yndlingssalme, så synes jeg, at der dukker en anden op, siger Frank Jensen.
Da han var medlem af SR-regeringen (1993-2001), kom en tredje sangbog ind i hans liv: Højskolesangbogen.
Hver gang der var anledninger i regeringens indre liv, sang vi. De Radikale foreslog gerne en sang fra Højskolesangbogen, og vi foreslog sange fra Arbejdersangbogen. Vores slagsang blev Du kom med alt det der var dig. Den sang nærmest skrålede vi, siger han.
Han er gift med børnehaveklasseleder Jane Frimand Pedersen. Det var blandt andet glæden ved sang og musik, som førte dem sammen. Da de blev kærester, spillede Frank Jensen el-orgel, mens hun spillede guitar og klaver. El-orglet er fortid, men i parrets hjem på Islands Brygge i København står et klaver, som de begge spiller på.
Glæden ved musik har de meget bevidst givet videre til deres to sønner, som i dag er henholdsvis 27 og 30 år.
Vi kan næsten ikke have gæster, uden at vi skal synge sammen. Vi har en kæmpe kasse med sangbøger, som vi tit tager frem. Sang kan skabe en fællesskabsfølelse og give en umiddelbar glæde.