Lige siden Geert Hallbäck i 1977 for første gang stillede sig bag katederet på Københavns Universitet, har han undervist teologistuderende i Markusevangeliet. Markus-æraen sluttede i 2012, da han gik på pension. Hans store viden om det ældste af de fire bibelske evangelier ønskede hans kollega, professor Troels Engberg Pedersen, ikke gik tabt. Han bad derfor Hallbäck medvirke til en samtalebog om evangelisten.
Vi er spændte på, hvordan bogen bliver modtaget. Der er ikke tradition for samtalebøger i den akademiske verden, siger Geert Hallbäck.
LÆS OGSÅ: Den ortodokse kirke fortegnes i vestlige medier
Bogen Det første evangelium en samtalebog om Markusevangeliet er netop udkommet, og ifølge Hallbäck har evangeliet en masse at sige om moderne mennesker, selvom det blev til for næsten 2000 år siden.
Jeg har altid haft en stor interesse for det narrative. Ingen af evangelisterne er bedre end Markus til at skrue et godt drama sammen, og så er Markus mere optaget af det, Jesus gør, end det han siger.
Hallbäck understreger, at evangeliet er blevet til i en helt anden tid end nu og derfor også kan virke fremmedartet. Men han finder det ikke vanskeligt at få alt lige fra de mange helbredelser til dæmonuddrivelser og Jesu konfrontation med jøderne om for eksempel sabbatten til at give mening i dag.
Dengang troede man på, at helbredelserne rent faktisk fandt sted. Sådan ser vi ikke på det i dag. Men et vigtigt dybere budskab i helbredelsesberetningerne er, at Jesus ikke bare helbreder, men også rækker hånden ud mod dem, der dengang var socialt udstødte. Det har stor relevans i dag, siger han.
Selvom det er de færreste, der i dag tror på dæmoner, så kender vi til, at folk bliver drevet til ting, de rent faktisk ikke vil, for eksempel alkoholmisbrug eller det, at et andet menneske får for meget magt over en. Dengang hed det dæmoner, hvor vi i dag vil tale om det som for eksempel mørke kræfter.
Den etiske pejling er en uomtvistelig del af Markus-evangeliet, fremhæver Hallbäck. Selvom vi i dag ikke er stillet over for spørgsmålet, om det er i orden at helbrede på en sabbat, så er det værd at hæfte sig ved essensen i Jesu opgør med de strenge lovkrav.
Jesus gør op med urimelige forpligtelser. Og når du læser beretningen om hans angreb på sabbatten, så møder du det aktuelle spørgsmål, om mennesker er til for lovens skyld eller omvendt.
Et meget karakteristisk træk ved Markusevangeliet er ifølge Hallbäck, at Jesus gør op med stedets betydning.
Hos Markus har Jesus en vagabond-livsstil. Han er hele tiden på vej. På den måde viser han vej til en bevægelig livsform og opponerer mod en fast norm og kultur som gældende. Livsstilen kalder på åbenhed, fremhæver Hallbäck og binder en teologisk sløjfe:
Jesus gør op med templet som stedet for mødet mellem Gud og mennesker. Mødet med det guddommelige kan ske alle steder.