Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Køb en vare - støt en sag til din ven.
Køb en vare - støt en sag
De humanitære organisationer udfolder i disse år stor kreativitet i indsamlingsarbejdet. En af tendenserne er, at givere gerne vil have en vare til gengæld for bidraget
På computerskærmen viser sig en glad, buttet julemand med røde æblekinder og sækken fuld af legetøj. Ved siden af står sloganet: "Skriv til julemanden og få opfyldt dit julegaveønske".
Lodtrækningen om julegaver til fem udvalgte danskere er blot ét af mange tiltag på internet-hjemmesiden engodsag.dk, som skal medvirke til, at de humanitære organisationer får flere penge i kassen, samtidig med at den enkelte dansker får sine egne forbrugsønsker opfyldt.
Hjemmesiden, som har eksisteret et års tid, samarbejder med 249 butikker og 76 humanitære organisationer. Ideen er, at butikkerne får kunder mod til gengæld at give en procentdel af indtjeningen til velgørenhed, forklarer den ene af engodsag.dk's stiftere, Jonathan Løw:
– Vi har givet den politiske forbruger et effektivt værktøj på internet. Det særlige ved vores system er, at det ikke er forbrugeren selv, men butikken, der skal have ekstra penge op af lommen, og det tiltaler danskerne. Butikkens fordel er på den anden side, at den kun betaler til velgørenhed, når den samtidig får en kunde, som køber en vare.
Annonce
Jonathan Løw og hans makker Mads Ellegaard fik ideen til engodsag.dk for nogle år siden. Han oplyser, at systemet med at kombinere såkaldt e-handel med indsamling for alvor slog igennem i kølvandet på tsunami-katastrofen i Asien for knap et år siden. Foreløbig er det dog kun lykkedes at samle 400.000 kroner ind til de 76 organisationer. Nu har makkerparret netop lanceret et særligt computerprogram, som den enkelte forbruger kan installere. Med "Det gode program" er det muligt at foretage sine køb over internet og ved hvert køb bestemme, hvilken organisation butikken skal give penge til. Har man for eksempel en kræftramt slægtning, kan man købe sig en rejse eller en bog over nettet og bestemme, at rejsebureauet eller boghandelen skal støtte Kræftens Bekæmpelse.
Lodtrækningen om julegaver til fem udvalgte danskere er blot ét af mange tiltag på internet-hjemmesiden engodsag.dk, som skal medvirke til, at de humanitære organisationer får flere penge i kassen, samtidig med at den enkelte dansker får sine egne forbrugsønsker opfyldt.
Hjemmesiden, som har eksisteret et års tid, samarbejder med 249 butikker og 76 humanitære organisationer. Ideen er, at butikkerne får kunder mod til gengæld at give en procentdel af indtjeningen til velgørenhed, forklarer den ene af engodsag.dk's stiftere, Jonathan Løw:
– Vi har givet den politiske forbruger et effektivt værktøj på internet. Det særlige ved vores system er, at det ikke er forbrugeren selv, men butikken, der skal have ekstra penge op af lommen, og det tiltaler danskerne. Butikkens fordel er på den anden side, at den kun betaler til velgørenhed, når den samtidig får en kunde, som køber en vare.
Mads P. Sørensen er idehistoriker, leder af afdelingen "Højskolen for Politik" på Esbjerg Højskole samt forfatter til debatbogen "Den politiske forbruger". Han vurderer, at mulighederne for på denne måde at lade danskerne kombinere personligt forbrug med et politisk eller humanitært engagement langtfra er udtømt.
– Som forbruger tænker man først og fremmest på sig selv. Men mange vil være tiltalt af oven i tilfredsstillelsen af egne behov at kunne gøre noget altruistisk. Ingen køber Max Havelaar udelukkende for at støtte bønder i Latinamerika. Det er kaffetørsten, der udløser forbruget, men når forbruget er besluttet, kan den gode sag og den gode historie være med til at påvirke valget, forklarer han.
Ellen Smidt-Nielsen er fundraising-chef hos Red Barnet. Hun er enig i, at kombinationen af handel, velgørenhed og en god historie vinder stadig mere frem. Men hun konstaterer, at det blot er en blandt mange veje til at give penge til et godt formål. Danskernes vilje til at give er ikke betinget af, at de får noget i hånden selv:
– Vi ser den tiltagende handel som en del af en generelt øget mobilisering, som også omfatter sponsorater, fadderskaber og almindelige donationer uden modydelse.
Red Barnet får jævnligt henvendelser fra firmaer, der gerne vil samarbejde med organisationen om handel og velgørenhed. Inden et eventuelt samarbejde indledes, foretager Red Barnet dog en rutinemæssig "etisk screening" af samarbejdspartneren.
– Hvis det er virksomheder, hvis værdier er i overensstemmelse med vores, har vi ikke noget imod et samarbejde. Men vi siger nej, hvis virksomhederne for eksempel ikke overholder almindelige faglige retningslinjer, hvis de producerer tobak, våben eller pornografi, eller hvis de som led i deres markedsføring udstiller børn og unge på en måde, som strider mod vores værdier, siger Ellen Smidt-Nielsen.
Et samarbejde om salg, som Red Barnet sagtens har kunnet sige god for, hedder "Kunst redder børn" og går ud på, at en række kunstnere fremstiller en serie nummererede og signerede litografier, som sælges til private eller virksomheder. I samarbejdet indgår kunstgalleriet Rasmus og en række banker samlet i det såkaldte BM-samarbejde, som er med til at betale gildet. Overskuddet fra salget af litografierne samt nogle kunstkort og kalendere, som gengiver de samme moriver, går ubeskåret til Red Barnets arbejde.
Red Barnet er også en af de organisationer, som samarbejder med engodsag.dk, men organisationen betoner, at indsamlingen via internet-handel kun udgør et lille supplement til Red Barnets samlede aktiviteter, og at organisationen altid vil foretrække at modtage et direkte bidrag.
Folkekirkens Nødhjælp er ikke en af de 76 organisationer tilknyttet engodsag.dk. Ifølge informationschef Thomas Ravn-Pedersen er der i øjeblikket mange ideer i omløb til, hvordan den danske forbruger kan bidrage til den gode sag og samtidig få noget til gengæld, og netop denne har Folkekirkens Nødhjælp valgt fra.
– I dette tilfælde har vi valgt at bruge vores kræfter andre steder. Men vi har ikke nogen problemer med at kombinere indsamling med en form for salg, så længe det kommercielle ikke overskygger det humanitære, siger Thomas Ravn-Pedersen.
Han understreger dog, at de mange nye salgs-tiltag ikke ændrer ved, at raslebøssen, girokortet og betalingsservice-tilmeldingen fortsat er det, der skaffer de store penge til nødhjælp:
– Hvis nogle tror, det er for gammeldags at stå på gaden og møde mennesker direkte, tager de fejl. Vores erfaring er, at giverne gerne vil have mulighed for at stille spørgsmål til et levende menneske. Alene gennem tilstedeværelse på gaden og oprettelse af betalingsservice har vi skaffet 30.000 nye givere.
Som eksempler på brugbare "noget for noget"-ordninger nævner Thomas Ravn-Pedersen, at Folkekirkens Nødhjælp sælger smukt forarbejdede duge fremstillet af tsunami-ofre fra Sri Lanka og ikoner malet af russiske narkomaner, som organisationen arbejder med at hjælpe. Via samarbejde med firmaet Buy Aid er Folkekirkens Nødhjælp også med til at sælge blandt andet kaffe, papir og drikkevand til virksomheder som led i finansieringen af sit hjælpearbejde.
Som omtalt på forsiden har firmaet Buy Aid siden sin spæde start i 1996 vokset sig til et større foretagende med en omsætning på 100 millioner kroner og aktiviteter i snart syv lande. Ifølge medstifter af Buy Aid Michael Meurs-Gerken sælges varerne til markedspriser. Men det er alligevel muligt for Buy Aid at levere 10 procent af indtjeningen på hver enkelt vare til humanitære organisationer, idet firmaet kan købe stort ind.
Ikke alle samarbejdspartere er dog tilfredse med Buy Aid, og Red Barnet har således netop opsagt samarbejdet med Buy Aid med den begrundelse, at kunderne ofte er i tvivl om, hvem der er afsender på salget af kontorartikler. Nogle kunder har fejlagtigt troet, at Red Barnet forestod salget – og at hele overskuddet derfor ville gå til Red Barnet.
Folkekirkens Nødhjælp er derimod fortsat kunder hos Buy Aid, oplyser informationschef Thomas Ravn-Pedersen:
– Det er dejligt med en vind-vind-situation, hvor alle er glade. Men kombinationen af salg og velgørenhed må aldrig kamme over og blive for smart eller sende modsatrettede signaler, siger han.
Som eksempel på det sidste nævner han, at Folkekirkens Nødhjælp for nogen tid siden fik en henvendelse fra et firma, der ville tilbyde at sælge dørmåtter til butikker med organisationens logo på. Dette ville skaffe Folkekirkens Nødhjælp ekstra synlighed for en billig penge, vurderede firmaet.
– Vi mente ikke, det ville harmonere specielt godt med de signaler, vi gerne vil sende, at folk skulle tørre deres beskidte fødder i vores logo, konstaterer informationschefen, og tilføjer.
– Et andet eksempel er, at en populær indsamlingsform i USA går ud på, at giveren får en middag på et dyrt hotel, hvorefter profitten går til et godt formål. Men det vil efter min mening ikke fungere, at man samler ind til at bekæmpe sult i den tredje verden ved selv at mæske sig i en syv-retters luksusmiddag.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 5 |
Sv. Den videnskabelige... |
Anja
4 min. siden |
| 3 |
Sv. Afkristning er den egentlige... |
Nederby...
3 timer siden |
| 8 |
Fostre, der lever efter... |
K.L
4 timer siden |
| 3 |
Det er vel "bedre", |
Kirsten
4 timer siden |
| 1 |
Menighedsrådsfor mand: Jeg... |
E.
6 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
