(Rettelse: Se nederst)
Manden bag en af folkekirkens største missionssucceser blandt indvandrere nogensinde skal ændre praksis, hvis han ikke vil risikere at miste sit præsteembede.
Massoud Fouroozandeh har som både sognepræst og indvandrerpræst døbt især muslimske konvertitter i forbindelse med kirken Church of Love, som han selv har stiftet. Den praksis har længe været en torn i øjet på biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt. Som præst i folkekirken må man nemlig ikke døbe mennesker ind i andre kirkesamfund, mener hun:
Mit udgangspunkt er, at man som folkekirkepræst døber folk ind i folkekirken. Det går jeg ud fra, at præsterne ved, når de bliver ansat.
LÆS OGSÅ: Embede til migrantpræst har aldrig haft klare rammer
Biskoppen har derfor flere gange indkaldt Massoud Fouroozandeh til tjenstlig samtale, erfarer Kristeligt Dagblad. Her har hun påbudt præsten ikke at døbe mennesker, heller ikke i Church of Love, hvis han ikke sikrer, at de døbte bliver medlemmer af folkekirken. Men det har Fouroozandeh ikke indvilget i.
Han undrer sig over, at hans praksis er blevet et problem. Han blev ansat i 2011 i en stilling som halvt sognepræst på Fyn, halvt migrantpræst, der over hele landet skal arbejde for at integrere indvandrere i folkekirken.
I to år har jeg døbt migranter, uden jeg har oplevet, at det var et problem. Men det, der har ændret sig, er, at vi har fået en ny biskop, som har fået øje på nogle ting, hun synes, der skal laves om på. Det har medført en uenighed om, hvordan jeg skal gøre mit arbejde, siger han.
LÆS OGSÅ: Kirkeligt genbrug i kraftig vækst
Under et møde i forgårs kom han og biskoppen frem til, at de vil arbejde for, at Church of Love går fra at være en missionsbevægelse til en valgmenighed inden for folkekirkens rammer. På den måde vil de, der døbes i kirken, automatisk blive indlemmet i folkekirken. Men spørgsmålet om, hvorvidt Fouroozandeh må døbe migranter uden at døbe dem ind i folkekirken, er stadig uafklaret.
Indtil han og biskoppen bliver enige om en model, fortsætter han sit arbejde.
De døbte har haft intentioner om at blive medlem af folkekirken, men bare gennem en længere proces. Vi ved, at mange efterfølgende bliver medlemmer, men det er ikke noget, vi tjekker op på, siger han.
Biskop Tine Lindhardt bekræfter, at man nu arbejder på at danne en valgmenighed i forbindelse med Massoud Fouroozandehs arbejde:
Det har stået som et punkt i vedtægterne for migrantarbejdet fra begyndelsen, at der skal arbejdes på at danne en valgmenighed. Så det er meget naturligt, at det er det, vi diskuterer nu. Jeg synes, han laver et vigtigt arbejde. Men som folkekirkepræst kan man ikke også være præst i et andet kirkesamfund.
Sagen kalder på fleksible løsninger, så folkekirken ikke støder nye kristne fra sig allerede fra dåben. Det mener retsteolog Kristine Garde:
Dette problem er der ingen dansk kirkeret, der har forholdt sig til. Det er ikke et spørgsmål om ren jura, men om at man anstændigvis bør finde en lempelig løsning for konvertitter og ikke stå så rigidt på principper, som der er tale om her.
Kristine Garde understreger, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem dåb og folkekirkemedlemskab, som biskoppen lader til at gøre.
Det, der støder mig, er, at præsten tvinges til ikke at kunne efterkomme et ønske om kristen dåb, fordi konvertitter ikke øjeblikkeligt vil påtvinges medlemskab af folkekirken. Biskoppen ser bort fra det forhold, at den kristne dåb står over et medlemskab af folkekirken.
Rettelse: I denne artikel har det tidligere fremgået, at den kirke, som migrantpræst Massoud Fouroozandeh har stiftet, er en pinsekirke. Dette er ikke korrekt. Han definerer kirken, Church of Love, som en non-denominational missionsbevægelse. Det amerikanske ord dækker over kirker, der principielt afviser at høre til inden for nogen kirkeretning, men tilslutter sig en protestantisk grundforståelse af, hvad kristendom er. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.