Den tyrkiske opiumsby satser på wellness-turister

På den anatolske højslette ligger opiumsbyen med det sorte slot

I baggrunden Ulu Camii, den store moské. Til højre det nuværende sufimuseum, hvor man blandt andet kan se panoramaer fra dervishmunkenes liv. – Begge fotos: Gunilla Heick.
I baggrunden Ulu Camii, den store moské. Til højre det nuværende sufimuseum, hvor man blandt andet kan se panoramaer fra dervishmunkenes liv. – Begge fotos: Gunilla Heick. Foto: Picasa.

Afyon i det vestlige Anatolien ligner noget fra en eventyrbog. En fortryllende by med skæve gamle huse. Lige bag ved dem ligger en enorm klippe med en borg øverst oppe. Byens fulde navn gør ikke billedet mindre magisk: Afyonkarahisar betyder Opiumsbyen med det sorte slot.

Den store klippe er af vulkansk oprindelse. Borgen på toppen er blevet betragtet som et helligt sted af de mange forskellige civilisationer, der op gennem historien har levet her blandt andre hittitter, hellenere, romere og byzantinere.

I dag ligger borgen som et fata morgana højt på klippen. Busser kan ikke køre derop, så turister med begrænset tid må nøjes med at betragte den nede fra byen og fantasere om de drabelige slag, der er udkæmpet deroppe i gamle dage.

LÆS OGSÅ: Tre kulturer i samme by

Borgen på klippen blev erob-ret af Alexander den Store cirka 330 f.Kr., og byen fik navnet Nikopolis, sejrsbyen. Senere kom seldjukerne og gav den navnet Kara Hissar, det sorte slot.

Tillægget Afyon, der betyder opium eller valmue, hænger sammen med, at byen tidligere var et vigtigt centrum for opiumshandel. Allerede for mere end 2000 år siden dyrkede man valmuer til opiumsfremstilling her på den anatolske slette.

Produktionen af opium fortsatte i stor stil helt frem til slutningen af 1960erne, da markerne efter et massivt pres fra hovedsageligt USA blev brændt.

Nu dyrkes der valmuer under striks opsyn og i begrænset omfang, først og fremmest til at udvinde morfin af. Som turist ser man ikke noget til den tidligere så blomstrende indtægtskilde. Et af spahotellerne uden for Afyon har dog en Opium Bar nok mest som erindring om byens historie.

Afyons vigtigste seværdighed, som besøgende straks får forevist, er Ulu Camii, den store moské med 40 træsøjler, alle med forskellig ornamentering. Moskéen opførtes omkring år 1270, uden at der blev brugt et eneste søm.

Inde i moskéen står nogle kæmpestore kister, betrukket med grønt, gulddekoreret fløjl. Farven grøn er islams hellige farve. Den stamme, som profeten Muhammed tilhørte, havde nemlig et grønt banner.

I kisterne hviler børnebørn af den berømte sufiske poet Mevlana Celaleddin Rumi (1207-1273). Sufismen er islams mystiske gren, i Tyrkiet kendt for sine hvirvlende dervisher. Gennem de lange dansehvirvler kom dervisherne i religiøs trance.

Ved siden af moskéen ligger et museum, hvor besøgende kan se panoramaer fra dervishmunkenes liv. Oprindeligt lå her et sufisk Mevlevi-center, grundlagt i 1200-tallet som et af de første i landet. Efter flere ildebrande nedbrændte det slutteligt i 1902, men blev senere genopført. I 2008 afsluttedes den endelige restaurering, og stedet blev åbnet som museum.

Tyrkiets mest berømte sufi-helligdom findes i øvrigt i den 7000 år gamle by Konya, ikke langt fra Afyon. Hertil kommer pilgrimme langvejs fra for at se kisterne med de jordiske rester af Mevlana selv og hans søn, Sultan Veled.

Det, Afyon nu bliver mere og mere kendt for, er de varme kilder omkring byen. Det ene hotel efter det andet skyder op og lokker med spa, wellness og fysioterapeutiske behandlinger. Det varme kildevand er fyldt med mineraler, der er gode imod mange slags dårligdomme, for eksempel reumatiske og neurologiske sygdomme, hud- og luftvejsproblemer.

Er man på tyrkisk spahotel må man selvfølgelig også prøve hammamen. Her kan man blive smurt ind med sæbeskum og skrubbet med en grov handske på traditionel vis. Bagefter følger langsom skylning i rigelige mængder varmt vand. Resultatet er et lyserødt, næsten genfødt menneske.

Personalet på hotellerne kan kun få engelske ord, noget der er gennemgående for hele regionen. Man vil gerne have udenlandske turister, men det halter gevaldigt med sprogkundskaberne. Dog, med tegnsprog og fagter kommer turisten selvfølgelig et stykke på vej.

0Stemningen i den gamle bydel er næsten magisk. Højt oppe på klippen ligger borgen, der gennem et par årtusinder og endnu flere civilisationer har været byens fæstningsværk og vartegn.
0Stemningen i den gamle bydel er næsten magisk. Højt oppe på klippen ligger borgen, der gennem et par årtusinder og endnu flere civilisationer har været byens fæstningsværk og vartegn. Foto: Picasa