På lidt længere sigt er det en farligere verden, der tegner sig efter Ruslands de facto-invasion af Krim-halvøen. Det mener flere eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.
Det er en helt ny sikkerhedspolitisk situation, der er ved at tegne sig på EUs østflanke, siger professor Neil Melvin, leder af Afdelingen for Væbnet Konflikt og Konfliktstyring ved Det Internationale Fredsforskningsinstitut i Stockholm, SIPRI.
To konkurrerende værdisystemer, Europas og Ruslands, vil stå over for hinanden, supplerer ruslands-ekspert og lektor ved Københavns Universitet Flemming Splidsboel.
I modsætning til 2008, da Rusland invaderede Geor-gien, var det i går ved redaktionens slutning ikke kommet til regulære kampe i Ukraine, og det forsøges fortsat at nå frem til en politisk og diplomatisk løsning. Ikke desto mindre er det en helt ny verden, der er ved at tage form på Krim-halvøen, mener Neil Melvin.
LÆS OGSÅ: Magtspillet om Krim tager en uventet drejning
Hele EUs hidtidige politik i forhold til Rusland og de østlige nabolande siden 1990erne, baseret på samarbejde med Rusland og potentiel udvidelse mod øst, er eksploderet. Det, vi har set først i Georgien og nu i Ukraine, kan potentielt udspille sig i andre nabolande som for eksempel Moldova, og vi kan risikere voksende spændinger mellem europæiske og russiske interesser. Det er ikke en ny kold krig, men en slags kold fred, vi vil opleve, siger Neil Melvin.
Også Flemming Splidsboel identificerer en ny ideologisk deling af Europa i kølvandet på Krim-krisen. Et værdiskel, der afløser det 20. århundredes modsætning mellem kommunisme og liberalisme.
To normative centre vil stå over for hinanden. På den ene side har vi EU, der siden 1990erne har forsøgt at udbrede vestligt demokrati og menneskerettighedsværdier til Østeuropa og videre til Kaukasus. Over for det har vi et alternativt normativt centrum med Rusland og Vladimir Putin, der siger, at vi har også demokrati, men et andet demokrati, som Vesten ikke har ret til at kritisere. Det er et demokrati, der kombinerer en økonomisk liberalisme med et autoritært styre, centralisme og tro på statens økonomiske rolle. Et demokrati, hvor fællesskabets interesser står over individets, og som også er mere spirituelt orienteret end det rationalistiske Europa, siger Flemming Splidsboel.
Det sætter en stopper for EUs forsøg på at udbrede vestlige værdier. Og så længe EU holder sig fra udvidelsesplaner mod øst, og både EU og Rusland holder sig inden for deres egen indflydelsessfære, er konfliktpotentialet under kontrol.
Men problemet opstår i lande, der grænser op til EU, og som er internt splittede mellem Vesten og Rusland, og det var netop det, vi så i Ukraine. Det kan være tilfældet i andre lande, som Moldova, eller eventuelt i det autoritære Hviderusland, selvom EU formentlig har opgivet dette land. Men der er også potentiale for, at de russiske værdier kan sive ind i EU via lande som for eksempel Bulgarien eller Ungarn, hvor vi allerede ser Orban-regeringen udfordre vestlige demokratiske standarder, siger Flemming Splidsboel.
Han forudser, at Rusland på den globale scene vil stille sig i spidsen for en ny koali-tion af lande, herunder Kina og de øvrige vækstlande, Brasilien, Indien og Sydafrika, de såkaldte BRICS-lande.
Det internationale spil vil blive langt mere kompliceret. Vi går ind i en verden, hvor BRICS i højere grad vil sætte deres egen dagsorden og blokere for løsninger, der ikke passer dem, mener Flemming Splidsboel.
En konsekvens af den nye situation, påpeger Neil Melvin, vil være, at USA igen vil begynde at interessere sig for europæisk sikkerhedspolitik, ligesom i tiden før Berlin-murens fald.
USA har siden vendt interessen mod især Asien og Stillehavsregionen og forventet, at EU tog ansvar for sin egen nærregion. Det har EU ikke været i stand til, og vi ser også nu, at EU er en papir-tiger, der ikke magter at bli-ve enige om for eksempel sanktioner mod Rusland. USA vil vende tilbage, og man kan også forvente, at Nato, som har holdt lav profil under krisen i Ukraine for ikke at sende signaler om en optrapning, på lidt længere sigt vil være en del af den nye proces, siger Neil Melvin.