Lyset tøver og stjerneglimt er tusinder af år gamle

I 1676 gjorde Ole Rømer den opdagelse, at lysets hastighed ikke er uendelig. Opdagelsen fik stor betydning for vores forståelse af tid og banede vejen for Einsteins relativitetsteori

Danskeren Ole Rømer hører til den eksklusive klasse af videnskabsmænd, som har gjort helt fundamentale opdagelser. I 1676 beskrev han, at lysets hastighed nok er meget høj, men ikke uendelig. –
Danskeren Ole Rømer hører til den eksklusive klasse af videnskabsmænd, som har gjort helt fundamentale opdagelser. I 1676 beskrev han, at lysets hastighed nok er meget høj, men ikke uendelig. –. Foto: .

Journal de Scavans var titlen på verdens første videnskabelige tidsskrift. Det blev udgivet i Paris fra 1665 og frem og havde til formål at opsamle de væsentligste videnskabelige erkendelser i verden. Den 7. december 1676 trykte tidsskriftet en artikel af den danske astronom Ole Rømer, hvor han redegjorde for sine observationer af månen Ios forsvinden og tilsynekomst i forhold til planeten Jupiter. Han havde blandt andet iagttaget, at når Jorden var relativt tæt på Jupiter, var tiden mellem to formørkelser kortere, end når afstanden til Jupiter var større. Lysets tøven kaldte Rømer fænomenet.

Trods offentliggørelsen i det ansete videnskabelige tidsskrift udløste artiklen ingen øjeblikkelig sensation. Men det var intet mindre end en af menneskehedens fundamentale erkendelser, den 31-årige aarhusianer søn af en handelsmand fra Rømø havde gjort.

Indtil da var videnskaben gået ud fra, at lys er momentant, altså bevæger sig med uendelig hastighed. Men Rømer kunne korrigere dette. Lys bevæger sig umådelig hurtigt, men det tøver trods alt. Ifølge Rømers beregninger skulle lys bevæge sig med en hastighed af cirka 227.000 kilometer i sekundet. Dette er siden blevet korrigeret flere gange, og i dag er den eksakte hastighed opgjort til 299.792 kilometer og 458 meter i sekundet.

LÆS OGSÅ: Israels kontraster

Det var ikke kun lyset, der tøvede. Blandt de franske videnskabsmænd, herunder elever af den nyligt afdøde René Descartes, var der en vis skepsis. Men 11 år senere indgik Rømers opdagelse i Isaac Newtons legendariske værk Principia. Og opdagelsen lagde fundamentet for mange senere opdagelser først og fremmest Einsteins endnu mere legendariske relativitetsteori fra 1916.

Lysets hastighed hører til de relativt få naturkonstanter. Overalt i universet, under alle forhold, er lysets hastighed den samme selvom nogle forskere har luftet den teori, at lysets hastighed kan have været en anden umiddelbart efter The Big Bang. Ifølge Einstein kan intet signal eller objekt bringes til en større hastighed end lysets, og lys er helt og aldeles vægtløst.

En anden erkendelse, som kan afledes af Rømers opdagelse, er, at det stjernelys, vi ser på himlen, kan være efterklangen af for længst døde stjerner, hvis lys først når frem til os nu. Den stella nova (nye stjerne), som Tycho Brahe så på himlen i 1572, var skæret af en supernova, som var brændt ud 9000 år tidligere.

Ud over den omtalte artikel, som sikrede Ole Rømer udødelighed inden for naturvidenskaben, skrev han ikke så mange lærde værker. Han var en alsidig videnskabelig, teknisk og administrativ begavelse, der efter studier ved Københavns Universitet opholdt sig i Paris 1672-81 og blandt andet medvirkede til at konstruere springvandene ved slottet i Versailles.

Hjemme i Danmark kom han til at beklæde et utal af embeder, blandt andet professor ved og rektor for Københavns Universitet, direktør for Rundetaarn, politimester, brandmester og borgmester i København samt højesteretsdommer og etatståd. Og han reformerede den danske kalender, som var kommet bagud i forhold til det øvrige Europa, ved at hive de sidste ni dage af februar år 1700 ud af kalenderen og springe frem til den 1. marts. Det er den seneste fundamentale ændring af vores kalender, der har været.

Trods alle de andre gøremål holdt interessen for at studere stjerner ved, og i 1704 fik Ole Rømer opført sit eget observatorium i Vridsløsemagle vest for København. Han døde i 1710.