Kun meget få danskere bakker op, når sygehuskapeller fjerner kors, dommere forbydes at bære religiøse symboler, og politikere ønsker religion ud af det offentlige rum.
I hvert fald mener 71 procent af befolkningen ikke, at offentlige arbejdspladser skal stræbe efter at være religionsneutrale. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov blandt 1007 danskere for Kristeligt Dagblad.
Støtten til religiøse symboler viser, at samfundets kulturelite ikke har fornemmelse for, hvad der sker i folket. Det mener religionssociolog Peter B. Andersen fra Københavns Universitet.
Befolkningen mener noget andet end de mange debattører, medier og politikere, som hele tiden diskuterer, om religiøse symboler fylder for meget. De har ganske enkelt skudt forbi et flertal i befolkningen. Det er vigtigt at få med i debatten om religion i offentligheden, siger han.
LÆS OGSÅ: 2014 vil skærpe den historiske bevidsthed
Danskere er meget konservative, når det gælder traditioner som julepynt og julefest på arbejdspladsen, som de fleste betragter som religiøse. Det vurderer Lars Thorup Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, som forsker i religion og politik.
Opfattelsen er, at der ikke er nogen grund til at ændre på status quo. Kom der et forslag om at introducere flere kristne symboler i det offentlige rum, ville folkedybet øjensynligt heller ikke synes om det. Lad tingene være, som de er, tænker man.
Religionssociolog Lene Kühle, Aarhus Universitet, er inde på det samme.
Folk vil gerne have de traditioner, der nu engang er. Det virker fortænkt og forfladigende på mange, hvis virksomheder forsøger at neutralisere i forhold til religion.
Hun tilføjer som forklaring, at danskere bliver stadig mere fortrolige med folkekirken.
LÆS OGSÅ: Flere lande indfører lovgivning om religiøse symboler
Vi ser, at man styrker folkekirkens rolle i forskellige institutioner snarere end, at man svækker den. Der bliver flere hospitalspræster, og som noget ret nyt er der kommet beredskabspræster til. Holdningen er, at folkekirken kan godt være til stede mange steder, siger hun.
Lene Kühle understreger, at de fleste danskere forbinder religion med kristendom, og derfor ville støtten øjensynligt ikke være lige så stor, hvis man spurgte konkret til muslimske symboler.
Det samme mener forfatter og samfundsdebattør Naser Khader, som er ansat ved tænketanken Hudson Institute i Washington.
Der er den store forskel, at kristendom ikke er demonstrativ. Man skilter ikke meget med den. Derfor vil de fleste danskere opfatte et kors på en dommer som en gave fra datteren, hvorimod et religiøst tørklæde dækker over noget mere, siger han og nævner et eksempel:
Jeg var i et indkøbscenter og så to muslimske mænd, som lå på knæ og bad midt i myldretiden. Jeg tænkte, hvad skal det til for?. Danskere er generelt meget tolerante over for religion, men dér tror jeg, at det bliver for demonstrativt.
Ifølge Naser Khader er danskere blevet mere bevidste om deres tro de seneste år, og mange knytter i dag kristendom til national identitet:
Går man imod den opfattelse, opfattes man som danskhader. På den måde kan man tale om et pres.
Formand for Ateistisk Selskab Kurt Bilsbo er enig. Den markante modstand mod religionsneutrale arbejdspladser er udtryk for, at folk ikke tør sige andet, mener han.
Danskere ønsker ikke at give sig ud for at være imod religion. Det er stadig ikke fint at fortælle, at man ikke er religiøs. Man vil ikke belemre folk. Det skaber bare debat.
Men det afviser religionssociolog Peter B. Andersen.
Det er ufarligt for danskere at svare på, om de kan støtte religiøse symboler på arbejdspladsen. De svarer simpelthen det, de mener. Man skal spørge folk, om de har snydt i skat, før de begynder at lyve.