Indiens mænd må deles om kvinderne

Knaphed på brude i Indien skaber en underklasse af overskydende mænd

Lilabity blev som 16-årig købt som brud af en mand, der boede mere end 1000 kilometer væk. Nu – syv år senere – er hun mor til tre drenge og en pige. –
Lilabity blev som 16-årig købt som brud af en mand, der boede mere end 1000 kilometer væk. Nu – syv år senere – er hun mor til tre drenge og en pige. –. Foto: Art Meyerhoff.

For nogle år siden blev Shorat, en 38-årig indisk bonde, forlovet med en ung kvinde. Men da bryllupsceremonierne blev holdt, skiftedes han og hans bror til at stå gom. Officielt er kvinden i dag gift med broderen og forlovet med Shorat, og begge brødre har adgang til ægtesengen i det hjem, som de alle tre deler.

Vi ved ikke, hvem af os som er far til børnene, men de bliver betragtet som min brors, siger Shorat, en senet vejrbidt mand med et skælmsk blik i de sammenknebne øjne.

Shorat bor i Baghbat i den nordindiske delstat Uttar Pradesh, en pittoresk brostensbelagt landsby omgivet af lysende grønne sukkerrørsmarker. Her sker det stadig oftere, at to eller tre brødre deles om en kvinde en ægteskabsform kendt som polyandri.

LÆS OGSÅ: Kønskløften gør ondt i Indien

Fænomenet har altid fundet sted i dele af Uttar Pradesh for at forhindre, at en families jord og slægtsgård opdeles mellem flere sønner. Men polyandri oplever i disse år en moderne renæssance, siger aktivisten Devender Kumar Dhama, der arbejder for at forbedre kvinders vilkår i Baghbat og omegn.

Nu ser vi det finde sted oftere på grund af den mangel på kvinder, som er en konsekvens af kønsbestemte aborter. Så moderne teknologi bliver brugt til at forstærke gamle kvindeundertrykkende skikke, konstaterer han.

De kvinder, hvis skæbne det er at blive delt af flere mænd, har generelt ingen muligheder for at sige fra, tilføjer Dhama. Og mændene er heller ikke nødvendigvis ubetinget tilfredse med en deleordning.

Det gælder også Shorat, der drømmer en formentlig umulig drøm om at bryde forlovelsen med sin brors kone og stifte sin egen familie.

Jeg vil gerne giftes, men hun skal være både smuk og god til madlavning og husholdningsarbejde, erklærer han selvsikkert.

Drømmen om en hustru deler Shorat med den mere beskedne 45-årige ungkarl Shrensrapal, der har været på udkig efter et passende parti, siden han var 20-25 år gammel. Han er, efter eget udsagn, desperat.

Hun må gerne være grim, døv, dum og blind. Jeg er ligeglad. Jeg vil behandle hende som en dronning. Men der er for få kvinder her i området, fordi alle familier igennem mange år har foretrukket at få sønner, siger den stilfærdige bonde, der har trukket en rødbrun strikhue godt ned om ørene.

De lokale giftemodne kvinder, som Shrensrapal støder på, er uden for hans rækkevidde:

Pigernes familier vil have en gom med et stabilt job som embedsmand. Jeg er bare en bonde.

For et år siden drev desperationen ham til at rejse til de fattigere delstater Bihar og Bengal for at forsøge at købe en brud af en af de mange forarmede familier, der af økonomiske årsager er villige til at sælge en datter til mænd fra fjerne egne.

Han skabte forbindelse til en dalal, en mægler. Men han måtte rejse hjem med uforrettet sag. Han troede, at han kunne sikre sig en brud for 20.000-30.000 rupees (1700-2700 kroner), men mægleren forlangte 10 gange så meget.

Mæglerne er meget, meget dyre, og de beholder det meste selv, siger Shrensrapal.

Ifølge den seneste indiske befolkningsopgørelse fra 2011 vokser kønskløften blandt nyfødte i flere indiske delstater, og antallet af overskydende ungkarle vil forøges i fremtiden, vurderer aktivist og befolkningsforsker Sabu George.

Mænd er også ofre for kønsselektering. I Indien betragtes ægteskab som afgørende for at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet, og nu ser vi en voksende underklasse af uforankrede, ofte fattige mænd uden håb om at rykke frem i livet, siger han.

Tilbage i Baghbat bevarer Shrensrapal håbet om at finde en kvinde at stifte familie med.

Jeg sparer sammen og giver ikke op. Og når jeg bliver gift, vil jeg gerne have døtre. Jeg vil gerne forhindre, at kommende generationer får de samme problemer, som vi har, siger han.