Hvad er forårsjævndøgn? Mange vil formentlig svare: Tidspunktet, hvor dag og nat er lige lange, og dagen, der markerer, at vi går mod lysere tider.
Sidste del er rigtig, men ikke den første, for så ville forårsjævndøgn ikke være i dag, men tirsdag den 18. marts, hvor døgnet er tættest på at være delt lige med 12 timers nat og 12 timers dag, forklarer Niels Hansen, der er klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.
Da jeg var naturvejleder, sagde jeg også til børnene, at jævndøgn er, når dag og nat er lige lange. Men torsdag, hvor vi siger, det er forårsjævndøgn, er dagen allerede 12 timer og 12 til 13 minutter.
Svaret på, hvorfor vi alligevel kalder dagen i dag forårsjævndøgn, skal ifølge Niels Hansen findes i synet på, hvornår solen står op.
Når solen står op astronomisk set, er der tale om solen som et punkt. Et punkt midt i solen. Men hvis vi står ved stranden en morgen ved solopgang, så siger vi, at solen står op, så snart vi kan se lys ude over havet. Vi venter ikke på, at den midterste del af solen er oppe. Jævndøgn refererer til den midterste del af solen og falder derfor senere, end tidspunktet, hvor nat og dag er lige lange, siger han og fortsætter:
Forårsjævndøgn er fastlagt ud fra en astronomisk betragtning og ikke ud fra en oplevelsesmæssig. Det er derfor, vi siger, at forårsjævndøgn er den 20. og ikke den 18. marts.
Niels Hansen refererer desuden til begrebet horisontalrefraktion.
Det er en brydningseffekt i jordens atmosfære, som forårsager en afbøjning af sollyset på mere end en halv grad i horisonten, hvor luftlaget er tykkest set fra en betragters position. På grund af horisontalrefraktionen ser betragteren på vores breddegrader og omkring jævndøgn solen cirka fire minutter tidligere om morgenen, end den rent astronomisk står op, og tilsvarende fire minutter senere om aftenen, end den rent faktisk går ned, forklarer han.
Forårsjævndøgn bliver også markeret som en årstidsfest. Blandt andet af Bethlehemskirken, en folkekirke i København. For anden gang holder de en fest i det grønne område Søndermarken i København, som finder sted i morgen, fortæller Ole Skjerbæk Madsen, der står for arrangementet med en udendørs gudstjeneste. Han er missionspræst i organisationen Areopagos og hjælpepræst i Bethlehemskirken
I stort set alle religiøse sammenhænge er der en tradition for at følge solens gang, og her er jævndøgn et af de markante tidspunkter. Påsken er for eksempel også indrettet efter jævndøgn. Den falder første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, siger Ole Skjerbæk Madsen.
Arrangementet i morgen lægger vægt på at takke Gud for den skabte jord og er en bøn for den jord, som mennesker også misbruger, forklarer han.
Forårsjævndøgn er desuden interessant, fordi det falder sammen med Mariæ bebudelsesdag den 25. marts, hvor Kristus begynder sit liv i Maria. Den spæde livsbegyndelse knyttes altså sammen med forårsjævndøgn, hvor vi går mod lysere tider, siger han.
Ole Skjerbæk Madsen fortæller endvidere, at festen ved forårsjævndøgn på keltisk hedder Ostara.
Det ord genfinder man i det engelske ord for påske, nemlig easter, og det tyske Ostern. Påskemotivet spiller altså ind i hele årstiden. Vi tænker på Jesu ord om hvedekornet, som lægges i jorden for at dø, men som også bærer meget frugt. Jesus kommer på samme måde til jorden for at dø, men opstår igen. Ved forårsjævndøgn vil vi gerne markere Kristi gerning som skaber og som den, der genindsætter mennesket i det rette forhold til Gud og skaberværket, siger Ole Skjerbæk Madsen om gudstjenesten, der blandt andet indeholder en meditativ vandring og nadver.