Tanzanias ældre kvinder lever livet farligt

Et stigende antal ældre kvinder bliver dræbt i det østafrikanske land, anklaget for at være hekse. Andre knokler sig igennem en barsk hverdag, hvor de forsørger børnebørnene eller dør af fattigdom

Ældre enker har en lav status i lokalsamfundet i Tanzania, og vold, sågar drab på dem, bliver ofte tolereret. Mama Bertha (billedet) insisterer alligevel på at beholde sin ejendom. –
Ældre enker har en lav status i lokalsamfundet i Tanzania, og vold, sågar drab på dem, bliver ofte tolereret. Mama Bertha (billedet) insisterer alligevel på at beholde sin ejendom. –. Foto: Karitte Lind Bejer.

Den strikkede røde tophue dækker det meste af Mama Berthas hår, men i tindingerne afslører et krus af lysegrå krøller, at hun er godt op i årene. Selv mener Mama Bertha, at hun vist nok er 71 år, men det er ikke noget, hun går op i.

Solen har varmet gennem bliktaget på hendes lerklinede hus siden morgenstunden, og temperaturen i stuen er bagende. En dunst af komøg står ind gennem den åbne dør, hvor man kan se en lille sammenflikket kostald på den anden side af gårdspladsen. En kattekilling hopper op på det lave træbord foran den gamle kvinde, hvor den spindende lægger sig til rette og falder i søvn.

LÆS OGSÅ: Befolkningerne i u-landene bliver stadigt ældre

Katten er velkomment selskab, for Mama Bertha får ikke længere besøg af sine sønner og deres familier, selvom de bor fem minutters gang ned ad en smal bumpet jordvej.

Mine sønner og svigerdøtre ønsker mig død, konstaterer den gamle kvinde uden at fortrække en mine.

Det har ikke altid været sådan. Dengang Mama Berthas mand og børnenes far stadig levede, var der ikke problemer mellem mor og sønner.

Men efter at min mand døde, begyndte det. De ville tage den her ejendom fra mig. Min ældste søn sagde, at før hans far døde, havde han lovet ham jorden og huset her i bytte for en ged. Nu ville han give mig geden, og så skulle jeg give ham den her ejendom til gengæld. Jeg sagde nej. Jeg vil ikke have nogen ged. Hvad er en ged værd. Når den er slagtet og spist, er den væk for altid. Jeg vil beholde det her stykke land, siger hun.

Fra det tidspunkt gik det kun ned ad bakke. Mama Bertha har ry for at være en bestemt dame, fortæller naboerne, der er mødt frem i anledning af interviewet, og hun holdt på sit.

I Tanzania er det skik og brug, at især den ældste søn forsørger sin mor, hvis faderen dør eller ikke længere er i stand til at forsørge sin hustru. Sønnen køber så bønner, majsmel, sukker, olie, medicin og andre fornødenheder og hjælper det, han kan. Men Mama Berthas søn holdt helt op med at hjælpe, og de andre sønner og børnebørnene stod på hans side og hjalp heller ikke.

I dag får den gamle kvinde ingen hjælp af nogen af dem, selvom hun hen ad vejen har afgivet så meget af jorden, hun kan undvære, siger hun. Blandt andet har hun givet en af sønnesønnerne noget land og et hus, der ligger omkring 200 meter fra Mama Berthas hus, men de hilser ikke på hinanden længere.

Sidst jeg skød genvej over hans jord, sagde han til mig, at hvis jeg gjorde det igen, ville han slå mig ihjel, siger hun.

I dag er hun kun på talefod med sine døtre, hvoraf den ene bor tæt på og hjælper den ældre kvinde. Mama Bertha er blevet for gammel til selv at dyrke jorden, og fordi hun ikke kan få sine sønner til det, har hun aftalt med en af nabofamilierne, at de nu dyrker den mod at give hende halvdelen af høsten til gengæld. Sidste år var udbyttet 100 kilo majs, og det er rigeligt til hende, fortæller hun.

Ifølge aktivisten Theresia Minja fra den tanzaniske hjælpeorganisation Cavupe, der giver omsorg til sårbare grupper, lever Mama Bertha livet mere end almindeligt farligt ved at insistere på at beholde sin ejendom til forskel fra mange andre ældre kvinder i hendes situation, der ender med at give efter for presset og chikanen.

Hun risikerer vitterligt at blive dræbt af sine egne børn, eller også bestiller de nogen til at gøre det. Det er ikke risikofrit at gøre, som hun gør, siger Theresia Minja.

Netop ældre enker er i fare for at miste livet på unaturlig vis. Generelt har de lav status i lokalsamfundet, og vold, sågar drab på dem, bliver ofte tolereret af lokalsamfundet, der i mange tilfælde både ved, hvem gerningsmanden er, og kender til konflikterne bag drabene. Det konstaterer den internationale hjælpe-organisation HelpAge International, der arbejder med at forbedre ældre menneskers vilkår over hele verden.

Traditionelt set har høj alder affødt respekt i Tanzania ud fra tanken om, at mennesket samler visdom igennem hele livet, og at den visdom kulminerer i alderdommen. Sådan forholder det sig også fortsat mange steder i landet, men urbaniseringen og migrationen til byerne har også medført en modsatrettet tendens, hævder organisationer, der arbejder inden for området. Yngre mennesker flytter ind til byerne og lader ikke blot familiens ældre, men også forsørgelsen af dem bag sig ved flytningen. Samme tendens har ført til et stigende antal overfald på ældre mennesker, fordi de mangler familiens beskyttelse, vurderer HelpAge International. 80 procent af Tanzanias ældre over 60 år bor i landsbyerne.

Mange af alderdomsproblemerne gør sig gældende for både mænd og kvinder, men der er nogle omstændigheder, der forværrer situationen yderligere for de ældre kvinder ifølge Cavupe og HelpAge International. Specielt for de kvinder, der har mistet deres ægtemænd. Det handler primært om kvinders lavstatus, manglende ret til at arve og eje land og om sort magi. Ifølge Cavupes optegnelser bliver der i gennemsnit dræbt en ældre kvinde om dagen i Tanzania, fordi hun bliver antaget for at være en heks og beskyldt for have kastet en forbandelse over et medlem af lokalsamfundet. Indirekte hænger anklagerne sammen med komøg.

I visse dele af landet er Tanzania nu så afskovet, at tanzanierne i stedet for brænde er begyndt at fyre med tørrede kokasser i husholdningen. Kvinderne står for husholdningen og efter at have lavet mad i røgen fra det tørrede møg i en årrække, får nogle af dem røde øjne. I Tanzania bliver netop røde øjne regnet for et af de mest markante tegn på, at et menneske er en heks, siger Theresia Minja.

Hvis den ældre kvinde tilmed er alene og gammel og så fattig, at hun for længe siden er holdt op med at bekymre sig om at gå i bad og smøre sin hud ind, så hendes hud er blevet rynket, grå og indtørret, og hvis kvinden ser frygtelig ud, kan hun blive anklaget for at være en heks. Hvis et barnebarn dør, konsulterer sønnen eller svigerdatteren måske den lokale traditionelle medicinmand, der siger noget i stil med, ahhh, nu kan jeg se, hvorfor jeres barn døde. Det var barnets bedstemor, der kastede en forbandelse over barnet. I de grelle tilfælde hyrer sønnen så en person til at slå sin egen mor ihjel.

HelpAge International anslår, at der bliver dræbt cirka 1000 ældre kvinder om året i Tanzania på grund af hekseanklager, mens Cavupe sætter tallet lavere til 365 kvinder om året. Dertil kommer dog et langt større antal kvinder, der ganske enkelt dør af fattigdom. Ifølge Cavupe dør knap 87.000 ældre mennesker om året eller 238 om dagen af fattigdomsrelaterede årsager i landet, hvor kun fire procent af den ældre befolkning modtager en lille pension, og resten må klare sig bedst muligt.

De dør af aldersrelaterede sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk. Tilstande, der kunne have været behandlet, men ikke er blevet det, fordi der ikke har været råd til medicin. Måske er de forsørgere for børnebørn og bliver nødt til at arbejde hårdere end godt er, og generelt dør de fattige ældre nemmere, fordi deres sundhedstilstand er dårlig som følge af dårlig ernæring, siger Teresia Minja.