Hver dag, hver anden time, lyder kirkeklokkerne fra Sankt Georges Katedral over den vestukrainske by Lviv. Patriark Sviatoslav vil gerne vise, at den ukrainske græsk-katolske kirke ikke kan acceptere brugen af vold, som demonstranterne på Uafhængighedspladsen i Kijev blev mødt med natten til i onsdags.
Kirkeklokkerne og en erklæring skal illustrere, at kirken støtter demonstranternes kamp og opfordrer de ukrainske myndigheder til at respektere de grundlæggende menneskerettigheder. Og den græsk-katolske kirke står ikke alene med sin kritik og sine krav. Den ukrainske ortodokse kirke Kijev-Patriarkatet og den ukrainske romersk-katolske kirke har begge fordømt brugen af vold og opfordrer de ukrainske myndigheder til dialog.
LÆS OGSÅ: Pakistan: Eneste straf for blasfemi er døden
Konferencen af romersk-katolske biskopper i Ukraine fordømmer på det kraftigste brugen af magt mod fredelige demonstranter i Kijev. Begrænsninger af menneskerettighederne, herunder retten til at ytre sig, er uacceptabelt og beskæmmende, hedder det blandt andet i en erklæring offentliggjort af landets romersk-katolske biskopper i onsdags.
Til gengæld er der ingen opbakning til demonstranterne fra det største kirkesamfund i Ukraine, nemlig den autonome ukrainske ortodokse kirke Moskva-Patriarkatet som er underlagt sin moderkirke i Moskva.
De kirkesamfund, der støtter demonstranterne, gør det ikke blot ved erklæringer.
Præsterne opfordrer os til at stå fast på vores rettigheder og hjælper os blandt andet ved at afholde bønner, gudstjenester samt giver os mulighed for skriftemål og hjælper med diverse praktiske gøremål, fortæller 17-årige Kylyna Kurosjka, som demonstrerer på Lvivs hovedplads, der i lighed med pladsen i Kijev er blevet omdøbt til Euromaidan.
Kylyna Kurosjka er studerende ved Ukrainsk Katolsk Universitet og har demonstreret på pladsen siden den 21. november, hvor den ukrainske præsident Viktor Janukovitj meddelte, at Ukraine ikke vil skrive under på associeringsaftalen med EU.
Vi kommer hver dag, studerende, lærere og professorer, og senere på dagen kommer folk, som går på arbejde. Folk er søde ved hinanden, kommer med varmt tøj, mad, medicin, som vi hovedsageligt sender videre til Kijev, hvor de har mere brug for de ting, fortæller Kylyna Ku-rosjka og tilføjer, at protesterne i Lviv foregår helt uden problemer og indblanding fra politiets eller myndighedernes side.
I den ukrainske hovedstad, Kijev, er situationen langtfra så fredelig som i Lviv. Specialstyrker stormede natten til onsdag demonstranternes stillinger og fjernede nogle af barrikaderne. Det gik hårdt for sig, og flere demonstranter er endt på Kijevs skadestuer, men allerede onsdag morgen begyndte demonstranterne at genopbygge deres barrikader og genindtog deres stillinger på Uafhængighedspladsen. Også i Kijev er der præster i demonstranternes rækker.
Vi har præster fra begge de katolske kirker og fra den ortodokse kirke her. De eneste, som ikke er her, er den del af den ortodokse kirke, som hører ind under Moskva-Patriarkatet, siger en af demonstranterne og medlem af oppositionspartiet Svoboda, Andrij Volsjyn, som er overbevist om, at præsternes støtte og engagement har en stor betydning for demonstranternes styrke.
En af de præster, som er aktive på pladsen i Kijev, er den græsk-katolske præst Pavlo Zozulija, som er kommet til Kijev fra Khmelnitsk-regionen.
Vi er her, fordi vi føler, at demonstranterne har brug for os. Vi beder sammen for vores sag, siger Pavlo Zozulija.
Demonstrationen i Kijev går i dag ind i sin fjerde uge, og der er fortsat ikke noget, der tyder på en snarlig løsning af konflikten. Præsident Viktor Janukovitj, som er under stigende internationalt pres, inviterede i onsdags oppositionens repræsentanter til rundbordssamtaler. Invitationen blev dog afvist af oppositionspolitikerne, som ønsker, at Viktor Janukovitj og landets regering går af, og at der vil blive nyvalg.