Hjælper det at sende forældre til de dårligst fungerende børn og unge på forældre-uddannelse? Kommer den hårdt belastede teenager lettere på ret køl ved at bo hos en særligt uddannet plejefamilie i stedet for at komme på institution? På sygehusene er det en selvfølgelighed, at lægen måler virkningen af en behandling. Men fremover skal også pædagoger og andre fagfolk blive bedre til at måle effekten af den hjælp, der gives til de dårligst fungerende børn og unge.
Det mener socialminister Karen Hækkerup (S), som vil opruste indsatsen for at måle udbyttet af den sociale indsats. Alene indsatsen for udsatte børn og unge koster hvert år de danske skatteydere 15 milliarder kroner ud af et samlet årligt socialbudget på 85 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: "Vi skal forhindre den sociale deroute"
Når vi kigger ud over det sociale område, så er det himmelråbende, hvor mange penge, der bruges på for eksempel anbringelser og sommerhustilbud til utilpassede unge. Du skal ikke bilde mig ind, at vi ikke kan ryste posen lidt og få nogle bedre tilbud ud af det. Jeg tror ikke, det er en uoverkommelig opgave at bruge pengene bedre ved at begynde at måle resultatet af indsatsen, siger Karen Hækkerup, som understreger, at den stramme samfundsøkonomi gør det helt nødvendigt at indføre den slags cost-benefit analyser. Ministeren har foreløbig sat chefgruppen i Socialministeriet til at kigge nærmere på opgaven.
Afdelingsleder Anne-Dorthe Hestbæk fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fortæller, at den slags målinger er begyndt at vinde indpas, og SFI har for nylig oprettet en afdeling, hvis formål er at måle blandt andet forældreuddannelseskurser.
Norge og Sverige har længe brugt den slags målinger. I Danmark bevæger vi os lige nu fra det plan, hvor vi taler om det til også at gøre det, men det er ofte svært at få kommunerne med, fordi de på grund af den begrænsede økonomi ikke føler, at de har råd til at eksperimentere, siger Anne-Dorthe Hestbæk.
Jan Alder fra det private akkrediterings- og kvalitetscenter CAKU har fået 4,6 millioner kroner af satspuljemidlerne, Bikubenfonden og Helsefonden til et projekt, der i samarbejde med 30 anbringelsessteder skal måle resultatet af deres indsats for at hjælpe børn og unge.
Hvis vi kan finde ud af, hvordan vi laver en god socialpædagogisk indsats, der giver resultater for en dreng på 12 år, så er der store penge at spare for samfundet på lang sigt, og den unge får et bedre liv. Samtidig er det min erfaring, at det også er en stor tilfredsstillelse for personalet, når de oplever, at resultatet af deres indsats kan måles og nytter, siger Jan Alder.
Forbundsformand Benny Andersen fra Socialpædagogernes Landsforbund mener også, at der er brug for at måle og samle erfaringerne fra det pædagogiske arbejde med udsatte unge.
Men samtidig har udsatte drenge og piger meget sammensatte og forskellige problemer, så hjælpen vil altid bero på en individuel vurdering, siger Benny Andersen.
Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo advarer til gengæld mod at gøre målinger af den sociale indsats til et nyt columbusæg.
Selvfølgelig er det altid godt at indhente viden. Men langt hen ad vejen ved vi godt, hvad der virker. Jeg tror ikke, det nytter at sætte en masse embedsmænd til at lave analyser. Vi må hellere bruge pengene på at styrke kvaliteten af den sociale indsats her og nu, siger Eyvind Vesselbo.