Mellem myte og psykologi

Fem fortællinger med udgangspunkt i mindre kendte bibelfortællinger er tankevækkende og godt skrevet

Lone Hørslev lægger for i bogen med fortællingen ”Yogabolden” om en mor, en søn og en stedfar. –
Lone Hørslev lægger for i bogen med fortællingen ”Yogabolden” om en mor, en søn og en stedfar. –. Foto: Marie Hald/.

Fem danske forfattere har sat sig for at skrive historier med udgangspunkt i fem mindre kendte bibelfortællinger. Det bibelske forlæg og historien bliver imidlertid bragt i omvendt rækkefølge, så man først læser den nye fortolkning og så ser, hvad det er en fortolkning af.

Da jeg skulle læse bogen, var jeg straks tilbøjelig til først at læse forlægget og så den nye fortælling, men jeg tog mig i det og læste, sådan som bogen nu er lagt til rette. Og det var godt. Det får nemlig de nye fortællinger til at leve i deres egen ret og får en til at læse den gamle tekst med fornyet blik.

LÆS OGSÅ: Har sjælen en bund?

Rigtige guder gider ikke psykologi er titlen på samlingen, og den er hentet i Jens Blendstrups bidrag Manden der drømte sære ting fra Bibelen. Det er en fin surrealistisk tekst om mennesket, der både er skabt i Guds lignelse og har trang til at skabe sig selv.

Den humoristiske titel bærer på den sandhed, at religiøse tekster taler mytens sprog, mens forfatternes fortolkning af dem uvægerligt kommer til at psykologisere. Fra en menneskelig synsvinkel er det vanskeligt at undgå psykologiske forklaringer og bevæggrunde.

Vi stikker i en konkret sammenhæng, hvor miljø og psykologi ikke er til at komme udenom. Men man kan godt lade være med at forfølge en forenklende psykologi, og det er der til forfatternes ros heller ingen af dem, der gør selvom Lars Husums tekst om Jeftas datter ikke gør meget andet end at udvide den skarpskårne bibelske fortælling med menneskelige reaktioner og tanker. Det store og gådefulde bliver bevaret og ført med ind i fortolkningerne, der således ikke virker banaliserende. Når disse historiers samspil med de bibelske tekster virker bedst, opstår der nye, tankevækkende problemstillinger.

Den stærkeste historie leverer Mathilde Walter Clark med Bødlen. Den handler om en ældre journalist, der skal lave et interview med en forhenværende bøddel i Cambodia. Journalisten er tæt på døden i sit eget liv, hvor det ikke bare er galt med hjertet, men også med kærligheden. Han møder en gammel flamme, en kvindelig journalist, på sit hotel, og sammen tager de op til bødlens landsby. Bødlen fortæller om sine gerninger og fralægger sig ansvaret.

Men det viser sig, at folkene i landsbyen ikke har kendt til hans makabre virke og omringer hans hus, hvor de to journalister også overnatter. Den berusede hob vil have et offer. Hvem det bliver, vil jeg ikke afsløre. Hvis man kan huske Dommerbogen, kapitel 19, vil man måske have en idé om det. Men under alle omstændigheder braser flere tidsdimensioner sammen her med voldsomme reaktioner. Hvem må bøde for synderne? Hvem har og tager ansvar? Det spørgsmål får også en kønsdimension i denne voldsomme fortælling.

Lone Hørslev lægger for i bogen med fortællingen Yogabolden om en mor, en søn og en stedfar. Sønnen, som stedfaderen ikke kan lide, og som moderen ikke kan styre, er i vejen for hendes lykke. Men hvis skyld er det hele, og hvad vil det sige at have ret til et godt liv? Gør man sønnen uret, eller gør livet moderen uret. Spørgsmålet bliver konfronteret med Første Mosebogs historie om Juda og Tamar. I Mosebogen tager patriarken skylden på sig for uretten, mens barnet får skylden af de voksne i Hørslevs fortælling. Er det da sådan i dag, at børnene må undgælde for de voksnes uvilje mod at tage ansvaret på sig og agere som voksne?

Rigtige Guder gider ikke psykologi giver ikke svaret, men formår at sætte animerende problemstillinger op. De gamle tekster sætter nutiden i et dybdeperspektiv, og de nye tekster lader os se på de bibelske med friske øjne. Det gider rigtige læsere godt være med på.