Kvinder under massivt pres for at fjerne pigefostre

Jasvinder Sanghera var selv en af de uønskede piger. Nu kæmper hun for et forbud mod at oplyse kønnet, indtil fostret er over abortgrænsen

”Vi skal ikke kun beskytte kvinderne, men også de ufødte børn. Det handler ikke om den enkelte familie, men at ændre tankegangen i hele deres samfund,” siger Jasvinder Sanghera, der råd-giver asiatiske kvinder i Storbritannien om kønsbestemte aborter, tvangsægteskaber og lignende. –
”Vi skal ikke kun beskytte kvinderne, men også de ufødte børn. Det handler ikke om den enkelte familie, men at ændre tankegangen i hele deres samfund,” siger Jasvinder Sanghera, der råd-giver asiatiske kvinder i Storbritannien om kønsbestemte aborter, tvangsægteskaber og lignende. –. Foto: GSR Photographic.

Alt så rosenrødt ud for en kvinde af indisk herkomst, da hun blev gift ind i en familie, hvor både hendes kommende ægtemand og hans forældre var læger, og en familie, der havde været flere generationer i Storbritannien. Men idyllen brast, da hun blev gravid. Nogle måneder inde i graviditeten var hun sammen med sin mand på hospitalet for at få en scanning.

Da den viste, at det var en pige, forlod han hende uden et ord og gik ned på parkeringspladsen. Da de kom hjem, krævede både manden og svigerforældrene, at hun fik en abort. Det nægtede hun. Bagefter smed svigerforældrene hende ned af trappen fra førstesalen for at fremprovokere en abort.

Beretningen kommer fra Jasvinder Sanghera, der leder rådgivningscenteret Karma Nirvana i Leeds. Det er en af mange rædselshistorier, hun har fra de mange kvinder, der i fortvivlelse har kontaktet rådgivningscenteret.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om kønsselektering

Kvinden, som giftede sig ind i lægefamilien, var heldig. Hun ringede til sin far, som ikke støttede kravet om abort, men i stedet tog hende med hjem, og hun er nu mor til en datter.

Men sagen viser, hvordan kulturen også lever i den veluddannede middelklasse, som har været i Storbritannien i flere generationer, siger Jasvinder Sanghera.

Hun fortæller, at ofrene ofte er helt isolerede, og at alle i familien og omgangskredsen presser på for en abort.

Sidste uge satte den britiske avis The Independent fokus på fravalget af piger, hvilket førte til en stor medieomtale af, hvordan pigefostre bliver bortaborteret.

For mange var det det, der skulle til for at åbne op. Folk har ringet til os og fortalt deres historier. En kvinde fortalte, hvordan stemningen i huset mere var som ved en begravelse end en fejring, da hun fødte sin anden datter. Og familien pressede hende til at blive gravid igen, fortæller Jasvinder Sanghera, som bliver kontaktet af kvinder fra flere lande.

Men det er ikke ufarligt at kontakte organisationen. Hjemmesiden www.karmanirvana.org.uk har således en panikknap, som lukker siden, hvis nogen kommer ind i rummet, mens kvinden sidder og søger råd.

Jasvinder Sanghera trækker i sit arbejde på sin egen baggrund.

Jeg var en af syv døtre, og min mor blev altid mindet om, at der hvilede en forbandelse over hende, siger hun.

Forbandelsen var blandt andet den medgift og betaling for brylluppet, som traditionelt påhviler brudens familie.

Som 14-årig viste hendes forældre hende et billede af en ung mand, som skulle være hendes kommende ægtemand. Da hun nægtede, blev hun låst inde i badeværelset. Først som 16-årig lykkedes det hende at løbe hjemmefra for at undgå tvangsægteskabet.

Hun stiftede Karma Nirvana i 1993, hvor fokus i første omgang var på tvangsægteskaber og æresvold.

I begyndelsen blev jeg ofte mødt med krav om at komme med beviser på, at det fandt sted. Men jeg var selv den statistik, siger Jasvinder Sanghera.

I dag sætter ingen spørgsmålstegn ved, at der i nogle dele af det britiske samfund er en kultur med tvangsægteskaber og æresvold. Det er den samme debat, hun vil have i spørgsmålet om tvangsaborter af pigefostre blandt efterkommere fra Indien, Pakistan og Bangladesh.

Det mangler en vilje til at have en dialog om at beskytte kvinder og de ufødte piger. Presset for abort er enormt, så snart familien begynder at spørge til kønnet, siger hun.

Jasvinder Sanghera er fuldt ud klar over, at sundhedspersonalet er opmærksomme på risikoen. Nogle steder fortæller sygeplejersker og jordemødre ikke længere kønnet på fostret, når der er tale om asiatiske kvinder. Da Jasvinder Sanghera i 1985 ventede sin egen datter, fik hun også den besked.

Men det er raceprofilering, og det er ikke noget, der er en fælles procedure for, påpeger hun.

Hun ønsker derfor, at ingen skal have retten til at kende kønnet før efter 24. svangerskabsuge, som er abortgrænsen i Storbritannien:

Ved at ændre loven om scanning kan ofrene sige, at de ikke må kende kønnet på fosteret. Dermed flytter vi ansvaret væk fra den enkelte og over på sundhedsvæsenet.

Hun accepterer ikke påstanden om, at det er kvindens valg.

Disse kvinder har ikke retten til at vælge. De er udsat for misbrug fysik og psykisk. De får at vide, at de skal abortere, hvis de vil blive i familien. Så de har ikke noget valg, siger hun og henviser til en sag mere.

Her havde svigermoderen på forhånd truet med, at hvis kvinden med sit tredje barn igen fik en pige, ville hun blive smidt ud. Og det var en pige, så parret blev skilt, og familien fandt i stedet en passende ny brud hjemme i Indien.

Jasvinder Sanghera efter-lyser derfor en mere åben debat og kritik i de respektive indvandrersamfund, hvor det eksempelvis stadig er de ældre, som bliver spurgt til råds og som holder fast i traditionen.

0I denne avis på punjabi og engelsk annonceres der åbent for hjælp til at få et barn med det rette køn.
0I denne avis på punjabi og engelsk annonceres der åbent for hjælp til at få et barn med det rette køn.