Putin er en gåde, Vesten prøver at løse

Den russiske præsident har aldrig lagt skjul på sine ambitioner på Rusland vegne. Hans politik er velovervejet

Den russiske præsident, Vladimir Putin, besøgte i går De Paralympiske Lege i Sotji ikke langt fra den omstridte Krim-halvø. –
Den russiske præsident, Vladimir Putin, besøgte i går De Paralympiske Lege i Sotji ikke langt fra den omstridte Krim-halvø. –. Foto: Aleksej Nikolskij/RIa Novosti/.

Jeg kommer fra en almindelig familie, og det er også sådan, jeg har levet meget længe, næsten hele mit liv. Jeg har levet som en gennemsnitlig, normal person, og jeg har altid holdt fast ved den forbindelse, siger den russiske præsident om sig selv på sin personlige hjemmeside.

Hjemmesiden sigter tydeligvis mod at fremstille Putin som en jævn russer, en mand af folket, som tilfældigvis ender som præsident. En opgave, han har taget på sig med ydmyghed og for at tjene landet. Med hans egne ord:

Jeg betragter det som min hellige pligt at forene det russiske folk, at samle indbyggerne om klare mål og opgaver, og hver eneste dag og hvert eneste minut huske på, at vi har ét fædreland, ét folk og én fremtid.

Krisen om Krim og Ukraine ses af de fleste Ruslandskendere som endnu et eksempel på, hvordan Putin er drevet af ambitionen om at fastholde og gerne øge Ruslands storhed og internationale betydning. Nogle går så vidt som til at mene, at Putins mål er at genskabe Ruslands historiske grænser, herunder den russisk-ortodokse kirkes indflydelse inden for samme.

LÆS OGSÅ: Putin overvejer kontaktgruppe

Jevgenia Albats, russisk journalist og forfatter til bogen KGB: The State within a State (KBG: Staten i en stat) har tidligere forklaret til den amerikanske dokumentar-tv-kanal Frontline, hvordan Putins baggrund som efterretningsofficer spiller en rolle, fordi han som KGB-officer er blevet trænet til at sætte staten over alt andet.

Vi har et udtryk på russisk, derzhavnik. Det betyder dem, der tror på den russiske storhed, på den russiske imperialistiske ambition om at være et stort imperium. Den var den mentalitet, der blev trænet og udviklet i KGB. For Putin, såvel som for mange af dem, der arbejdede i KGB, kommer staten altid først, sagde Jevgania Albats.

Alt andet demokratiske institutioner, personlige rettigheder, personlig frihed, individualitet, menneskerettigheder alt andet kommer bagefter. Derfor er jeg bange for, at hvis ambitionen om at skabe en stærk russisk stat kræver af Putin, at han skal ødelægge demokratiske institutioner, vil han ikke betænke sig to gange, før han gør det.

Uanset, hvor stærkt Putin føler for Rusland, og hvor storladent han kan finde på at udtrykke sig, skal man dog ikke underkende den russiske præsidents pragmatiske tilgang til politik, fremhæver folk, der har fulgt Putins karriere.

Folk i Vesten tror, at Putin er irrationel eller gal. Men han er faktisk temmelig rationel inden for sin egen logik og meget velforberedt, siger Andrej Illarionov, en tidligere rådgiver af Putin, som nu er en af hans skarpeste kritikere, til den amerikanske avis Financial Times.

Ruslan Pukhov, direktør for Center for Analyse og Teknologi i Moskva, er enig. Han skrev for nogle dage siden i en kommentar til konflikten om Ukraine:

Hr. Putin er en langt mere fremsynet og koldblodig beregner (end Vesten går ud fra, red.).

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har i den forgangne uge brugt flere timer på at tale i telefon med præsident Putin, tilsyneladende uden noget konkret resultat. Men tiden er ikke spildt, siger embedsfolk i Det Hvide Hus til avisen The Washington Post. Det er altid umagen værd at tale med Putin. Han siger, hvad han mener, og undertiden viser det sig, at han rent faktisk har overvejet noget af det, der er blevet sagt, selvom samtalen umiddelbart ikke synes at føre nogen steder hen.

Obama selv har rost Putin for ikke at spilde tiden med udenomssnak eller høflighedsfraser.

Jeg siger til ham, hvad jeg er dybt uenig i og han gør det samme.

Som Obama er Putin uddannet jurist, og han gør selv et stort nummer ud af, at han ønsker at handle i overensstemmelse med loven.

Jeg har personligt altid været en fortaler for, at man skal agere i overensstemmelse med international ret, sagde Putin i sidste uge på et pressemøde.

Den amerikansk-russiske journalist Anna Arutunyan udgav for et par år siden bogen Mystikken om Putin. Dens centrale pointe er, at det ikke er Putin, der er specielt enevældig anlagt. Hans rolle som stærk mand er derimod det næsten logiske produkt af den russiske samfundsopbygning, som den har set ud i århundreder med stærke feudale elementer.