I Nyborg sørger andre end kirken for det sociale arbejde

Sognene Nyborg og Hjulby er et eksempel på folkekirkens generelle økonomiske prioritering. Kirken skal ikke gøre det, organisationer og kommunen allerede gør, mener menighedsrådsformand Torben Hårbøl

I Nyborg og Hjulby bruges kirkens penge ikke til diakoni, men til musik. Her forklarer menighedsrådsformand Torben Hårbøl hvorfor. På billedet ses Nyborg kirke.
I Nyborg og Hjulby bruges kirkens penge ikke til diakoni, men til musik. Her forklarer menighedsrådsformand Torben Hårbøl hvorfor. På billedet ses Nyborg kirke. Foto: ERIK LUNTANG/.

Hvorfor valgte I i 2012 at bruge knap 998.000 kroner på kirkekor og kirkekoncerter jævnfør jeres regnskab?

"Vi har et højmessekor med ni mennesker og to hverdagskorsangere, som synger ved bisættelser, begravelser og bryllupper. De skal have løn sammen med et børnekor, som dog får meget lidt. Pengene går også til kirkekoncerter og en del til vores to organisters lønninger i forbindelse med deres korarbejde. Der er i Nyborg en tradition for at holde kirkekoncerter. Gerne omkring 10 om året. Det er meget varierende koncerter, ofte med orgel, men vi har også besøg af diverse orkestre, kor og sangere. For eksempel Odense Symfoniorkester og Etta Cameron med flere. Til gengæld tager vi entré, som bliver brugt til at arrangere en ekstra koncert eller en lidt dyrere koncert. Egentlig har vi ikke diskuteret beløbet. Det vigtige er, at det betyder, at kirken bliver brugt. Der kommer mange mennesker til koncerterne, og forhåbentlig bliver de inspireret til at komme til andre arrangementer i kirken. Vi vil også gerne, at kirken skal være en kulturvirksomhed i Nyborg."

Hvorfor valgte I i 2012 at bruge 0 kroner på diakoni?

"De få gange, hvor vi har talt med præsterne om det diakonale arbejde, har de ment, at det er bedre, at de går ud i sognet og taler med folk, sammenlignet med andet diakonalt arbejde. Og præsternes løn figurerer ikke i dette regnskab."

LÆS OGSÅ: Folkekirken bruger tre gange mere på musik end på diakoni

"En gruppe kvinder med tilknytning til kirken og menighedsrådet står i samarbejde med præsterne også en gang om måneden for det, vi kalder De ældres eftermiddag for alle ældre i byen. Det støtter vi, så de kan få foredragsholdere. Jeg ved ikke, om det kan kaldes diakonalt arbejde, men det fungerer rigtig godt, og det er en aktivitet, som ikke står under posten for diakoni i regnskabet. Desuden har vores præster sorggrupper for både voksne og børn. Så igen er der noget, som bare ikke er regnskabsført under diakonal virksomhed. Til jul deler vi også julehjælp ud, men det er dækket af indsamlinger og figurerer derfor ikke som en post til diakoni. Ligesom der er rigtig mange i Nyborg, som laver ting, der kunne være en del af kirkens diakoni. Eksempelvis Ældre Sagen, Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors, men også kommunen. Så derfor går vi ikke ind og laver det, de laver. For eksempel tilbyder besøgsvenner."

Kan man som kirke dække sig ind under, hvad andre i sognet gør?

"Vi lytter til præsterne og det behov, de giver udtryk for. Her har vi ikke fundet et behov for decideret diakonal virksomhed. Vi har for eksempel valgt at ansætte en femte præst for vores egne midler, og folk, der har brug for diakoni eller andet, kan altid komme til præsten."

Hvad vil I gerne, at jeres sogn skal kendes på?

"Vi vil gerne kendes på, at vi har et godt fungerende menighedsråd og et godt fungerende personale. For det er baggrunden for et velfungerende kirkeliv. Herunder kan man så prioritere. For os har det ikke indbefattet en masse diakoni. Det er faktisk begrænset, hvor meget det har fyldt i debatten i de 21 år, jeg har været formand. Vi har i stedet prioriteret aktiviteter for forskellige målgrupper i sognet. For eksempel en kirkehøjskole, junior- og børneklub, babysalmesang og noget for de ældre. Vi er et sogn med cirka 14.000 mennesker, to kirker og flere skoler, så aktiviteter for børn fylder en del."

Kritikere mener, at kirken mister sin troværdighed, og siger, at der skal være en overensstemmelse mellem det, kirken prædiker, og det, kirken gør. Hvordan vil du vurdere jeres sogns troværdighed?

"Den er god nok, synes jeg. Jeg står fuldt ud inde for, at vores arrangementer har noget med kirkens indhold at gøre. Vores koncerter er ofte med kirkemusik og kirkelige tekster."