Indvandrere aborterer tusindvis af piger i Vesten

Selv efter flere generationer i Vesten holder især asiatiske indvandrergrupper fast i opfattelsen af, at drenge er mere værd end piger

Flere steder verden over fravælges pigefostre bevidst, fordi folk af forskellige grunde hellere vil have drenge. Det gælder blandt andet hos visse indvandrergrupper i Storbritannien
Flere steder verden over fravælges pigefostre bevidst, fordi folk af forskellige grunde hellere vil have drenge. Det gælder blandt andet hos visse indvandrergrupper i Storbritannien. Illustration: Morten Voigt

Mindst 1400 og sandsynligvis 4700 piger blev aldrig født i Storbritannien, fordi forældrene ikke ville have en pige. Det fremgår af en analyse af den seneste britiske folketælling fra 2011, som statistik-eksperten Christoforos Anag-nostopoulos fra Imperial College i London netop har foretaget for den britiske avis The Independent.

I mangel af en bedre teori må vi fortolke tallene som et udtryk for, at der finder aborter sted på baggrund af køn, siger han.

De kønsbestemte aborter er særligt udbredt blandt medlemmer af asiatiske mindretal i Storbritannien, der tilsyneladende har taget traditionen med sig fra hjemlandet.

LÆS OGSÅ:10 vigtigste ting at vide om uønskede piger

I Storbritannien er abortgrænsen på 24 uger, og der finder årligt 19.000 aborter sted efter uge 13, hvor det via en fosterscanning er muligt at bestemme fosterets køn med sikkerhed. Køn er ikke en lovlig grund til at få en abort.

I USA har der også været fokus på problemet. Så sent som i foråret 2012 stemte Repræsentanternes Hus om et forslag, som skulle forbyde abort på grund af fosterets køn. Men forslaget nåede ikke det nødvendige flertal på to tredjedele.

Baggrunden var blandt andet analyser af amerikanske folketællinger, som viste, at etniske grupper som koreanere, kinesere og folk fra Indien fik langt flere sønner end døtre.

Ifølge professor Jason Abrevaya fra Texas Universitet i Austin, USA, er tendensen særligt udtalt, hvis et par allerede har en pige som den førstefødte. I så fald stiger forholdet mellem fødte drenge og piger til 117 drenge for hver 100 piger. Er der allerede to døtre i familien, vokser forskellen til 151 drenge mod 100 piger, hvilket kun kan forklares med, at forældrene aktivt vælger at få en søn.

LÆS OGSÅ
: Kvinder under massivt pres for at fjerne pigefostre

Jason Abrevayas undersøgelse kan dog ikke afgøre, om forskellen opstår som følge af abort eller ved kunstig befrugtning, som gør det muligt at vælge kønnet på forhånd. Det sidste er fuldt ud lovligt i USA.

I den canadiske delstat British Columbia er der en stor befolkning med rødder i det indiske subkontinent. I 20 ud af 24 undersøgte årgange var det den såkaldte indo-canadiske befolkningsgruppe, der fik flest drengebørn. Forholdet var 111 drenge for hver 100 piger.

LÆS OGSÅ: Verden vælger pigerne fra

Siden forholdet mellem drenge og piger generelt er konsistent over tid og befolkning, indikerer denne varia-tion, at nogle forældre vælger at bestemme kønnet på deres barn før fødslen og derfor vælger en abort, siger doktor Meena Dawar fra Vancouver Coastal Health.