Så gå dog selv ind i politik

Afgørende for demokratiet at højne politikerhvervets prestige

Befolkningens tillid til danske politikere er den laveste i 20 år. Arkivfoto fra debat i Folketinget mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Befolkningens tillid til danske politikere er den laveste i 20 år. Arkivfoto fra debat i Folketinget mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Foto: Keld Navntoft/.

Befolkningens tillid til danske politikere er den laveste i 20 år. Sådan ser det i hvert fald ud, hvis man skal tro en ny vælgeranalyse foretaget af A&B Analyse for internetavisen Altinget.dk. Over 60 procent af vælgerne siger nu, at de har ret lille eller meget lille tillid til politikerne. Spørgsmålet Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed? er stillet i flere undersøgelser siden 1994, så det er let at aflæse udviklingen. Frem til 2007 steg tilliden jævnt, og det år sagde hele 70 procent, at de havde ret stor eller meget stor tillid til politikerne. Det var tal, der kunne aflive den gamle myte om, at politikeres troværdighed kun lige netop overgik brugtvognshandleres og journalisters.

Siden er billedet altså vendt dramatisk, og det er fristende at tolke den voldsomme mistillid i dag ind i det dagsaktuelle mediebillede. At tage det som udtryk for en reaktion på regeringspartiernes løftebrud, på Lars Løkke Rasmussens (V) rejsesag og på flere ministres tilbagetræden som følge af skandaler. Selvom mange vælgere sikkert er skuffede af de grunde, er der imidlertid også en anden og mere tungtvejende forklaring. Nemlig at der er en tæt sammenhæng mellem de økonomiske konjunkturer og vælgernes tillid. Eller sagt på en anden måde: Vælgerne ser generelt positivt på politikerne, når det går godt, mens de mister tilliden til dem i krisetider.

Det er vel logisk nok, at vælgerne tillægger politikerne hovedansvaret for, hvordan det går med samfundets økonomi, men det er desværre også et udtryk for, at samfundsdebatten er blevet forvredet. Medierne har til dels været med til at bibringe vælgerne den idé, at politikerne bestemmer, om det økonomisk går op eller ned selvom sandheden er en anden. Det kan så tilføjes, at politikerne heller ikke selv har været for gode til at forklare, at de ikke grundlæggende kan vende en krise. Tværtimod er den ene krisepakke efter den anden blevet præsenteret sådan, at man måtte tro, at den kunne kickstarte økonomien, selvom det ikke er sandt. Når det er sagt, skal det understreges, at den negative vurdering af politikerne er både urimelig og et selvstændigt demokratisk problem. Politikere er generelt langt bedre end deres rygte, og de fleste arbejder seriøst for at forbedre samfundsforholdene. De negative vælgervurderinger kan forstærke en i forvejen uheldig tendens til, at færre og færre går ind i politik. Fører mistilliden videre til lavere valgdeltagelse, truer det i sidste ende demokratiets eksistens. Derfor burde alle sejl sættes til at for at højne prestigen i politikerhvervet. Eller sagt mere ligeud til de vælgere, der erklærer mistillid til politikerne: Så gør det bedre selv. Engager jer og stil op!