Folkekirken står famlende over for en dåbspraksis hos kirkens første eksmuslimske præst, som forleden blev forbudt af biskopperne.
Som skrevet i Kristeligt Dagblad, har sogne- og indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh fået en påtale af biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, fordi han døber konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekirken. Den praksis vil ingen af de 10 biskopper være med til.
LÆS OGSÅ: Tine Lindhardt: Man døbes ind i en menighed
Men kan biskopperne forbyde en præst at døbe? Det giver kirkejuraen ingen klare svar på, mener forskere. For sagen befinder sig i en gråzone mellem teologi og regler.
En biskop kan ikke forbyde nogen at døbe, mener Ditlev Tamm, professor i retshistorie ved Københavns Universitet med speciale i kirkeret. Men en præst i den danske folkekirke døber principielt altid til folkekirken.
Det er noget rod. Men jeg mener ikke, at præsten har ret i det her tilfælde til at sætte sin egen samvittighed op over for biskoppens bestemmelse. Vi er i et administrativt område, ikke et kristeligt eller kirkeligt. Biskoppen bestemmer over den slags inden for sit stift. Så på den måde begår præsten tjenesteforseelse, siger han.
Men det er tvivlsomt, om en præst skal undlade at døbe, alene fordi den døbte ikke umiddelbart vil være medlem af folkekirken. Det mener juraprofessor og ph.d. Sten Schaumburg-Müller, som er medforfatter til en bog om læresager i folkekirken.
Jeg vil mene, at præsten er forpligtet, hvis der er tale om en person, som har været til dåbsforberedelse, og som præsten vurderer har et ærligt ønske om at blive døbt, siger han og tilføjer:
Det virker slet ikke overbevisende, hvis man ser det i sammenhæng med den piberygende Grossbøl, der uden særlige problemer kunne udtale sig i strid med kirkelige læresætninger.
Det er desuden helt forkert, at sagen handler om administration og ikke teologi, som Ditlev Tamm giver udtryk for. Det mener Eberhard Harbsmeier, teolog og rektor for præsternes efteruddannelse på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Biskopperne har måske juraen på deres side, medgiver han.
Men næppe teologien. Det hænger jo ikke sammen, at man angiveligt ikke kun døbes til Kristus, men også til folkekirken, men at man sagtens kan deltage i nadveren, altså blive del at Kristi legeme, uden at tilhøre folkekirken. Det ligner en profanering af dåben, at man vil tvinge folk til medlemskab. Som om man skal betale abonnement for dåben, mens nadveren er gratis, siger han.
Eberhard Harbsmeier peger på en fortælling i Det Nye Testamente, hvor en etiopisk hofmand bliver døbt af apostlen Filip efter at have sagt: Se, der er vand, hvad hindrer mig i at være døbt? Og svaret er: Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.
Han blev døbt. Så jeg anbefaler, at man ikke kun læser kirkeret, men også Bibelen, siger Harbsmeier.
Men tidligere biskop i Fyens Stift Kresten Drejergaard, som ansatte migrantpræst Massoud Fouroozandeh, tænkte bare på linje med Frederik den Fjerdes mission på Trankebar. Det vurderer lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen.
Blev folk døbt ind i statskirken, da kongen sendte missionærer til Trankebar i 1705? Nej, det gjorde de ikke og i dag ligger hele verden i vores baghave. Det bør folkekirkens biskopper tage til efterretning, siger han.
Svend Andersen, teolog og professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet, skønner, at biskopperne følger loven, der siger, at personer, der døbes i folkekirken, bliver ved dåben medlem af folkekirken.
Men på den anden side står der i samme lov, hvordan man melder sig ud af folkekirken. Den døbte kan melde sig ud lige med det samme, præsten kan bare give den døbte dåbsattest og udmeldelsesblanket. Derfor kan man godt forsvare, at konvertitter bliver døbt uden at blive medlem af folkekirken, siger han og tilføjer:
Vi står i en kirkeretslig gråzone. Så der er brug for, at nogen sætter sig og laver en teologisk og kirkeretslig analyse af problemet.
Men det er unødvendigt, mener jurist, folketingsmedlem og tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V):
Vi har én kristen dåb, men flere trossamfund, og en præst i den danske folkekirke er ansat til at døbe folk til folkekirken. Vi kan ikke have en folkekirke, hvor folk render rundt og døber til et hvilket som helst trossamfund. Så må man finde en anden præst inden for det pågældende trossamfund, som kan påtage sig opgaven.
Sagen kort