Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mel Gibson banede vejen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mel Gibson banede vejen

"Løven, heksen og garderobeskabet" er optaget i New Zealand og er blevet godt modtaget af anmelderne, der især roser børnenes skuespilpræstationer. Her ses Skandar Keynes som drengen Edmund. -- Foto: UIP.

Kommenter Hold mig opdateret

Hollywood og narnia: Jesusfilmen "The Passion of the Christ" viste, at de amerikanske kristne udgør et stort og pengestærkt marked. Nu appellerer Disney til samme publikum med Narnia-filmen, der er blevet positivt modtaget af anmelderne

Underholdningsgiganten Walt Disney Company vækker stor opsigt med filmen "Løven, heksen og garderobeskabet". Normalt kaster koncernen sig ikke over bøger med religiøst indhold, men det er tilsyneladende slut nu. Filmen udgør Hollywoods største satsning på film med religiøst indhold siden Cecil B. De Milles "De ti bud" fra 1956.

I filmen, der hovedsagelig er indspillet på New Zealand, optræder både rigtige skue-spillere som Tilda Swinton og Jim Broadbent og computerskabte figurer som løven Aslan, der i kristne fortolkninger er bogens frelser-figur. Filmens instruktør, Andrew Adamson, har tidligere instrueret tegnefilmsucceserne "Shrek" og "Shrek 2".

Annonce
Filmen havde premiere i de amerikanske biografer tidligere på måneden. Reaktionerne var generelt positive, både i mainstream-pressen og i de kristne medier. Filmanmelderen A.O. Scott kalder i The New York Times filmen smuk og troværdig, men understreger, at den ikke når samme højder som "Ringenes Herre". Los Angeles Times' Carina Chocano roser filmen for ikke at være nedladende over for sit yngste publikum. Mange anmeldere er betaget af Georgie Henley, der spiller barnet Lucy i filmen. Filmkritikeren Roger Ebert skriver i The Chicago Sun-Times, at de computerskabte dyr virker realistiske, og at bogens centrale figur, løven Aslan, nærmest fremstår som en ærkebiskop i dyreskikkelse. Filmen bliver overalt berømmet for sine visuelle effekter, herunder fremstillingen af Aslan, som skuespilleren Liam Neeson lægger blød stemme til.

Blandt de kristne medier er der imidlertid en vis utilfredshed med fremstillingen af Aslan. Tidsskriftet Christianity Todays Jeffrey Overstreet mener, at Liam Neesons Aslan-stemme er for blid, og at filmen nedtoner Aslans autoritet og bruger for lidt tid på ham. Jeffrey Overstreet mener ikke, at filmen er tro nok over for bogen, og er irriteret over, at en kampscene, der fylder et par sider i bogen, har fået hele 20 minutter i filmen.

Det kristne konservative World Magazines Andrew Coffin klager ligeledes over, at filmen svækker Aslan i forhold til heksen.

Han mener, at filmen har flyttet sit fokus fra Aslans forløsende magt til "mere almengyldige temaer som familie, lederskab og medlidenhed".

Disney har altid stræbt efter at være religiøst og ideologisk neutral. Det var derfor, firmaet nægtede at distribuere provokatøren Michael Moores film "Fahrenheit 9/11" om præsident Bush og optakten til Irak-krigen. Men hvorfor går koncernen så nye veje med "Løven, heksen og garderobeskabet"? Hvorfor kaster Disney og produktionsselskabet Walden Media sig over Narnia-serien? Dels fordi den udgør nogle af de sidste "klassiske børnebøger", der endnu ikke har været gennem Hollywoods mølle. Og dels fordi serien stadig, 50 år efter udgivelsen, er enormt populær i USA, især hos evangeliske kristne.

Da nyheden om Disneys Narnia-film dukkede op i pressen, overvejede mange Lewis-fans, om Disney ville vælge at "afkristne" Narnia eller bevare bogens karakter af kristen allegori. Men Mel Gibson viste med filmen "The passion of the christ", der har indspillet næsten 4 milliarder kroner, at der er et stort, pengestærkt kristent marked i USA, og at kristne også kan være flittige biografgængere. Derfor er Disney ikke bange for at stå ved filmens kristne budskab. "Vi prøver at gøre filmen så tro over for bogen som muligt. Hvis man kan lide bogen, tror vi, at man også vil kunne lide filmen," udtaler en af Disneys marketingsfolk Dennis Rice til The New York Times.

Narnia-filmen er et eksempel på en ny religiøs interesse blandt amerikanske filmselskaber, skriver forfatteren Hanna Rosin i det seneste nummer af tidsskriftet The Atlantic Monthly. Terrorangrebene den 11. september 2001 startede en ny epoke i Hollywood. Nu ønsker filmselskaberne at lave film med mening; film, der omend ikke er direkte religiøse, så i al fald er "spirituelle".

Disney har hyret et pr-firma, der er ekspert i at arbejde med kristne målgrupper, og som også reklamerede for "The Passion of the Christ". Dets opgave er at sikre, at den store indflydelsesrige skare af evangeliske kristne i USA er tilfredse med filmen. Det er sket med en omfattende reklamekampagne for filmen stilet til blandt andre en række kristne grupper.

Lewis' enorme popularitet i USA har gjort filmen til forsidestof. Walt Disney Company har investeret 100 millioner dollar (cirka 630 millioner kroner) i den. Disney har lanceret filmen med alle tænkelige "tie-ins": legetøj, ure, computerspil, tøj osv. Udbuddet af Narnia-varer overgår alt, hvad firmaet har præsteret siden premieren på "Lion king" i 1994.

"Som en forretning synes Narnias muligheder næsten ubegrænsede. Den er "Harry Potter" med intellektuel respektabilitet og dybe kulturelle rødder," skriver kommentatoren David Kehr i The New York Times.

Og succesen behøver ikke at stoppe med "Løven, heksen og garderobeskabet". Hvis filmen bliver en pengemaskine for Walt Disney Company, er der seks andre bind i serien at kaste sig over.

kultur@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​