Danmark er et af de bedste lande for familier med arbejdende forældre. Det kan USA og Storbritannien lære af.
Sådan nogenlunde lød en overskrift i et debatindlæg i den engelske avis The Guardian, der blev bragt først i december sidste år. Afsender af indlægget er 38-årige Nicola Witcombe, der hele sit liv har boet i England, men for fire år siden slog sig ned i Danmark med sin danske mand og deres to børn.
Sidenhen er et barn mere kommet til, og den dansk-engelske familie har nu gjort sig erfaringer med både barselsorlov og balancegang mellem familie- og arbejdsliv i det danske samfund. Og erfaringerne er fortrinsvis af den positive slags.
Det meste har været rigtig positivt. Min mand er ansat i det offentlige, og hans arbejde er meget fleksibelt, så han har tit mulighed for både at aflevere og hente børn. I Danmark er der et andet miljø på arbejdspladserne end i England, oplever vi. I England er man ikke så indforstået med, at man kan være nødt til at gå tidligt for at hente børn, og det ligger i luften, at arbejdsgiverne holder øje med, hvornår du går. I Danmark er der bedre forståelse for, at man kan have rollen som både forældre og erhvervsaktiv, siger hun.
På en typisk hverdag bliver de tre børn, Anna på otte, Benjamin på fem og Callum på halvandet år, afleveret i skole og institution mellem klokken otte og ni, og de bliver stort set altid hentet inden klokken 16.
Måske på grund af det engelske system, hvor det er mere normalt, at en af forældrene arbejder halvtids og er mere hjemme, kan jeg stadig have dårlig samvittighed over for børnene, når de skal i institution. Derfor betyder det meget, at vi for det meste kan hente tidligt, og jeg holder også fridage med børnene, når det kan lade sig gøre, siger Nicola Witcombe, der er uddannet jurist inden for arbejdsret og tidligere har skrevet flere artikler om familie- og arbejdsliv til engelske aviser.
Lige nu underviser hun på Søværnets Officerskole i København, men hun vil gerne tilbage til sit fag, og for at øge chancerne for at få et job her i landet læser hun jura på deltid på universitetet. Både hun og hendes mand er så glade for de muligheder, der er i Danmark for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen, at det har haft stor indflydelse på beslutningen om at flytte til Danmark.
Det har stor betydning, at det er nemmere at være børnefamilie her og få tingene til at hænge sammen. I England, hvor jeg arbejdede som jurist, arbejdede jeg godt nok kun tre dage om ugen, men det var nogle meget lange dage, og arbejdet gik også tit ud over mine fridage, siger hun og fortæller, at der er mange englændere, der arbejder halvtids eller deltids for at få hverdagen til at hænge sammen.
En af grundene til, at det ikke er attraktivt at sende børn i institution i England, er, at det er virkelig dyrt.
700 engelske pund svarende til godt 6200 danske kroner betalte Nicola Witcombe og hendes mand om måneden for en fuldtidsinstitutionsplads, da de boede i derovre.
Det er måske fint, hvis man tilhører den øvre del af middelklassen, men for den lavere del kan det betyde, at de er tvunget til at blive hjemme og passe børn, fordi det er for dyrt at sende børnene i institution. De har simpelthen ikke råd til at gå på arbejde.
Andre vælger selvfølgelig at blive ved med at arbejde, men får ikke meget ud af det økonomisk, forklarer Nicola Witcombe.
Men der er også fordele i Nicola Witcombes hjemland, som Danmark kunne lære af. Blandt andet er der en risiko for, at den danske pasningsgaranti påvirker samfundet på en måde, så det nærmest anses som uacceptabelt, hvis man indretter sig med én hjemmegående forælder og én udearbejdende, mener hun.
Det er et svært valg at gøre i Danmark, fordi det er normalen, at begge forældre arbejder ude. Men hvis man har mulighed for at klare sig med kun en indtægt, så kunne det måske også for nogle være det rigtige at gå hjemme og fokusere på børnene et stykke tid, siger Nicola Witcombe.
