For 10 år siden blev Sofia Manning udråbt til dronningen af coaching i Danmark af pressen. Hun var 29 år og vendt hjem til Danmark efter at have uddannet sig til coach hos Anthony Robbins i USA. Siden har hun undervist og skrevet flere bøger om coaching. Og nu er hun atter bogaktuel med bogen Hvad vil du virkelig, som hun har skrevet sammen med kollegaen Mie Kaae, der har speciale i erhvervspsykologi og kommunikation. Manning arbejder fortsat med coaching, som er et værktøj, der kan hjælpe mennesker med at sætte mål og nå resultater. Men de temaer, danskerne går til en coach med, har ændret sig over de sidste 10 år, vurderer Sofia Manning.
Det er nogle helt andre værdier, folk stræber efter. I mine første år som coach i Danmark var det personlig succes og branding, som var i fokus. Der blev talt om lykke, og der var i et vist omfang lighedstegn mellem lykke og at lykkes. Det var før finanskrisen. Tingene gik hurtigt, og det var en opgangstid, hvor mange gik med en drøm om at blive selvstændige og tjene godt. I dag er det billede ændret, og folk italesætter nogle mere gammeldags, jordnære værdier, som de vil forfølge: Nærhed, grundighed, ro og ikke mindst tid, siger Sofia Manning.
LÆS OGSÅ: Stadig flere sager om aldersdiskrimination
Det hele er ikke så tju-bang-agtigt, og tid og nærvær fremhæves af mange som centrale værdier, men samtidig har vi fået smartphones, som vi lige tjekker hvert syvende minut. Det kan være lidt svært at se logikken, siger hun.
Tidligere var ordet potentiale et centralt begreb hos Sofia Manning. Hun blev kendt for blandt andet at sige, at det handlede om hver dag at blive en bedre udgave af sig selv.
Jeg mener stadig, at vi skal arbejde på at blive en bedre udgave af os selv hver dag, men når jeg siger det i dag, så giver det nogle andre indre billeder. Det handler ikke om, at man skal blive rigere og smukkere, men om at man skal finde sig til rette i sit liv, siger hun.
Det gode liv er i Mannings optik et spørgsmål om at have kontakt: Kontakt til os selv, hinanden og livet, som hun formulerer det i den aktuelle bog. Et andet nøgleord i Sofia Mannings tænkning er accept.
Der kommer mange fine resultater i et menneskes liv, hvis man kan læne sig tilbage i det, som der allerede er, og acceptere det. Da coaching kom til Danmark, og vi begyndte at tale om det enkelte menneskes potentiale, blev mange også klar over, at der følger en vis portion ansvar med at have et potentiale. Hvis du selv har ansvaret for din lykke, så har du også ansvaret for din ulykke. I den sammenhæng har accept vist sig at være et fantastisk forandringsværktøj. Grundlæggende har vi svært ved at forandre os, og derfor må vi arbejde med, at vi er dem, vi er, siger hun.
Sofia Manning møder fortsat mennesker, som ønsker at blive coachet, fordi de har en drøm, som de gerne vil afprøve.
Mange går rundt og er mellemfornøjede, fordi vi har en drøm, som vi ikke tør kaste os ud i, men efter et par glas rødvin så taler vi løs om dette projekt, som nærmest er blevet en plage for vores omgivelser, men som vi ikke gør alvor af at afprøve. Her vil jeg udfordre personen til at afprøve drømmen eller acceptere, at den drøm ikke blev til noget, i stedet for hele tiden at være en mellemfornøjet, brokkende drømmer, siger hun.