Der er penge i migration

Den amerikanske økonomiprofessor Philip L. Martin fortalte i går på Copenhagen Consensus-konferencen, hvordan migration kan blive en nøgle til global fortjeneste

Ifølge professor Philip L. Martin kan migration blive en global succeshistorie, hvis de rige lande åbner sig for de rigtige indvandrere.
Ifølge professor Philip L. Martin kan migration blive en global succeshistorie, hvis de rige lande åbner sig for de rigtige indvandrere.

Af Julie Grothen

Foto:

Hans Christian Jacobsen

Konferencen Copenhagen Consensus handler om at vende verdens 10 største globale problemer til udfordringer, der kan løses. Og ambitionen er ikke blot at kortlægge og rangordne de store emner. Gæsteforelæserne på konferencen skal give deres bud på, hvordan verden kan få en økonomisk fortjeneste ud af at løse de mange problemer.

En af de inviterede er professor ph.d. i økonomi Philip L. Martin fra University of California, som arbejder med migrationsstudier. Han mener, at migration kan udnyttes til at give fortjeneste til både migranterne, deres hjemlande og de lande, der tager imod dem. Men det er ikke tilfældet i dag, hvor forhindringerne består i de rige landes uvilje mod at tage imod indvandrere, og det høje antal af illegale immigranter, som disse lande kæmper med.

- Nu har vi et ikke ideelt system. Udfordringen er, hvordan vi kan åbne flere døre, så folk kan komme lovligt. Men de rige lande er ikke villige til at lade folk uden uddannelse komme ind, så derfor må vi fokusere på de uddannede indvandrere, som også ønsker at blive integreret, siger Philip L. Martin, som har analyseret sig frem til tre forslag, som skal gøre migration til en gevinst for alle:

- For det første skal man vælge de uddannede indvandrere. For det andet må man sørge for, at gæstearbejdere vedbliver at være gæstearbejdere, så de ikke bliver en økonomisk belastning. Og for det tredje må man sikre, at migrationen skaber udvikling i migrantens hjemland, siger Philip L. Martin.

175 millioner mennesker er i dag migranter, svarende til tre procent af verdens befolkning, og de midler, som migranterne sender tilbage til deres hjemlande, beløb sig i 2001 til mere end 430 milliarder kroner.

Philip L. Martins vision er en verden med få hindringer for migration, men hvor behovet for at migrere er forsvundet. En sådan verden vil nemlig være præget af en mere lige fordeling af ressourcerne. Men professoren erkender, at der hverken er politisk vilje eller befolkningstilslutning til at åbne grænserne for indvandring.

- Der er en risiko for, at folk indvandrer til velfærdsydelser og arbejdsløshed i stedet for som arbejdskraft. Derfor er et gæstearbejdersystem for ufaglærte immigranter, hvor folk flytter tilbage, en god idé, siger Philip L. Martin.

Han analyse giver gode fordele for den globale økonomi, men hvordan de mennesker, der skal udfylde modellen, i virkeligheden vil reagere, er ikke en del af økonomens beregninger.

- Det kommer an på synsvinkel. Og jeg ser på det fra landenes perspektiv. I det perspektiv er tilbagesendelser nødvendige for at genopbygge et land som for eksempel Albanien, som har mange folk ude i andre lande. Og tilsvarende har et land som Danmark ret til at vælge, hvilke immigranter det vil have, siger Philip L. Martin.

Han mener ikke, at politikerne, som skal træffe beslutninger om migrationslovgivning og støtte til u-lande, kan undlade at se deres ansvar i øjnene.

- Hvis vi ikke hjælper de svage lande, vil vi ende med en endnu mere ulige verden og et endnu større migrationspres. Jeg forstår Europas modvilje mod mere migration, men hvis der bliver åbnet for en mere selektiv indvandring, kan noget af frygten overkommes. Hvis

vi ikke giver noget tilbage, vil uligheden blive endnu værre, siger Philip L. Martin.

Hans budskab til politikerne er, at det spor, de følger nu, ikke er den rette vej at gå.

- Min analyse er ikke et universalmiddel uden ulemper, men den retning, udviklingen går i nu, fører ikke til noget godt. De rige lande bruger næsten lige så mange penge på grænsekontrol og asylbehandling som på udviklingsbistand, siger Philip L. Martin.

grothen@kristeligt-dagblad.dk

fakta

De 10 globale udfordringer

Underernæring og sult

Sygdomme

Regeringsforfølgelse og korruption

Klimaændringer

Migration

Finansiel ustabilitet

Kloakering og vand

Subsidier og handelsbarrierer

Uddannelse

Konflikter