Litteratur blander sig med kunst

Virginia Woolf er en af dem, der inspirerer kunsteren Jesper Christiansen. Han er aktuel med udstillingen Go Back på Holstebro Kunstmuseum

Museet råder gæsterne til at afsætte god tid til udstillingen, der omfatter 80 store malerier plus tegninger, genstande og ting fra kunstnerens barndom. Her ses ”Mr. Stephen’s Library”. – Foto fra udstillingen.
Museet råder gæsterne til at afsætte god tid til udstillingen, der omfatter 80 store malerier plus tegninger, genstande og ting fra kunstnerens barndom. Her ses ”Mr. Stephen’s Library”. – Foto fra udstillingen.

Billedkunstneren Jesper Christiansen kan rent faktisk ikke bruge en GPS eller læse et kort. Han er totalt blottet for rumfornemmelse, men maler alligevel det ene rum efter det andet og gør det så intenst, at forfatteren og kunstkritikeren Henrik Wivel kalder ham en kunstnerisk kartograf. Christiansens billeder er kort, man kan finde vej med eller blive væk med, siger Wivel.

Frem til den 18. maj kan publikum selv forsøge at finde vej i Jesper Christiansens univers på Holstebro Kunstmuseum. Her er der netop åbnet en stor, retrospektiv udstilling med værker fra de seneste 30 år af kunstnerens liv.

Udstillingen, som hedder Go Back, har tidligere været vist på Brandts i Odense, hvor den blev et tilløbsstykke, der tiltrak ikke mindre end 17.000 gæster. Jesper Christiansen fik usædvanligt flotte anmeldelser, og en enkelt avis kaldte ligefrem udstillingen for hans gennembrud.

Med over 300 gæster til ferniseringen forleden kom udstillingen også godt fra start i Holstebro. Her fylder udstillingen to etager i museets nye Færch-fløj, og gæster tilrådes at afsætte god tid. Der er 80 store malerier plus tegninger, genstande og ting fra kunstnerens barndom.

LÆS OGSÅ:  Mangfoldig litteratur er på vej

Jesper Christiansen er en utrolig flittig maler, som elsker sit arbejde. Hvis man vækker ham klokken tre om natten og stikker ham en pensel i hånden, kan han male, hævder han selv. Når han begynder på et nyt maleri, aner han ikke, hvad det skal blive til, og hvis han ikke er tilfreds, maler han over. Han laver aldrig skitser og ved aldrig på forhånd, hvad billedet skal forestille. Alle hans ting er improviserede og er på den måde tættere på jazzmusik end klassisk musik.

Alle mine billeder starter i et nulpunkt og er helt abstrakte, men bliver efterhånden mere og mere konkrete. De kommer til at handle om noget, som er meget privat eller handler om en anden persons privatsfære. Mine billeder er i princippet abstrakte, men de forestiller bare noget, siger han.

Jesper Christiansen arbejder i et meget lille atelier og kan godt have en halv snes store malerier i gang på samme tid. Da han for tre år siden malede en serie på ni store billeder over Virginia Woolfs roman Til Fyret fra 1927, flyttede han næsten bogstaveligt ind i Virgina Woolfs hus. Hans billeder kan ses både på afstand og meget tæt på. De har en overvældende detaljerigdom, og selv foretrækker han at få dem udstillet i meget små rum, som tvinger publikum til nærkontakt.

I Holstebro blev udstillingen åbnet af Henrik Wivel, der tog udgangspunkt i Jesper Christiansens udsmykning fra 2009 af vestibulen i Frederik VIIIs palæ på Amalienborg i København.

Her har han skabt et verdenskort i skiftende størrelsesforhold, som refererer til kronprinsparrets liv. Her optræder Danmark, Tasmanien og Grønland, og indlejret som et mønster er der tillige en planinddeling over rummene i palæet.

Både kronprinsesseMarys og kronprins Frederiks nære og fjerne verden er kortlagt. Det ene kort ligger inde i det andet, og måske er der oven i købet også et hemmeligt kort, og det er meget typisk for Jesper Christiansen. Der er risiko for at fortabe sig i detaljen eller blive helt væk i sig selv, og det gælder ikke kun beskueren, men også kunstneren selv.

Dybest set er det ikke alene en risiko, men også en frigørende og forløsende strategi. Det er jo simpelthen det, kunst handler om: at fascineres, frigøres, fortabes og forløses. På vores rejse gennem livet kan vi hvis vi vil og tør det bruge kunstnerens kort til at finde vej og til at fare vild og blive væk. Kunstneren går selv foran og bliver en slags stifinder i sit eget og potentielt også i vores liv, sagde Henrik Wivel.