Den store aflange valgplakat, som er sat op før folkeafstemningen på Krim på søndag, er ikke til at misforstå.
Den højre side viser halv-øen malet i friske russiske farver hvidt, blåt og rødt. Den venstre viser Krim som en rød-tåget ø med pigtråd og et stort nazisymbol i midten.
Den 16. marts skal vi vælge, lyder teksten.
Mindre end tre uger efter at bevæbnede mænd stormede Krims lokalparlament og indsatte en prorussisk regering, er vælgerne på vej til en folkeafstemning, som vil munde ud i, at Rusland annekterer den ukrainske halvø.
Det er i realiteten afgjort på forhånd, hvad udfaldet af afstemningen bliver, men halvøens nye myndigheder, der støttes af mange tusinde russiske soldater, mener, at folkeafstemningen er lovlig.
Alle vælgere på Krim vil være i stand til at gøre deres indflydelse gældende på demokratisk vis, fortæller vicepremierminister Rustam Temirgalijev.
Vi er sikre på, at Den Russiske Føderation vil acceptere os som et af dens medlemmer efter resultatet, siger han.
Arbejdere, som er beskæftiget af det nye styre på Krim, har haft travlt med at sætte valgplakater op, der opfordrer vælgerne til at stemme.
LÆS OGSÅ: Putin er en gåde, Vesten prøver at løse
Mange af dem har det samme budskab som nazi-plakaten, at faren kommer fra fascisterne i Kijev og andre områder af Ukraine. Det er den måde, de ukrainske demonstranter, som fordrev den prorussiske præsident Viktor Janukovitj tidligere i år, omtales på.
Der er ingen tegn på en organiseret kampagne mod folkeafstemningen. Lederne for minoritetsbefolkningen tatarerne, der udgør mellem 12 og 15 procent af Krims indbyggere, har opfordret til boykot, mens folk, der støtter den nye regering i Ukraine, holder lav profil.
Der er overhovedet ikke nogen grund til at stemme søndag. Denne folkeafstemning er ikke seriøs og et fuldstændig ulovligt forsøg på at retfærdiggøre besættelsen, mener Jevgenij, en 52-årig aktivist, som støtter den pro-europæiske bevægelse Euromaidan.
Jevgenij vil ikke sige sit efternavn. Han mener, at mange af dem, der støtter tilslutning til Rusland, lever i en falsk forventning om en økonomisk optur, men også rent ud er bange.
De ønsker i virkeligheden ikke at være en del af Rusland. Vi holdes besat, folk er bange, så selvfølgelig er det, hvad de siger, de ønsker.
Myndighederne gør alt for at få det til at ligne en lovlig folkeafstemning. Der er 1200 valgsteder, og 1,5 millioner er stemmeberettigede. Resultatet vil være gyldigt, hvis over 50 procent stemmer.
Eksperter afviser, at et ordentligt demokratisk valg kan afvikles på så kort tid.
Ingen foregiver, at dette er et demokratisk valg, siger russeren Keir Giles, sikkerhedsekspert ved tænketanken Chatham House i London:
Det ville fordre, at vælgerne kunne stemme på at bevare status quo at Krim fortsat er underlagt ukrainsk styre. Det kan de ikke i denne folkeafstemning.