Ikke-kristne skovbegravelser breder sig

MED GRAFIK Odense Kommune har fået tilladelse til at oprette en uindviet kirkegård fri for religiøse symboler, og flere kommuner vil gå samme vej

Flere kommuner går med planer om etablere skovbegravelsespladser, blandt andet Rebild og Esbjerg Kommuner, mens Odense Kommune i marts åbner den første ikke-indviede gravplads i Danmark. –
Flere kommuner går med planer om etablere skovbegravelsespladser, blandt andet Rebild og Esbjerg Kommuner, mens Odense Kommune i marts åbner den første ikke-indviede gravplads i Danmark. –. Foto: Sonja Iskov/BAM/.

Flere begravelsespladser uden kors, engle og kirkeligt indviet jord er på vej i Danmark. Traditionen i begravelseskulturen har altid været, at en kirkegård er kristent indviet. Nu ser det ud til, at en lovændring baner vejen for nye kommunale skovbegravelsespladser, som ikke nødvendigvis følger tidligere skikke.

I begyndelsen af marts åbner den første ikke-indviede gravplads i Danmark i Kohaveskoven i Odense, hvor man vil kunne få sin sat urne ned. Skovbegravelsepladsen er etableret af kommunen og har fået det blå stempel af Kirkeministeriet.

Det er vigtigt, at vi i et samfund anno 2014 kan tilbyde borgere valgfrihed også når man skal tage stilling til, hvor man skal stedes til hvile. Der skal være plads til selv at bestemme, om det skal være indviet eller uindviet jord, siger Jane Jegind, rådmand (V) for By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune.

Skovbegravelsespladsen er tænkt som et naturligt sted, og det er ikke sådan, at man kan stadfæste med symboler eller andre ting, at her ligger en bestemt gruppe, siger hun.

LÆS OGSÅ: Den multikulturelle kirkegård

Andre kommuner har forsøgt at etablere den slags gravpladser, siden loven åbnede mulighed for det i 2008, men uden held. Nu vil både Esbjerg og Rebild følge Odenses eksempel, og begge kommuner planlægger at etablere en skovbegravelsesplads til urner.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER GRAFIKKEN

I Rebild Kommune gik SF blandt andet til valg på, at der skulle etableres en kommunalt drevet skovbegravelsesplads, oplyser formand for kommunens sundhedsudvalg Annette Søegaard.

Vi mener, at der skal være en anden mulighed end alene at kunne blive begravet i folkekirkeligt regi. Derfor vil vi finde et sted i Rold Skov eller i en af vores mange ådale, hvor de efterladte kan samles om nogle gode minder. Der skal være tale om en sekulær gravplads, altså uindviet jord, så mennesker fra andre trossamfund eller ateister har et rimeligt tilbud om deres sidste hvilested, siger hun.

I Esbjerg har en gruppe borgere opfordret til, at kommunen opretter en skovbegravelsesplads, og politikerne i teknik- og forsyningsudvalget har truffet en principbeslutning om at følge opfordringen, fortæller vej- og parkchef Peter Nebeling.

Vi skal se på, hvordan vi kan etablere en skovbegravelsesplads i forbindelse med en revision af et større natur- og skovområde i Esbjerg Kommune. Vi har endnu ikke taget stilling til, om området skal kristent indvies eller ej, men det bliver noget, vi skal forholde os til, siger han.

Formand for Foreningen af Kirkegårdskultur Elof Westergaard frygter, at etableringen af ikke-kirkelige gravpladser i Danmark vil ekskludere en række borgere.

Når man ikke vil ligge på en indviet kirkegård med religiøse symboler, signalerer man, at jeg ikke vil ligge ved siden af dig. På en indviet kirkegård eller gravplads er der plads til alle både kristne og ateister. Men er den uindviet og muligvis også fri for religiøse symboler, sådan som ateister ønsker det, så udelukker man en stor befolkningsgruppe og skaber en ekskluderende begravelsesplads, siger Elof Westergaard og tilføjer:

Derfor mener jeg, at de nye skovbegravelsespladser skal indvies, men derfor kan de godt være religionsneutrale. Hvis ikke man tror på indviet jord, kan man vel være lige glad med det.

Det er rådmand Jane Jegind (V) ikke enig i:

Man kan som individ eller pårørende træffe et valg. Der er ingen, der tvangsmæssigt skal ligge det ene eller det andet sted. Dét er for mig inkluderende ikke ekskluderende.

FAKTA: Lov om begravelse og ligbrænding Kirkeministeren kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser. På sådanne begravelsespladser skal der af kommunen opføres mindst ét begravelseskapel, medmindre der alene skal ske urnenedsættelse på begravelsespladsen.