Efter 18 års pres: Ældre får nemmere ved at styre økonomien

Efter at Ældre Sagen siden 1996 har presset på, er det blevet til et lovforslag: De danske pensionister skal ligestilles med de erhvervsaktive i forhold til forskudsopgørelse og pension, så de ikke bliver snydt

Et nyt lovforslag vil gøre det nemmere for landets pensionister at få hold på økonomien
Et nyt lovforslag vil gøre det nemmere for landets pensionister at få hold på økonomien. Foto: Henrik Sørensen/ Denmark.

Danske pensionister skal ikke længere bøvle med hverken forskudsopgørelsen eller pensionsmeddelelsen for potentielt at blive snydt for at få det rette beløb i pension eller boligstøtte fra Udbetaling Danmark

Det er essensen af det lovforslag, Socialministeriet har udarbejdet, der betyder, at reglerne forenkles fra 2015, så der indføres en årsopgørelse for folke- og førtidspension og boligstøtte, der ligner den, vi i forvejen modtager fra skat bortset fra at det her drejer sig om penge, det offentlige betaler til borgeren og ikke omvendt.
Lovændringen glæder Claus Blendstrup, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Vi har igennem årene ment, at det var uretfærdigt og underligt, at reglerne skulle være anderledes, når pensionisterne skulle have penge fra det offentlige, end når vi skal aflevere dem til skat, så det er bestemt positivt, at reglerne er blevet ændret, siger han.

LÆS OGSÅ: Ældre borgere svigtes

Siden 1996 har Ældre Sagen kæmpet for, at pensionen skal beregnes på grundlag af den faktiske indkomst, ikke på grundlag af en forventet indkomst, der ofte viser sig at være forkert. Hidtil har pensionister skulle indberette ændringer i indkomsten til kommune og siden 1. marts 2014 til Udbetaling Danmark, men fremover behøver de ikke bekymre sig om at indsende oplysninger til Udbetaling Danmark.

For det kan være en kompliceret affære, og det er der ingen grund til, at det skal være, når nu SKAT selv ligger inde med de nødvendige oplysninger, siger Claus Blendstrup.

Vi mener, at mange pensionister er blevet snydt, for det er ikke alle, der eksempelvis er opmærksomme på, at de skal have en højere folkepension, når ratepensionen hører op. Og tidligere har det været sådan, at man ikke kunne udbedre fejlen, hvis man opdagede den senere end efter seks måneder.

Trods lovændringen er Claus Blendstrup og Ældre Sagen ikke fuldt ud tilfredse. Der er stadig knaster i loven, mener han.

Hvorfor man ikke også efterregulere varmetillægget og ældrechecken, forstår vi ikke. Det betyder nemlig, at de ældre med de laveste indkomster ikke vil blive omfattet af lovændringen, og man kunne godt have en mistanke om, at det var den gruppe ældre, der var mindst opmærksomme på ændringerne og reglerne i det hele taget.