Stort set hvert gymnasium eller erhvervsskole har en park eller plads i nærheden, hvor køb, salg og rygning af hash finder sted. Op mod 10 procent af danske unge ryger hash i et omfang, der skader deres uddannelse, og ungdomsvejledere anslår, at hashrygning er en medvirkende eller direkte årsag i omkring halvdelen af de tilfælde, hvor en elev falder fra eller bliver smidt ud.
Sådan lyder konklusionen i rapporten Hash som pædagogisk problem, som offentliggøres i dag. Rapporten er udarbejdet af tidligere leder af det statslige Center for Ungdomsforskning Birgitte Simonsen, som nu er selvstændig konsulent.
Hun har besøgt i alt 17 gymnasier, erhvervsskoler og produktionsskoler over hele landet og foretaget grundige interviews med lærere og elever. Rapporten tegner et billede af skoler, der står magtesløse over for unge, som sakker fagligt bagud, fordi de ryger hash.
LÆS OGSÅ: Hash er et skjult problem
Hash er et overset problem i forhold til diskussionen om det høje frafald på uddannelserne. Næsten alle på ungdomsuddannelserne kender til problemet, men meget få ved, hvad de skal gøre. Hash er destruktivt for læringen, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at hvis man ryger mere end en til to gange om ugen, så kan man lige så godt lade være med at gå i skole, siger Birgitte Simonsen.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver sjette elev, der forlader folkeskolen, ikke får en ungdomsuddannelse, primært fordi de falder ud af uddannelser.
Birgitte Simonsen peger på, at skolerne har en meget forskellig strategi over for hash. Nogle bruger kontrol og nultolerance. Andre forsøger at tilbyde hjælp. Men selvom der er flere unge storforbrugere, er det ifølge ungdomsforskeren ikke noget, der tales ret meget om.
Søren Holm er forebyggelseskonsulent ved Rusmiddelcenter Skive og har skrevet en master-afhandling om årsagerne til, at unge generelt skifter holdning til hash fra som 13-årige at anse det for lige så farligt som heroin til som 15-årige at se det som mere i orden end tobak. Han mener, at der i dele af ungdomskulturen sker en normalisering og ligefrem glorificering af hash som et stof, der skaber fællesskab og ligefrem kan løse problemer.
I de seneste 20 år er der sket det, at stoffets tilgængelighed er vokset, ikke kun i det indre København, men også i de små byer uden for Skive. Ligesom hvert lokalt supermarked har sine specialvarer, har hver by sin pusher, siger Søren Holm, som vurderer, at fem procent af de unge i Skive har et dagligt hashforbrug, og at forbruget er stigende blandt ellers velfungerende gymnasieelever.
Professor Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet mener, at der er brug for en øget debat om de uddannelsesmæssige konsekvenser af et stort hashforbrug. Centret offentliggør inden sommerferien en undersøgelse, der viser, at hver tiende elev på nogle erhvervsskoler har et dagligt hashforbrug, og at der er seks gange så mange hasrygere på erhvervsskolerne som i gymnasiet.
Det er vigtigt ikke at lægge for meget i selve stoffet. Hash har en indflydelse ikke mindst på de sårbare unges skolegang. Her kan hash være med til at skubbe til de vanskeligheder, de unge i forvejen har, siger Mads Uffe Pedersen.
Uddannelseschef Michael Jensen fra CPH West, der er erhvervsskole og gymnasium for omkring 4000 unge på Københavns vestegn, tror ikke på, at halvdelen af de frafaldne elever har problemer med hash:
Det lyder som et for højt tal, men jeg er ikke i tvivl om, der er unge, der har problemet, og at det har indflydelse på deres uddannelse. Hash hører ikke hjemme på en erhvervsskole. Vi har som udgangspunkt en nultolerancepolitik. Hvis hashrygning bliver opdaget på skolen, så ryger eleven ud. Samtidig er vores mentorer godt rustet til at spotte problemerne, så elever, der måske er havnet i et misbrug, kan blive henvist til hjælp og fortsætte deres uddannelse. Hash er ikke noget, vi bruger meget tid på at debattere, men vi handler, når vi opdager problemet.