Rød og blå blok i kamp om konfirmation

Oppositionen ønsker, at konfirmationsforberedelsen skal kunne være en del af skoleelevernes 35-timers-uge. Men regeringen siger nej

Skoleeleverne her i Grundtvigskirken i København nåede at blive konfirmeret, inden det krævede en 37-timers uge. –
Skoleeleverne her i Grundtvigskirken i København nåede at blive konfirmeret, inden det krævede en 37-timers uge. –. Foto: Søren Svendsen/.

Vil du konfirmeres til næste år? Så må du lægge to timers ekstra undervisning oven i dit skoleskema på 35 timer for at gå til præst.

Sådan lyder et dilemma for skoleeleverne, og det kan betyde, at flere elever vælger konfirmationsforberedelsen fra, frygter politikere og skoleledere. Med den nye skolereform tilføjes der et nyt kapitel til den kamp mellem skole og kirke, som er et værdipolitisk spørgsmål ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden.

Vi er meget skuffede over, at det ikke lykkedes at få konfirmationsforberedelsen ind i skoleskemaet, så man som elev ikke behøvede at skulle bruge ekstra timer i forhold til kammeraterne, hvis man ville konfirmeres, siger undervisningsordfører Axel Ahrendtsen (DF), der sammen med De Konservative og Venstre har forhandlet skoleforlig med regeringen.

LÆS OGSÅ: Konfirmation og konkurrence

Spørgsmålet er en af de største udfordringer, som folkekirken har stået over for i mange år, mener Peter Hundebøll, der er skoleleder på Sønderrisskolen i Esbjerg og menighedsrådsformand i Treenighedskirken.

Både som medlem af folkekirken og som skoleleder frygter jeg, at elever i stigende tal vil vælge ikke at blive konfirmeret, når de skal have en længere uge end de andre elever, siger han.

I den nye skolereform skal konfirmationsforberedelsen fortsat ligge inden for officiel skoletid, som er mellem klokken otte og 16, hvad enten det er først på dagen eller om eftermiddagen. Men fordi forberedelsen ikke kan tælle med på det fastlagte skema på 35 timer for 7. klassetrin, kommer man som elev op på 37 timer på ugebasis, når man også går til præst.

Reformen, som giver de danske skoleelever en længere arbejdsdag, har netop været til andenbehandling i Folketinget, og nu venter tredjebehandling og endelig vedtagelse på fredag.

Dansk Folkeparti kæmpede sammen med Venstre og De Konservative for, at konfirmationsforberedelsen kunne blive omfattet af det nye begreb i folkeskolen, som kaldes understøttende undervisning.

Det står i reformen, at folkeskolen skal være mere åben over for samfundet og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Når eleven med den nye reform kan konvertere undervisningstid til understøttende undervisning ved at gå til idræt eller musik, så forstår jeg ikke, at det ikke også gælder konfirmationsforberedelsen. Folkekirken er en umistelig del af vores samfund som kulturinstitution, siger skoleordfører Alex Ahrendtsen, som dog glæder sig over, at regeringen har accepteret at evaluere ordningen med henblik på, om den nye skolereform betyder, at flere elever melder fra til konfirmationsforberedelse, som skal ligge inden for den officielle skoletid.

Det betyder, at hvis en skole placerer konfirmationsforberedelsen frem til klokken 17, så har forældrene mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen, siger Alex Ahrendtsen.

Fra Undervisningsministeriet har beskeden til de borgerlige partier været, at konfirmationsforberedelse ikke kan komme i betragtning som understøttende undervisning, fordi præstens undervisning er forkyndende og ikke en del af folkeskolens undervisning.

Socialdemokraten og formand for Børne- og Undervisningsudvalget Orla Hav undrer sig over processen frem til Undervisningsministeriets afvisning af forslaget om, at konfirmationsforberedelsen kan komme ind under begrebet understøttende undervisning.

Ifølge reformen skal vi åbne os for det omkringliggende samfund, og så støder vi noget fra os, som hører med til vores kulturelle grundlag. Det undrer mig, og der ligger måske en forståelsesmæssig blokering her, siger Orla Hav.

Folkekirkens biskopper har i denne uge fremlagt deres bekymring over emnet for kirkeminister Manu Sareen (R). Biskopperne har dog både fra Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet fået løfte om, at der ikke ændres på konfirmationsforberedelsens plads i folkeskoleloven.