Forskere skal kortlægge kristne indvandrere

Stort forskningsprojekt i tre EU-lande skal samle viden om koptere og irakisk-assyriske kristnes kirker i Vesten

Billedet fra en ortodoks koptisk messe. Koptere udgør det største kristne samfund i Egypten.
Billedet fra en ortodoks koptisk messe. Koptere udgør det største kristne samfund i Egypten. Foto: © Philippe Lissac / GODONG/Ref:350.

Hver søndag strømmer kristne indvandrere og flygtninge i deres stiveste puds ind i Danmarks frikirker. I alt er der i dag 160 migrantmenigheder, og flere kommer til, flest i Københavns-området og Aarhus. Migranterne kommer fra hele verden: Der er polakker, rumænere, indere, syrere, irakere, egyptere og mange andre.

Nu skal et forskningsprojekt med 5,8 millioner kroner fra EU kortlægge egyptiske koptere og irakiske kristne, herunder assyrere, i tre lande: Danmark, Sverige og Storbritannien.

Det er første gang i Danmark, at et akademisk projekt skal se på de kristne migrantmenigheder og, hvordan de etablerer sig i Europa.

Kopterne og de irakiske kristne er fra Mellemøsten, de ligner muslimer, og de deler også kultur med muslimer. Men ikke religion.

Vi ved næsten intet om migrantmenigheder i forskningsverdenen. Det er et akademisk helt uudforsket område, siger Lise Paulsen Galal fra Interkulturelle Studier på Roskilde Universitet.

Hun leder den danske del af forskningsprojektet sammen med postdoc Sara Lei Sparre.

LÆS OGSÅ:
Kristne indvandrere ventes at blive flere end muslimske

Lise Paulsen Galal har tidligere beskæftiget sig med koptiske egyptere i deres hjemland og med islam i Danmark. Det samme har projektets forskere fra Sverige og Storbritannien, Fiona McCallum og Marta Wozniak.

Islam har også været forskningsområder for de to kvinder Fiona McCallum og Marta Wozniak, der beskæftiger sig med henholdsvis de britiske og svenske migrantmenigheder. Og det er en fordel, fordi vi så kan afdække, hvad der er kultur, og hvad der er religion. Og ikke mindst hvordan de interagerer med deres nye hjemlande, både i første og anden generation. Sidstnævnte vil nok tage troen lettere end forældrene, og det skal også undersøges.

Det, vi ved, er, at mange af migrantmenighederne er meget små og ofte ret konservative. Og det ene interview, vi har optaget indtil nu, viser, at de fleste kristne fra Mellemøsten oplever, at alle tror, at de er muslimer, siger Lise Paulsen Galal.

Hun påpeger, at sammensætningen af indvandring til Danmark er ved at vende. Der kommer flere og flere kristne syrere, og det gør der også i Sverige.

Kopterne er kommet tidligere til Danmark end de irakiske assyrere, mens der til gengæld længe har været mange assyrere i Sverige. Blandt andet kan de assyriske kristne i Sverige, hvis antal er langt større end i Danmark, stille med to fodboldhold.

Lise Paulsen Galal og Sara Lei Svarre er meget interesserede i at finde ud af, hvordan migrantmenighederne møder det danske samfund.

Jeg kender en koptisk kristen mand, der er blevet dansk gift, og han er nærmest blevet udstødt, fordi både religion og tradition kræver, at man skal giftes med en kopter. Det er en hamrende konservativ kirke. Men jeg kan samtidig også se, at den generation af koptere, der er vokset op i Danmark, har en anden indstilling til tingene end deres forældre. Så religiøsiteten ændrer sig med generationerne, siger Lise Paulsen Galal.

Sara Lei Sparre tilføjer, at de kristne, der kommer fra Mellemøsten, har et meget ambivalent forhold til muslimer.

De bliver opfattet som muslimer, og derfor er målet selvfølgelig at få indblik i, hvordan de etablerer sig i henholdsvis Sverige, Storbritannien og Danmark, og om de eventuelle forskelle i landene betyder, at de etablerer sig på forskellig vis. Danmark er jo for eksempel et meget mindre land end Storbritannien, hvor der vil være langt flere mellemøstlige kristne.