Hvorfor er en udstilling om religiøs satire relevant nu?
Siden Muhammed-krisen har religionssatire været omdiskuteret, og i dag kender alle Kurt Westergaards tegning, men stort set ingen kender den tradition, den europæiske religionssatire udspringer af. Vi har valgt at fokusere på religionssatirens glemte historie frem for den kendte om eksempelvis Kurt Westergaards tegning. Det har vi gjort for at vise, hvordan religionssatiren har været med til at forme vores europæiske værdier og gjort det muligt at gøre grin med det meste i Europa.
Hvorfor har I primært valgt værker, der karikerer kristne, når den varme kartoffel i dag er karikaturer af islam?
Vi har valgt billeder, der både har en høj kunstnerisk kvalitet og repræsenterer de dominerende tendenser i perioden 1500-1900, fordi dette er den religiøse satires storhedstid. Satiren begyndte, da reformationen og trykpressens opfindelse fik protestanter og katolikker til at latterliggøre hinanden i flyveblade. Satiren kulminerede med millioner af magasiner i 1800-tallet. Udstillingen rummer faktisk et par karikaturer over muslimske gejstlige, og det er en overrepræsentation i forhold til, at satiren stort set altid gik efter de kristne gejstlige.
LÆS OGSÅ: Troens tegninger spiddede de andre
Hvad er den røde tråd i Europas religiøse satire?
Indtil midten af 1600-tallet brugte protestanter og katolikker satiren som propaganda for at vinde de troende over på deres side. I oplysningstiden blev det mere almindeligt at gøre grin med kirken og præstestanden som sådan. Mange udstillede præstestanden som fanatisk, hyklerisk eller korrupt. Således påpegede de, at kirkens virke ikke passede med Jesu lære. Efterhånden kom der flere ateistiske satirikere til, og fra omkring 1870 blev alt latterliggjort også Gud og Jesus.