De gamle gadekær vender tilbage

De kommende år skal flere hundrede gadekær renses eller bygges helt fra bunden overalt i landet. Det sker af natur- og klimahensyn, men kan også få betydning for danskernes velfærd

Et projekt til flere millioner kroner skal skabe et modulsystem, så helt nye gadekær relativt nemt og billigt kan bygges overalt i landet. Arkivfoto fra 1955. Børn løber på skøjter på gadekæret i Vrensted ved Løkken i Nordjylland.
Et projekt til flere millioner kroner skal skabe et modulsystem, så helt nye gadekær relativt nemt og billigt kan bygges overalt i landet. Arkivfoto fra 1955. Børn løber på skøjter på gadekæret i Vrensted ved Løkken i Nordjylland. Foto: Olaf Ibsen/.

Overalt i landet ligger hundredvis af gadekær glemte og tilgroede hen. De tidligere så naturlige omdrejningspunkter for de fleste landsbyer er i dag ofte fyldt op med jord eller bruges som losseplads, men det skal nu ændres.

Et projekt til flere millioner kroner skal skabe et modulsystem, så helt nye gadekær relativt nemt og billigt kan bygges overalt i landet. Samtidig planlægger Danmarks Naturfredningsforening at rense så mange som muligt af de 50 gadekær på Langeland, der næsten alle er misvedligeholdt.

LÆS OGSÅ: Gadekær skal igen være landsbyens åndehul

Også lokalt bliver der i disse år mange steder taget en lang række initiativer for at give gadekæret en renæssance, fortæller naturplandirektør i Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess.

Der sker mange ting lige nu, og drivkraften er især klimaforandringerne. De har mange steder skabt problemer med at komme af med regnvandet, og her er en af løsningerne at bruge vandet aktivt til samtidig at skabe mere natur og livskvalitet i lokalmiljøet. Der er mange penge bundet i netop den slags tiltag for tiden, og derfor sker der noget, siger han.

Organisationen Realdania, der har udspring i investerings- og realkreditvirksomheden Realdanmark, har med initiativet Klimaspring netop bevilget 60 millioner kroner til udvikling af løsninger på klimaforandringerne, hvoraf nye gadekær er et af dem.

Kongstanken er netop at skabe merværdi ud af vandet i stedet for at bruger milliarder på at lægge dyre rør under jorden til at få vandet væk. Snart vil Aarhus som den første by lægge jord til et pilotprojekt med et modulopbygget regnvejrsbassin, som i de kommende år potentielt også skal bygges i stor skala midt i landets byer og i mindre skala i eksempelvis byens baggårde, forklarer konsulent Minna Nordahl Jørgensen fra Smith Innovation, der er sekretariat for projektet:

Det afgørende er at få håndteret regnvandet bedre, og her har det gamle gadekær vist sig at være en rigtig god løsning, fordi det samtidig skaber bedre muligheder for naturlivet og kan fungere som et samlings- og oplevelsessted for borgerne. Interessen er derfor rigtig stor blandt kommunerne, så vi forventer en omfattende udbredelse af gadekæret blot i en opdateret form og med andre funktioner end oprindeligt.

Sker det, kan det blive endnu et skridt i retning af en tendens til, at vi igen er begyndt at forholde os til naturen på en måde, der ikke kun er bestemt af ressourcer, mener lektor Mickey Gjerris fra Københavns Universitet.

Han beskæftiger sig blandt andet med klima- og natur-etik og oplever, at vi i stigende grad føler et behov for at få de indtryk, kun naturen kan give os. Indtryk, som har formet os gennem årtusinder, men som vi i de seneste årtier er kommet på afstand af.

Det er ikke svært at forestille sig, at de nye gadekær kan få indflydelse på vores humør og være med til at dulme vores høje stressniveau. Fra forskning kender vi efterhånden en del til de mange positive indvirkninger, naturen har på os, så forhåbentlig kan disse oaser være med til at skabe lidt mere ro i hovederne på os, siger han.