Kodak-øjeblikket, der forsvandt

Et eksistentielt syrebad kalder hospitalspræst i ny bog den oplevelse, der venter forældre til for tidligt fødte børn

Tallet for de tidlige fødsler er stigende. Alene de seneste 10 år er 22 procent flere børn hvert år kommet for tidligt til verden. –
Tallet for de tidlige fødsler er stigende. Alene de seneste 10 år er 22 procent flere børn hvert år kommet for tidligt til verden. –. Foto: Flemming Krogh/.

Hvis man er en af de heldige, der ikke allerede er blevet indhentet af det snævre normalitetsbegreb, kan man være forvisset om, at det bider en hidsigt i haserne, så snart en sædcelle har fundet vej til et æg. Alt fra fosterets nakkefold over kvindens udvendige livmoder til sukkerindhold i blodet bliver målt, vejet og indtastet i kurver og diagrammer.

Således kan man hele tiden følge med i, hvilken fraktil man selv og senere barnet befinder sig på, og i den konkurrence er der syv en halv procent af alle danske kvinder og dermed også deres børn der snubler. De føder nemlig før 37. graviditetsuge, hvilket er sundhedsvæsnets definition af for tidlig fødsel.

Tallet for de tidlige fødsler er stigende. Alene de seneste 10 år er 22 procent flere børn hvert år kommet for tidligt til verden. Og selvom langt de fleste af de bittesmå børn klarer sig udmærket, dog ofte med mindre og usynlige senfølger, så er og bliver det en helt anderledes måde at blive mor og far på.

LÆS OGSÅ: Utilpasset blandt mennesker

Katrine Wochner fødte selv en søn tre måneder for tidligt i 2003. Hun har nu samlet en håndfuld stærke fortællinger fra mødre og en enkelt far til for tidligt fødte børn samt en række mere forudsigelige ekspertudsagn i Når du er mor til et for tidligt født barn, der burde være fast pensum ved kuvøserne rundt omkring på landets neonatal-afdelinger. Til de nybagte forældre, naturligvis, men også til familie og venner. De har nemlig ifølge bogens medvirkende en tendens til at bagatellisere og affærdige angst, frygt og eventuelle senfølger, så snart der kan fremvises billeder af almindelige børn, der ikke længere ligger i blåt lys med sonde i næsen og elektroder på brystet.

Når man fejler, skylder man, siger en af mødrene, der mener, at hun skylder sine for tidligt fødte tvillinger alt, fordi hun ikke kunne holde på dem. Hendes følelse af utilstrækkelighed og manglende tillid til egne evner og at der således skal kompenseres i det uendelige er ifølge bogens eksperter karakteristisk.

Det er forældrenes stemmer, man husker efter endt læsning: deres ærlige og personlige beretninger om forfærdelse i stedet for forelskelse i mødet med deres nyfødte barn, om Kodak-øjeblikket og forestillingen om det perfekte liv, der forsvandt, og om et sorg-hierarki, der placerer dem lavt i forhold til forældre til for tidligt fødte børn med store handicap eller med børn, der dør men højt i forhold til venner og bekendtes buttede, lyserøde normalbabyer.

Eksperterne fremstår mere redundante og mindre prægnante, dog med Rigshospitalets hospitalspræst Henning Nabe-Nielsen som undtagelsen. Han forsøger at sætte ord på meningsløsheden ved lidelsen, ved tilstedeværelsen af det ubetinget onde, som en for tidlig fødsel er, hvilket måske kan fratage navnlig mødrene skyld og ansvar. Og ikke mindst på den distance, der ofte står i stedet for den forventede tilknytning, når man føder for tidligt, fordi man er bange for at give sig hen for siden hen at miste.