Teologer: Kirken har det svært med mission

Udskældt indvandrerpræst er en af få, der tager folkekirkens missionsarbejde alvorligt. Det mener teologer, som beskylder store dele af kirken for at nedtone troen over for muslimer

Biskopper slog forleden fast, at sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh (billedet) ikke må døbe muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekirken.
Biskopper slog forleden fast, at sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh (billedet) ikke må døbe muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekirken. Foto: Malte Kristiansen/ Denmark.

Striden om en fynsk indvandrerpræst, som har fået problemer med landets biskopper, udstiller folkekirkens anstrengte forhold til mission.

Sådan lyder beskyldningerne fra teologer, efter at biskopperne forleden fastslog, at sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh ikke må døbe muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekirken.

Men ifølge teologer handler modviljen mod hans dåbspraksis om mere end et teknisk spørgsmål om folkekirkemedlemskab. Modviljen afspejler en forskel i synet på mission og på, hvad kristendommen er. Det mener Claus Thomas Nielsen, sognepræst og debattør med tilknytning til den teologiske bevægelse Tidehverv:

LÆS OGSÅ: Biskopper gør op med dåb hos indvandrerpræst

I mange år har det været direkte upassende i folkekirken at tale om mission. I stedet har man talt om dialog. Men Massoud Fouroozandeh har taget fat på det for os andre fuldstændig umulige arbejde at få omvendt de hundredtusindvis af muslimer, der er her i landet. Det er en kernekristen forpligtigelse, siger han og tilføjer:

Det er selvfølgelig en tolkning, men biskoppernes reaktion må helt grundlæggende betyde, at de ikke mener, det er særlig vigtigt, at disse mennesker bliver kristne.

Han bakkes op af Sune Skarsholm, teolog og forhenværende generalsekretær i Dansk Ethioper Mission. Folkekirken er ifølge ham præget af, at man ingen mission har, der skal føre mennesker til troen.

Dialog indgår altid i mission, men det er min fornemmelse, at der hersker en meget stor berøringsangst i folkekirken for at møde folk med en anden religion med et tydeligt vidnesbyrd om kristendommen, som fører til omvendelse, tro og dåb. Massoud Fouroozandeh nedtoner aldrig, hvad han selv står for. Det, tror jeg, er en af hans styrker i forhold til meget andet af det tværkulturelle arbejde, folkekirken laver, siger Sune Skarsholm.

LÆS OGSÅ: Kritik: Biskop bør glæde sig over, at muslimer vil døbes

Massoud Fouroozandehs tilgang til mission er enestående blandt folkekirkens præster, mener Viggo Mortensen, tidligere professor i teologi med speciale i blandt andet mission.

Han er entreprenør, mens de fleste andre er tjenestemænd og servicemedarbejdere. Han har en helt anden måde at forstå sin rolle som præst på. Han er frontkæmper, siger Viggo Mortensen.

Han påpeger samtidig, at biskopperne i en fælles udtalelse har beskrevet indvandrerpræstens arbejde som fremragende. Det gjorde de forleden i en fælles udtalelse, hvor de samtidig slog fast, at han ikke kan fortsætte sin dåbspraksis. Derfor handler sagen ikke om forskelligt syn på mission, men snarere om forskellig praksis, mener Viggo Mortensen:

Det typisk folkekirkelige er at være til stede og så sige kom, hvem der vil. Men han hyrer en bus og kører ud til asylcentrene. Det er der ikke andre, der gør.

DOKUMENTATION: Læs biskoppernes fælles udtalelse

Men det er en fuldstændig misforståelse at tolke indvandrerpræstens sag som tegn på en berøringsangst for mission blandt muslimer i folkekirken. Det mener biskop i Viborg Stift Karsten Nissen.

LÆS OGSÅ: Præst med hjerte for indvandrere

Så er det, fordi man lægger en anden dagsorden ind over det. Vi begynder netop vores udtalelse med at sige, at vi glæder os over, at Massoud udfører et fremragende præsteligt arbejde blandt muslimer i Danmark, og at dette arbejde resulterer i, at mange kommer til tro og bliver døbt. Og vi konstaterer til slut, at han har en særlig nådegave til missionsarbejdet blandt muslimer, hvorfor vi håber, at der findes en løsning på sagen, siger han.

Han medgiver, at man i folkekirken taler mere om dialog end tidligere.

Men dialog og mission er uadskillelige størrelser. De kan ikke sættes op som modsætninger. I det øjeblik, en overbevist muslim og kristen taler sammen, vil de altid forsøge at overbevise hinanden om sandheden i deres tro. Dialogen udtrykker en respekt i den forstand, at man er nødt til at lytte til hinanden og er nødt til at miste fodfæstet for en stund.