Hvad var følgerne af Første Verdenskrig?

2014 vil blive præget af 100-året for den store skyttegravskrig. En række forskere vurderer konsekvenserne af den

Forskere vurderer konsekvenserne af Første Verdenskrig i forbindelse med 100-året for krigens udbrud. Her ses soldater i skyttegravene ved Argonne under Første Verdenskrig
Forskere vurderer konsekvenserne af Første Verdenskrig i forbindelse med 100-året for krigens udbrud. Her ses soldater i skyttegravene ved Argonne under Første Verdenskrig. Foto: .

Uffe Østergaard:

Ordet fremskridt var stort i 1914, men fortid efter 1918. Fremskridtstroen blev opretholdt i naturvidenskab og teknologi, mens humanisme blev til pessimisme på grund af Første Verdenskrig, som kom så uventet og viste sig at have et enormt destruktionspotentiale.

Man kan ikke ændre samfund med intervention, kun ødelægge med intervention det gælder også Irak og Afghanistan i nyere tid. Idéen om selvstændige stater efter 1918 blev en norm. Det princip er ikke blevet mindre, selvom man skulle tro, at EU ville modificere nationalismen. Men forud for EU-parlamentsvalget ser det tværtom ud til at give flere nationalistiske kræfter vind i sejlene.

Uffe Østergaard er ph.d. og historiker med speciale i europæisk identitetshistorie, Jean Monnet-professor i europæisk civilisation og integration ved Aarhus Universitet og professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

LÆS OGSÅ: Den store krig ændrede Europa

Inge Adriansen:

Den store krig er aldrig blevet glemt i Sønderjylland, som var tysk frem til 1920. I alt faldt der 5333 sønderjyder, hvoraf ikke alle var dansksindede. Der var ikke krig i selve Sønderjylland, men man mærkede krigen, fordi der kom en masse krigsfanger til området. De russiske krigsfanger var de mest populære. De byggede blandt andet diger på Aarø ud for Haderslev og på Vestkysten.

Kravet var, at de arbejdede, fordi de skulle erstatte den arbejdskraft, som nu var i krig langt hjemmefra. I Tønder er der spor efter krigen i form af en lade, hvor man kan se en zeppeliner, som Centralmagterne brugte til at angribe England med, og på det sydlige Als var der torpedobåde. Efter krigen var der mange enker og mange krigsinvalider, der skulle forsørges. Den dag i dag er der hvert år en markering for freden den 11. november 1918. Og ved alle sogne i Sønderjylland er der mindesmærker for at italesætte landsdelens store tab af menneskeliv.

Inge Adriansen er museumsinspektør på Sønderborg Slot og har skrevet en række bøger og artikler om emnet.

Niels Thomsen:

Troen på fremtiden gik under, idealismen gik i stykker, for ingen havde forestillet sig en så brutal krig. Politikken blev brutaliseret, teologien realistisk, da dens udøvere fandt ud af, at der ingen tillid var til fremtiden, og man heller ikke kunne stole på erfaringen. Teologisk gik der et tidehverv over Europa. Man forestillede sig efter krigen, at nøgternhed var nødvendig. I bakspejlet blev det set som tomhed. Og vi fik ikke noget til erstatning.

Niels Thomsen er tidligere rektor på Præstehøjskolen i Løgumkloster.

Morten dyssel:

Der var mange forfattere, der forestillede sig, at den gamle verden gik under. Den store bestseller Vesterlandets undergang af Oswald Spengler (1880-1936) var en dommedagsprofeti om, at den vestlige civilisation faldt i afgrunden. For aldrig før havde man set større barbari end i denne krig.

Kulturhistorisk blev gamle normer og og trosforestillinger fejet bort og Vorherre erklæret død, for hvordan kunne man tro? Mennesket følte sig ladt alene og afmægtigt. Europæerne havde inden krigen forestillet sig, at nu gik det i en lige linje fremad, men i stedet endte det i et blodbad.

Morten Dyssel Mortensen, forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Søren Krarup:

Første Verdenskrig er den store katastrofe, der fremkalder Anden Verdenskrig. Det skyldes fredsslutningen i 1919, hvor især Georges Clemenceau (1841-1929) fransk premierminister ad to omgange insisterede på at trykke Tyskland ned. Clemenceau var blandt de politikere, der krævede store erstatninger fra Tyskland, og som grundlagde tyskernes drøm om hævn.

Europa var efter Første Verdenskrig udmattet og havde slået sine egne unge ihjel. Europa ødelagde sig selv, og ødelæggelsen er fortsat med EU, som gør, at den europæiske verdensdel er i hastig tilbagegang.

Søren Krarup er tidligere redaktør af tidsskriftet Tidehverv og tidligere medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Nils Arne Sørensen:

Man lærte, at den menneskelige civilisation udgør et tyndt lag, og at mennesker kan drives til forfærdelige handlinger. Filosof og sociolog Theodor Adorno (1903-1969) skrev efter Anden Verdenskrig, at der ikke kan skrives digte efter Auschwitz. Det samme kunne man have skrevet efter Første Verdenskrig.

Politisk blev nationalstaten cementeret som et almindeligt anerkendt princip, og her blev også demokratiet en norm. Man så alle steder, at stater påtog sig nye roller, blandt andet den konstruktive rolle i en økonomi, der modvirkede de frie markedskræfter. I hele Europa rykkede socialdemokrater og fagbevægelser ind i magtens centrum. Uden for Europa trak både Storbritannien og Frankrig så store veksler på deres imperier, at de lokale befolkninger begyndte at tale om demokrati og løsrivelse.

Krigens udfald og fredsslutning banede vejen for både fascisme og nazisme. Det økonomiske globale netværk blev smadret af krigen, og i de nye nationalstater blev toldbarrierer og andre handelshindringer en hindring for økonomisk vækst. Og så blev krigen også det første skridt til EU efter den læresætning, at hvis vi ikke samarbejder, så slår vi hinanden ihjel. Før krigen eksisterede der en opfattelse af, at kappestrid og i sidste ende krig hørte til naturens orden i international politik.

Nils Arne Sørensen er historiker på Syddansk Universitet og ekspert i Første Verdenskrig.

Kurt Jacobsen:

Det er svært at underdrive betydningen af Første Verdenskrig. Alene det, at europakortet skulle skrives om, var usædvanligt. Tysklands nederlag og kravet om enorme krigserstatninger kastede landet ud i hyperinflation, som gavnede både nazisters og kommunisters fremgang og nærede uroligheder.

Der opstod den såkaldte dolkestødslegende, som var en teori om, at Tyskland led nederlag i Første Verdenskrig, fordi de væbnede styrker blev dolket i ryggen af forrædere, kapitalister, jøder og andre. Fundamentet for krigen banede vejen for Den Russiske Revolution i 1917, og kommunismen kom til at bestemme en stor del af verdenshistorien i resten af århundredet sammen med et USA, som i forbindelse med krigen var gået væk fra isolationspolitikken.

Europa blev mellem USA og Sovjetunionen en mindre spiller, blandt andet fordi især Storbritannien, Frankrig og Belgien mistede kolonier efter Anden Verdenskrig. De to store supermagter kom til at dominere hele århundredet.

Kurt Jacobsen er professor, dr.phil. på Copenhagen Business School og har blandt andet skrevet Enhver erhvervsmand har jo trangen til vækst i sig, som også dækker perioden under Første Verdenskrig.

Michael H. Clemmesen:

Militære fremskridt i teknologien lå fra slutningen af krigen som skitser til brug i Anden Verdenskrig, hvor flyene var blevet langt mere stabile, radioerne gik fra at fylde som en lastbil til, at man kunne bære den på ryggen. Samtidig blev de militære enheder mindre belært af Første Verdenskrigs nedslagtninger af soldater og man bar mindre materiel med sig.

Efter krigen vidste man, at de næste krige ville blive globale, og at de nationer, der førte dem brutalt, kunne vinde. Man lærte også, at man ikke overlader generaler alene at føre krig, fordi krig lægger beslag på alle en nations ressourcer. Omvendt var det i Tyskland, hvor generalerne blandede sig i politik. Af Tyskland lærte man også, at når man angriber befolkningen, fremkalder man revolution. Frem til 1923 var der på grund af krigens afledte konflikter og revolutioner stridigheder i gang flere steder i Europa: Rusland, Finland, Letland, Tyskland, Irland og Ungarn. Og der var konflikter mellem på den ene side det nye Sovjetunionen og på den anden de vestallierede, Polen, Tyskland, Georgien, Turkmenien, Estland og Letland.

Michael H. Clemmesen er militærhistoriker og tidligere brigade-general.

Karsten Nissen:

Begge mine bedstefædre var sønderjyder, og det gav dem et særligt forhold til Første Verdenskrig, som var en menneskelig katastrofe af dimensioner. De fik også berøvet meget af deres ungdom i krigen og talte sjældent om den.

Kirkeligt satte krigen gudsbilledet på dagsordenen. En hel generation af unge spurgte, hvordan Gud kunne lade det ske. Det var et opgør med det patriarkalske samfund, hvor Gud stod øverst og dernæst regenten og den patriarkalske familie. Med andre ord en feudal opbygning.

De diskussioner, vi i dag har om moderniteten, om for eksempel Grosbøll og om gudsbilledet, har som en af sine forudsætninger det opbrud, som Første Verdenskrig satte i gang.

Karsten Nissen er biskop over Viborg Stift.