Et kirkeråd, der udtaler sig om alt fra kirkelukninger til ophævelsen af lukkeloven.
Det scenarie forventer mange menighedsrådsformænd, hvis folkekirken får et styrende organ.
Kristeligt Dagblad har sammen med Landsforeningen af Menighedsråd lavet en rundspørge blandt 1764 menighedsrådsformænd, hvoraf 520 har svaret. Her erklærer knap to tredjedele sig enige i kritikken af, at et folkekirkeråd vil komme til at udtrykke politiske holdninger, som mange medlemmer ikke føler sig repræsenteret af.
LÆS OGSÅ: Menighedsrådsformænd har lave forventninger til reform
Selvom det ikke er intentionen fra udvalget bag de mulige styringsmodeller, kan det ifølge Leif Kerstens, formand i Brabrand Sogns Menighedsråd i Aarhus Stift, blive svært at undgå.
Jeg kunne særligt forestille mig, at medierne vil bruge rådet, hver gang folkekirken skal tage stilling til noget. Det er en mulighed for at påvirke samfundsudviklingen, men der er en risiko for, at rådet udtrykker en mening, som halvdelen af folkekirkemedlemmerne synes er rigtig.
Ifølge lektor ved Københavns Universitet Anders Berg-Sørensen, der forsker i religion og politik, er det i praksis svært at undgå, at et centralt repræsentativt råd får politisk autoritet.
Det vil reelt blive dem, medier, embedsmænd, udvalg og politikere kontakter, når de skal have en afklaring på ting, der drejer sig om kirken, siger han.
Ifølge tidligere teologiprofessor ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen er menighedsrådene bange for, at folkekirken på nationalt plan overtages af mere eller mindre professionelle administratorer, og at et kirkeråd, der ikke har meget at lave, kan finde på at udtale sig om alt muligt.
Kritikken skyldes også erfaringer fra Sverige, hvor kirkerådet udtaler sig om politiske emner. Et dansk kirkeråd lader dog ikke til at få samme spillerum, siger kirkehistoriker ved Aarhus Universitet Liselotte Malmgart.Men der kan være politiske spørgsmål, hvor man inden for folkekirken synes, det ligger i tråd med kristendommen at have en holdning. For eksempel den kirkelige kritik af apartheid i Sydafrika. Politik bliver man derfor nødt til at kvalificere, siger hun.
LÆS OGSÅ: Vil et dansk kirkeråd blive en politisk stemme?
Landsforeningen af Menighedsråd vil se nærmere på, hvordan de kan imødegå medlemmernes kritik.
Vi ser, at det bekymrer medlemmerne, og dermed er det et naturligt fokusområde for landsforeningens bestyrelse. Man kan dog forestille sig, at et eventuelt råd bliver sammensat, så politiske udtalelser, hvor alle ikke føler sig repræsenteret, ikke bliver tilfældet, siger foreningens næstformand Carsten Bøgh Pedersen.
Kirkeminister Manu Sareen (R) ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere udvalgets arbejde.