Tyverier for millioner i folkekirken

I forbindelse med tyveri i folkekirken er der siden 2007 blevet erstattet for 76 millioner kroner. Alt for meget og frygteligt ærgerligt, mener formand for Landsforeningen af Menighedsråd

Ifølge årsrapporter fra Fællesfonden, der er folkekirkens fælles kasse, og forsikringsmæglervirksomheden Marsh, der har behandlet folkekirkens forsikringssager, er der siden 2007 blevet erstattet for cirka 76 millioner kroner som følge af indbrud i kirker, sognegårde og på kirkegårde.
Ifølge årsrapporter fra Fællesfonden, der er folkekirkens fælles kasse, og forsikringsmæglervirksomheden Marsh, der har behandlet folkekirkens forsikringssager, er der siden 2007 blevet erstattet for cirka 76 millioner kroner som følge af indbrud i kirker, sognegårde og på kirkegårde. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

En havetraktor, en Arne Jacobsen-stol, en udendørs PH-lampe og en 200 år gammel kirkebøsse. Der er frit valg på alle hylder, når tyve går til værks i den danske folkekirke.

Ifølge årsrapporter fra Fællesfonden, der er folkekirkens fælles kasse, og forsikringsmæglervirksomheden Marsh, der har behandlet folkekirkens forsikringssager, er der siden 2007 blevet erstattet for cirka 76 millioner kroner som følge af indbrud i kirker, sognegårde og på kirkegårde.

LÆS OGSÅ: "Det dur ikke, at kirken ligner en fæstning"

Det tal er foruroligende højt, mener formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen,

Jeg synes, det er alt for meget, og det er frygteligt ærgerligt. Man kan spørge, om man er omhyggelig nok med at låse det inde, man har. Det er menighedsrådene, der står med ansvaret i de her sager. Og der er indimellem nogen, der tror, at de bor i sikre områder, men det er altså ofte ikke tilfældet, siger hun og tilføjer, at man flere gange har vendt problematikken i foreningens medlemsblad.

Det, vi kan gøre, er at gøre folk opmærksomme på, at det er værdifulde ting, kirkerne har med at gøre. Nu har vi jo også lige fået nye menighedsråd, så nu er vi igen ude at fortælle vores medlemmer, at de skal være oppe på stikkerne, siger Inge Lise Pedersen.

Der findes ikke eksakte opgørelser over, hvad der bliver stjålet.

I Kirkeministeriet har man dog indtryk af, at det som oftest drejer sig om opbrudte værktøjsskure på kirkegårde, hvor der bliver stjålet haveredskaber.

Det er dyrt værktøj og dyre maskiner, der står i aflåste graverskure på kirkegårde, og det er jo attraktivt for tyvene. Mange kirkegårde ligger relativt isoleret, så i mange tilfælde er der lang responstid fra politiet, hvis man har en elektronisk alarm, siger kontorchef Klaus Kerrn-Jespersen.

Han oplever dog ikke de 76 millioner kroner over den seks år lange periode som værende problematisk højt.

Beløbet skal ses i forhold til bygningsmassen. Folkekirken er jo ude flere tusinde steder, og det er bare kirkerne. Så skal man tage et lignende antal graverskure og sognegårde. Så jeg ser det egentlig som en positiv historie, at man kan holde så mange kirker åbne, uden at der bliver taget mere, end der gør, siger Klaus Kerrn-Jespersen.

I Danmark er der 2354 kirker. Heraf karakteriseres omtrent 1000 som såkaldte vejkirker, der har åbent for besøg mange af døgnets timer. Der bliver i gennemsnit om året foretaget godt 450 indbrud i folkekirkens ejendom, og et problem er, når der bliver stjålet designermøbler og havetraktorer. Et andet er, når det drejer sig om ofte uvurderlig kirkekunst som kirkebøsser eller altertavler.

Her skal Nationalmuseet underrettes, og her fornemmer man en stigning i omfanget af tyverier fra kirker, fortæller Michael Andersen, der er overinspektør på museets danske middelalder- og renæssanceafdeling.

Claus Bundgaard Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, har forsket i etik og kriminalitet. Han mener ikke, at tyveri fra kirken er forbundet med særlige etiske overvejelser.

For disse tyve er det lige meget, om det er kirkesølv eller narkotika. De har formentlig ingen religiøse kvababbelser. Tingene ryger på et illegalt marked, der altid har eksisteret, og hvis man ser ned gennem Europa, vil man se et voksende antal tyverier af kulturgenstande. Ofte er det genstande, der kan sælges på et illegalt marked, og de her tyve er skruppelløse i forhold til, hvordan de bærer sig ad, og hvad de ødelægger undervejs, siger han.

Kirke&Tro side 5

Erstatninger i forbindelse med tyveri

Til og med juni 2013: Erstatninger for 4.824.155 over 163 tyverier***

Kilde: *Forsikringsselskabet Marshs udbudsoversigt sammensat af tal fra fællesfonden. **Fællesfondens årsrapport. ***Oplyst af Kirkeministeret før færdiggørelse af fællesfondens årsrapport fra 2013