Skygger personen Zornig for hjælpen til socialt udsatte?

Lisbeth Zornig Andersen er med sin personlige historie blevet et centralt talerør for udsatte danskere, men kritikere mener, at hendes stil sætter mere fokus på personen end sagen. Man risikerer samtidig, at fagligheden går tabt i arbejdet med de udsatte, advarer socialarbejdere

Lisbeth Zornig Andersen turnerede landet rundt før kommunalvalget for at få hjemløse og andre udsatte til at stemme. Her ses hun på Spunk Bar i Istedgade i København. Forskere på Københavns Universitet er i øjeblikket ved at undersøge, om ”Stemmer på Kanten” fik flere socialt udsatte til at stemme ved kommunalvalget sidste år. –
Lisbeth Zornig Andersen turnerede landet rundt før kommunalvalget for at få hjemløse og andre udsatte til at stemme. Her ses hun på Spunk Bar i Istedgade i København. Forskere på Københavns Universitet er i øjeblikket ved at undersøge, om ”Stemmer på Kanten” fik flere socialt udsatte til at stemme ved kommunalvalget sidste år. –. Foto: Linda Kastrup/.

Da vintermørket lagde sig over Aarhus den 19. november sidste år, serverede projektet Stemmer på Kanten boller og kakao på Rådhuspladsen i et sidste forsøg på at få hjemløse og andre socialt udsatte til at stemme ved kommunalvalget. Ugerne forinden havde frivillige stemt dørklokker i en række socialt belastede boligkvarterer.

Lisbeth Zornig Andersens projekt Stemmer på Kanten, der blev portrætteret på DR 2, satte for alvor socialt udsattes manglende valgdeltagelse på dagsordenen. En søgning i Infomedia viser, at Stemmer på Kanten er omtalt i flere end 500 artikler i regionale og landsdækkende dagblade det seneste halve år.

Trods de mange overskrifter var valgdeltagelsen blandt de godt 200 daglige brugere af Kirkens Korshærs værested i Aarhus dog lige så lav som ved tidligere kommunalvalg.

Det vurderer Morten Aa-gaard, daglig leder af Kirkens Korshær i Aarhus. Han mener, at hans oplevelse illustrerer dilemmaet i Lisbeth Zornig Andersens arbejde. På den ene side er den 49-årige debattør en fantastisk kommunikator. Men samtidig sætter korshærslederen ligesom flere andre nu spørgsmålstegn ved, om hendes arbejde reelt forbedrer forholdene for de mest udsatte.

Tidligere formand for Børnerådet og initiativtager til virksomheden Huset Zornig, Lisbeth Zornig Andersen, har fået stor medieomtale på grund af den million kroner, Stemmer på Kanten modtog fra tidligere socialminister Annette Vilhelmsen (SF).

Forleden krævede oppositionen og Enhedslisten så, at også tidligere socialminister og nuværende justitsminister Karen Hækkerup (S) inddrages i en undersøgelse af Socialministeriets bevillinger til Lisbeth Zornigs arbejde.

Karen Hækkerup lovede angiveligt Lisbeth Zornig Andersen - inden der lå en projektbeskrivelse og et budget en halv million kroner til at undersøge såkaldte nomadefamilier, der flytter mellem kommuner.

Lisbeth Zornig voksede op på Lolland i et hjem præget af alkoholmisbrug og seksuelle overgreb. Men hun brød mønstret, blev student, cand.polit. og var formand for Børnerådet fra 2010 til 2012.

LÆS OGSÅ: Socialpolitik kan aldrig få alle med

Derefter stiftede hun Huset Zornig, der bestyrer en social tænketank og forsøger at nytænke forskellige projekter for udsatte børn og deres familier. Hun er en meget brugt kommentator og en tv-udsendelse om hendes liv blev set af to millioner danskere.

Men Lisbeth Zornigs image fik også ridser i lakken, da dagbladet Politiken for nylig kunne fortælle, at hun angiveligt brugte sit venindeagtige forhold til moderen i den såkaldte Brønderslevsag og forsøgte at presse hende til at medvirke i et bogprojekt.

Kristeligt Dagblad har talt med en række eksperter om Lisbeth Zornig Andersens betydning for den sociale debat. De fremhæver, at den økonomuddannede mønsterbryder har givet almindelige danskere et unikt indblik i, hvad det vil sige at leve på bunden af samfundet.

Lisbeth laver en fantastisk kommunikation omkring udsattes forhold. Men et er kommunikation. Noget andet er at ændre de konkrete forhold for hjemløse og misbrugere. Jeg har selv sagt til kommunen, at jeg kunne få danmarksrekord i udsattes valgdeltagelse, hvis jeg serverede gratis mad hele valgdagen, og stemmeurnen stod her på værestedet, og det hed stem først, spis så, siger Morten Aagaard, der betegner Lisbeth Zornig Andersen som en ildsjæl.

Ildsjæle kommer, og ildsjæle går. Men lad os dog glæde os, så længe vi har dem. Derudover er der et stort rugbrødsarbejde. De hjemløse skal have mad og tøj 365 dage om året. Vi har brug for mennesker som Lisbeth Zornig Andersen. Men hun skal nok gøre sig klart, at hun laver fortalerarbejde og ikke så meget andet. For der kan godt sidde mange i den sociale verden, der tænker: Det er godt nok nemt for hende at få en masse penge, men det er os, der står med alkoholikeren, narkomanen og den hjemløse i hverdagen, lyder det fra Morten Aagaard.

Kresten Schultz Jørgensen, der rådgiver om presse og strategi i firmaet Lead Agency, betegner Lisbeth Zornig Andersen som en typisk eksponent for det moderne mediesamfund.

Zornig er jo på mange måder et personligt brand på det socialpolitiske område, med alt hvad det omfatter af både positive og måske også mindre positive dimensioner. Hun får uden tvivl rejst en debat, ligesom hun får inspireret et hav af mennesker og giver dem mod og retning. Men blandt de mindre positive dimensioner af en sådan personbåren indsats er jo, at mennesket nogle gange skygger for substansen. Det ser vi hver gang, at eksempelvis en erhvervsleder eller en politiker selv går foran substansen. Nuancerne kan glemmes, og man står tilbage med et område, der nærmest er personen. Hvor Lisbeth Zornig er i den balancegang, må andre vurdere, lyder det fra Kresten Schultz Jørgensen.

Tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, der i dag er selvstændig, betegner Lisbeth Zornig Andersen som en stor stjerne på himlen for mange voksne, der har haft en svær barndom.

Der har været meget stor genkendelse i hendes historie, og det har været en stærk oplevelse for mange udsatte at have en talsperson med hendes udstråling, siger Bettina Post, der selv takkede nej til at være med i Lisbeth Zornig Andersens tænketank, fordi hun ikke er enig i hendes måde at bedrive socialt arbejde på.

LÆS OGSÅ: Kirkefolk vil have udsatte til at stemme

Lisbeths slogan hedder nytænkning med hjertet, og hun har på imponerende vis mobiliseret et hav af mennesker, som savner omsorg for de udsatte. Men socialt arbejde er et fag, og vi har mange års vidensopsamling og sikre erfaringer at stå på. Meget kan gøres bedre, men jeg vil hellere slås for, at vi gør det, vi ved, der virker end at være med til at kaste hele molevitten op i luften, som om vi intet ved, siger Bettina Post.

Hun henviser til, at Lisbeth Zornig i et forsøg på at skabe social nytænkning i 2012 sagde til flere kommuner: Giv mig 10 udsatte familier, og så skal jeg vise, hvordan man får dem på benene. Trods mange gode viljer strandede projektet, fordi kommunerne ikke ville være med. Ifølge Bettina Post var en af årsagerne, at der var en lang række problemer i at overdrage sagsbehandlingen til Lisbeth Zornig Andersen.

Vi lever i et retssamfund, og man kan ikke eksperimentere med udsatte familier på den måde, siger Bettina Post, der mener, at den store fokus på Lisbeth Zornigs person kan skabe nogle problemer.

Når hun har et kamera i nakken i mange af aktiviteterne, så bliver det meget Zornig, det handler om. Hvad bliver der for eksempel af Huset Zornig, hvis hun på et tidspunkt får svært ved at klare det pres, hun udsættes for, spørger Bettina Post.

Professor Inge Bryderup fra Aalborg Universitet, der forsker i socialt arbejde og er medlem af Huset Zornigs tænketank, mener, at Lisbeth Zornig har formået at rejse en ny social debat om især udsatte børns vilkår. Hun fremhæver, at Lisbeth Zornig indskriver sig i en lang tradition med socialt indignerede personligheder som Peter Sabroe (redaktør, politiker og børneretsforkæmper, der levede fra 1867 til 1913) og Hanne Reintoft.

Selvom vi er flere forskere, der har forsket i og formidlet viden om socialt udsatte i årevis, er det aldrig lykkedes at sætte en seriøs dagsorden på samme måde som Lisbeth Zornig. Der er mellem 12.000 og 13.000 anbragte børn i Danmark med en historie, der ligner Lisbeth Zornigs. Men hun er ikke kun kommunikator. Hun er også meget vidende, siger Inge Bryderup, der mener, at det på nuværende tidspunkt er alt for tidligt at vurdere betydningen af Huset Zornig.

Men meget tyder på, at Stemmer på Kanten nok var en medvirkende årsag til, at stemmeprocenten ved kommunalvalget i 2013 var den højeste siden 2001, siger Inge Bryderup.

Lisbeth Zornig selv fremhæver en analyse fra Danmarks Almene Boliger, der viser, at valgdeltagelsen i valgdistrikter med udsatte boligområder voksede 6,6 procent mod 6,1 procent i de gennemsnitlige boligområder.

Om det er Inge Bryderup , Lisbeth Zornig eller Kirkens Korshærs Værested i Aarhus, der har ret, bliver klart til sommer, når forskere fra Københavns Universitet offentliggør en undersøgelse af, om det lykkedes Stemmer på Kanten at få flere socialt udsatte til stemmeurnerne.

Lisbeth Zornig Andersen, har kritikerne ret, når de siger, at din virksomhed er skrøbelig, fordi den er så personbåret?

Alle nystartede virksomheder er skrøbelige, og Huset Zornig er ingen undtagelse. Der er rigtigt mange mennesker, der kontakter mig, fordi de mener, at der er behov for at nytænke den måde, vi møder udsatte mennesker på. Huset Zornig er en rådgivningsvirksomhed, som kan lave analyser, samle tænkere til at udvikle nye løsninger og formidle viden og indsigt i socialt udsathed til både private og offentlige organisationer. Nu må vi se. Huset Zornig har kun eksisteret i halvanden år, og vi prøver os frem for at se, om der er behov for os eller ej.