Analyse: Thorning-Schmidt står med to ubetalte regninger

Statsministeren slap med skrækken, men står tilbage med to alvorlige gældsposter efter marathonsamrådet. Dels en gæld til vælgere, der ikke kan lide rod i butikken og dels en taknemmelighedsgæld til Enhedslisten

Helle Thorning-Schmidt har besvaret spørgsmål om PET-sagen hele eftermiddagen i samrådet i Folketingets Retsudvalg.
Helle Thorning-Schmidt har besvaret spørgsmål om PET-sagen hele eftermiddagen i samrådet i Folketingets Retsudvalg. Foto: Keld Navntoft/.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har redet stormen af i den politisk højspændte Christiania-sag.

Det står klart efter dagens fire timer og 35 minutter lange samråd i Folketingets retsudvalg, som mundede ud i, at et flertal vil tildele hende en næse - men ingen videre konsekvenser.

Helle Thorning-Schmidt understregede igen og igen, at hverken Statsministeriet eller statsministeren den 19. november sidste år kendte til den løgn, der endte med at fælde justitsminister Morten Bødskov (S) tre uger siden. Det var forklaringen om, at Morten Bødskov og politidirektør Johan Reimann havde koordineret, at Reimann ikke kunne deltage i retsudvalgets planlagte besøg i Christiania i februar 2012, som derfor måtte aflyses.

Det var det besøg, som i virkeligheden blev udskudt et halvt år af sikkerhedshensyn, fordi Dansk Folkepartis daværende leder Pia Kjærsgaard ville deltage i det.

Borgerlige politikere, sekunderet af Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, forsøgte ihærdigt at bore i, hvordan det kunne være, at statsministeren og hendes departementschef gennem tre uger ikke forsøgte at få klarhed over, hvad der var op og ned i sagen.
Det lange samråd blev et teknisk ridt gennem udkast til pressemeddelelser, statsministerens tilsynspligt over for fagministre, og hvad konsekvenserne skal være af at lyve over for Folketinget.

Allerede inden mødet gik i gang, stod det dog klart, at Enhedslisten ikke ville vælte Helle Thorning-Schmidt. Partiet accepterede den udlægning, at hverken Statsministeriet eller statsministeren aktivt havde medvirket til at konstruere løgnene om det aflyste Christiania-besøg, men Pernille Skipper kaldte det alligevel alvorligt, at Helle Thorning-Schmidt ikke havde fulgt op på sagen, da man blev klar over, at Folketinget var blevet fejlinformeret den 19. november.

Tilbage står det store spørgsmål: Hvordan kunne en sag med et så begrænset substantielt indhold udvikle sig til en nær-dødsoplevelse for regeringen? Den har kostet en minister og en PET-chef jobbet, den har ført til tjenstlige undersøgelser mod en departementschef og en afdelingschef, og den har sendt statsministeren og hendes departement på overarbejde for at overleve en storm mod regeringen.

Svaret er mangfoldigt. I stikord er det manglende erfaring hos ministre, embedsmænd der ikke har været skarpe nok over for deres ministre og endelig en mediedækning, der ubarmhjertigt afslører selv de mindste fejl hos embedsmænd og politikere langt mere nidkært end tidligere.

Alene tv-transmissionen af marathon-samrådet i dag illustrerer de ændrede spilleregler. Selv den mindste ansigtstrækning eller usikkerhed i spørgsmål eller svar kan ændre helhedsindtrykket af et sagsforløb.

Helle Thorning-Schmidt og regeringen overlevede dagens samråd politisk, men de står tilbage med i hvert fald to gældsposter. Den første vedrører Enhedslisten. Partiet har reddet statsministeren i en meget svær situation, og det har sin pris. Den kan ikke omregnes til politiske indrømmelser i kroner og ører, men det bliver sværere for regeringen i fremtiden at negligere støttepartiet, som det for eksempel skete ved finanslovsforhandlingerne i slutningen af november.

Den anden gældspost vedrører vælgerne. Selv om regeringen kan fortsætte, efterlader forløbet et billede af, at der har været rod i butikken. Det bryder mange vælgere sig ikke om.

Valgforskere har jævnligt pointeret, at når de borgerlige partier står stærkt i forhold til regeringen, har det ikke meget med det politiske indhold at gøre.

Det kan for eksempel virke ulogisk, at vælgerne søger mod højre, hvis de er utilfredse med, at regeringen fører en alt for blå politik. Men ifølge forskerne handler det om, at vælgerne for tiden har større tillid til de borgerlige med hensyn til politisk håndværk.

Isoleret betragtet klarede Helle Thorning-Schmidt dog de fire en halv times krydsild med klarhed, og det gjorde ikke sagen værre for Socialdemokraterne og regeringen. Meget bedre blev det imidlertid heller ikke. Næser er altid generende for ministre.