Embede til migrantpræst har aldrig haft klare rammer

Der har fra første færd manglet klare linjer for, hvordan sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh må integrere migrantmenigheder i folkekirken. Derfor løber han nu ind i kritik fra biskoppen

Massoud Fouroozandeh flygtede som 15-årig fra Iran for at undgå militærtjeneste, hvorefter han konverterede til kristendommen. I 2010 blev han cand.theol.
Massoud Fouroozandeh flygtede som 15-årig fra Iran for at undgå militærtjeneste, hvorefter han konverterede til kristendommen. I 2010 blev han cand.theol. Foto: Sonny Munk Carlsen/ Denmark.

Ordet første kan sættes foran flere titler, når det drejer sig om præsten Massoud Fouroozandeh.

Først blev han kendt som Danmarks første teolog med muslimsk baggrund og derefter som landets første præst med muslimsk baggrund og den første ansatte præst til at arbejde med migrantmenigheder over hele landet.

De to sidste titler fik han samtidig, da han i 2011 blev ansat i en stilling som halvt sognepræst i Sct. Hans Kirke i Odense og halvt præst i det treårige projekt i Folkekirkens Migrantarbejde, der skal styrke integrationen af migrantmenighederne i folkekirken.

LÆS OGSÅ: Kirkeligt genbrug i kraftig vækst

Men der er den udfordring ved at være den første i sit fag, at der ikke er helt klare linjer for, hvad man må og ikke må.

Det har Fouroozandeh kunnet konstatere, efter at han de seneste måneder er blevet indkaldt til tjenstlige samtaler af biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, fordi han har døbt mennesker uden at døbe dem ind i folkekirken.

Påtalen er kommet bag på Fouroozandeh, da han ikke tidligere har modtaget kritik for sit arbejde, men han finder det typisk for nye projekter, at der dukker udfordringer op, man ikke er forberedt på.

Dåb af muslimer er ikke noget, man har haft i samme omfang tidligere. Det er en ny situation i vores samfund, og jeg tror, de diskussioner, vi har, vil være med til at åbne op af hensyn til de mennesker, der har brug for lidt tid, fra de døbes, til de bliver medlemmer af folkekirken.

På få år er Massoud Fouroozandeh blevet kendt for at være en af folkekirkens største missionssucceser. Som 15-årig flygtede han fra Iran for at undgå militærtjeneste, hvorefter han konverterede til kristendommen, og i 2010 blev han færdiguddannet cand.theol. på Aarhus Universitet.

Fouroozandehs nuværende stilling er halvt finansieret af Fyens Stift og halvt af Edith & Gotfred Kirk Christiansens Fond, som støtter kulturelle og kirkelige formål. Det betyder, at han ikke kun fungerer som sognepræst i Sct. Hans Kirke i Odense, men også som migrantpræst i hele landet, fortæller Kresten Drejergaard, der er tidligere biskop for Fyens Stift, og som var med til at ansætte ham. Det skete med det formål at synliggøre folkekirken over for indvandrere, der ønskede et forhold til kristendommen og den danske folkekirke.

Massoud Fouroozandeh skulle være knyttet til stiftet og på den måde bidrage til at bygge bro mellem den traditionelle folkekirke og dem, der kommer til Danmark med en kristen baggrund eller opsøger kristendommen i Danmark. Det skulle han gøre med mission og dåb, siger Kresten Drejergaard, der nu er præst i to sogne i Schweiz.

Ifølge Drejergaard har Fouroozandeh været en gevinst for folkekirken, men det overrasker ham ikke, hvis han har bevæget sig på grænsen til, hvad han må som folkekirkepræst.

Også i min embedstid har han krævet overbærenhed indimellem, fordi han var ude at røre ved kanten af det, der egentlig kan praktiseres i folkekirken. Folkekirken har et regelsæt, som præster skal rette sig efter, og det skal han også. Han har haft relativt frie tolkninger af, hvad de regler gik ud på.

Som eksempel nævner Kresten Drejergaard, at Fouroozandeh i starten ikke ville bruge sin tjenestedragt, når han prædikede i Church of Love, hvilket han efterfølgende fik besked på.

Samtidig fik Fouroozandeh lov at fortsætte som leder af den multikulturelle kirke Church of Love i Odense med den hensigt, at kirken skulle modnes til at blive en valgmenighed og dermed en del af folkekirken. Ved Fouroozandehs seneste møde med Tine Lindhardt i mandags blev begge parter ligeledes enige om at finde en model, så kirken kan blive en valgmenighed snart. På den måde bliver de mennesker, Fouroozandeh døber, medlemmer af folkekirken lige meget hvad.

Migrantpræsten mener dog, at der kan være en fordel i at lade det tage længere tid, når migranter skal blive en del af folkekirken.

Jeg betragter ikke Church of Love som et trossamfund, men som en indslusning for migranter med muslimsk baggrund, der skal ind i folkekirken. Det er en proces, der tager tid, fra jeg døber dem, til de melder sig ind på kirkekontoret, siger Massoud Fouroozandeh.

Ifølge Massoud Fouroozandeh blev 160 flygtninge med muslimsk baggrund døbt i Church Of Love i 2011 og 2012.