Ifølge den amerikanske regering står der bekæmpelse af fattigdom på dagsordenen, når præsident Barack Obama i dag for først gang møder pave Frans, der i godt et år har været overhoved for verdens katolikker. Men forventningen er, at mødet også kommer til at handle om krisen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten.
Obama er kristen og troende uden at være medlem af noget kirkesamfund i dag, men han vil sikkert fortælle paven om dengang, han havde et af sine første job som socialarbejder for den katolske kirke i et fattigt kvarter i det sydlige Chicago. Som pave Frans gjorde det i Buenos Aires har den amerikanske præsident gået fra dør til dør i slumkvarterer for at hjælpe de mest udsatte. Og Obama har gjort kampen mod fattigdom til en mærkesag for sin regering, senest med forsøget på at få hævet mindstelønnen i USA lige som pave Frans har talt for en fattig kirke, for de fattige.
Der er med andre ord tale om et emne, hvor de to bør kunne finde fælles fodslag trods de værdipolitiske uenigheder, der stadig er mellem Vatikanet og Obama-regeringen i spørgsmål som for eksempel abort, homoseksuelle ægteskaber og den aktuelle debat om retten til prævention i præsidentens sundhedsreform.
LÆS OGSÅ: Ukraine prægede topmødet
Præsidenten ser frem til at diskutere den fælles målsætning om at bekæmpe fattigdom og voksende ulighed, hed det i en udtalelse fra Det Hvide Hus forleden.
Den amerikanske udenrigsminister John Kerry, der selv er katolik, mødtes i januar med sin kollega, kardinal Pietro Parolin, som pave Frans et par måneder forinden havde udpeget til posten som Vatikanets øverste diplomat. Det var lige inden FN-konferencen om fred i Syrien, som Vatikanet havde arbejdet kraftigt for. I september tog pave Frans klar afstand fra de amerikanske planer om en invasion i Syrien og erklærede på Peterspladsen, at vold og krig aldrig er vejen til fred. Han talte derimod for forhandlinger og bad verden om at afsætte en dag, den 7. september, til bøn og faste for fred i Syrien.
Paven sendte også et brev til den russiske præsident, Vladimir Putin, forud for G20 mødet i Sankt Petersborg i samme måned, hvor han opfordrede verdens ledere til at søge en fredelig vej i konflikten. En klar opbakning til Putin imod de amerikanske ønsker. Og to måneder senere besøgte Putin paven i Rom, hvilket fik kommentatorer til at konstatere, at der var tale om nye tider i Vatikanet i forhold til dengang, hvor pave Poul Johannes Paul II lavede en aftale med Ronald Reagan om at bekæmpe kommunismen.
Men denne Frans-Putin alliance betyder ikke, at Vatikanet har valgt Rusland frem for USA, erklærede Massimo Franco, kommentator på avisen Corriere della Sera. Det viser blot en mere pragmatisk holdning i den internationale politik, hvor Vatikanet har afvejet sin position mellem giganterne i ønsket om at finde nye veje for dialog og diplomati. Et taktisk valg, som nu udfordres af krisen i Ukraine, hvor de fleste katolikker støtter den nye regering og de anti-russiske protester.
Pave Frans bad for nylig for fred i Ukraine, mens kardinal Parolin for et par uger siden sagde, at han troede, at der kan findes en løsning, hvor begge parter får deres interesser beskyttet. Han erklærede, at Vatikanet er klar til at forsøge at forhandle eventuelt via den russisk ortodokse patriark Kirill.
Vatikanet er tilbage på den internationale politiske scene, men med en ny profil, siger Massimo Franco, der mener, at den nye politik til dels er drevet af en modvilje fra en global pave mod en amerikansk dominans, fordi Vatikanet har brug for flere spillere for at kunne udøve indflydelse. Men samtidig har pave Frans i den russiske leder fundet en stærk allieret i kampen for at beskytte de kristne, der bliver forfulgt især i Mellemøsten.
Vatikanet og Rusland deler frygten for de ekstreme islamistiske grupper og ser i den forbindelse Bashar-al Assad som det mindste onde i Syrien.
Katolikker i landet har i høj grad støttet Assads styre af frygt for, hvad der ellers ville komme, efter de problemer der er opstået for kristne efter det arabiske forår.
Og Europa virker ligeglad med de indfødte kristnes skæbne, og de beslutninger, Vesten har taget i området de sidste ti år, har været en katastrofe for dem, siger Massimo Franco.
Netop dét spørgsmål står højt på paven og Vatikanets nye udenrigspolitiske dagsorden.
Pave Frans har adskillige gange understreget, at Vatikanet vil kæmpe de udsatte kristnes sag. For eksempel sagde han sidste år, at vi vil ikke affinde os med et Mellemøsten uden kristne, og han understregede, at de har ret til at leve i de lande, de hører til som fuldgyldige borgere i både social, kulturel og religiøs sammenhæng, og at han ikke vil stoppe kampen for deres rettigheder.