886 kvinder søgte sidste år om myndighedernes tilladelse til at abortere et foster efter abortgrænsens 12. uge. Heraf fik 822 tilladelse. Det er det højeste antal sene aborter nogensinde.
Igen. For også 2007 var et rekordår. Sådan har det været siden 2004, hvor man indførte et tilbud om fosterdiagnostik til alle gravide.
- Vi kan konstatere, at stigningen hovedsageligt er begrundet med misdannelser. Der er ingen stigninger i de øvrige grunde til abort. Det er den øgede fosterdiagnostik, som er årsagen til den fortsatte stigning. Men vi har haft screeningstilbudet i så mange år, at det skulle have fundet sit leje efterhånden, så vi har ikke noget svar på, hvorfor det stiger igen, siger formand for Abortankenævnet, dommer Torben Hvid.
Siden 2004 har gravide fået tilbud om undersøgelser i uge 13 og uge 19 for henholdsvis kromosomfejl og misdannelser. Bliver der påvist afvigelser, kan kvinden søge om tilladelse til abort.
Kritikere har tidligere påpeget, at de nye forsterdiagnostiske muligheder bør give lettere adgang til abort. Men Lotte Hvas, praktiserende læge og næstformand i Det Etiske Råd, mener ikke, de stigende tal bør give anledning til for eksempel at hæve abortgrænsen.
- Personligt mener jeg ikke, at det vil løse nogen problemer at hæve grænsen til for eksempel 18 uger. Jeg synes, at kvindens og familiens stemme vægter meget, men vi skal have nogen, der varetager det ufødte barns tarv. Som kan tage stilling til, om det er rimeligt over for samfundet og personalet, at kvinder aborterer så sent. Vi skal ikke derhen, hvor vi aborterer næsten levedygtige raske børn, siger Lotte Hvas.
Ansøgning om abort efter 12. uge lander først i de regionale abortsamråd. Afslag kan ankes til Abortankenævnet, der i løbet af få dage tager endeligt stilling. Sidste år gjaldt det 43 sager. Kun i syv sager gik ankenævnet de regionale råd imod og tillod abort. Ane Esbensen, sekretariatchef i Det Centrale Handicapråd, mener, at det stigende antal aborter af fostre med misdannelser og kromosomfejl bør mane til eftertanke:
- Det er vigtigt, at man sikrer, at forældrene træffer deres valg om abort på det rigtige grundlag og ikke ud fra vrangforestillinger om, hvad det vil sige at leve med et handicap. Og at vi er opmærksomme på, at det ikke flytter ind i samfundsholdningen, at man selv er ude om det, hvis man får et barn med funktionsnedsættelse: at det er forældrenes eget valg og dermed også deres eget problem, siger hun.
Overlæge Finn Stener Jørgensen er formand for ekspertgruppen i føtalmedicin i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Han forudser, at antallet af tilladelser til sene aborter vil stige de kommende år.
- I dag finder vi endnu ikke alle svære og alvorlige fostermisdannelser og kromosomfejl. Men ultralydteknologien og mulighederne indenfor fosterdiagnostik udvikler sig fortsat. Og der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år blandt andet vil finde flere fostre med svære hjertemisdannelser, fordi teknologien giver os mulighed for det, og fordi sonograferne og lægerne bliver dygtigere til at opdage disse misdannelser på et tidligt tidspunkt, siger han.